mandag den 3. marts 2025

Taget ned

Sociale medier hjælper mig med at holde kontakt med venner, familie og kolleger under min langvarige landflygtighed. De hjælper mig også med at følge med I, hvad der sker i Danmark. Nye udviklinger. Politik og kultur, hvem der dør, hvem der ikke gør, hvad der dukker op, nye emner, og hvordan danskerne taler om dem. Her er der et emne, som optager mig særlig meget, og det udviklingen af sproget. Den holder jeg øje med. Både for at sikre mig, at jeg stadig i det store hele kan forstå, hvad folk siger, når jeg besøger Danmark, og for at danskerne kan forstå, hvad jeg skriver.

Noget af det seneste er jo afviklingen af udtryk som ‘forstået’, ‘opfattet’, ‘modtaget’, ‘taget imod’ og ’fortolket’. Her er der sket en rationalisering, kan man sige, sådan at alle disse udtryk nu er erstattet af udtrykket ‘taget ned’. Et budskab eller en besked blivet således ikke længere forstået, opfattet, fortolket eller modtaget, men taget ned. Det er enklere, og det skal jeg nok få lært.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Sidevisninger den seneste måned

1,261