mandag den 3. marts 2025

Anmeldelse af Sofa i Fyens Stiftstidende

Link til hele anmeldelsen



Liste-mænd og sofa-vælgere

Veloplagt debutroman fra den fynske forfatter og filosof, Jens Peter Kaj Jensen



24 aug. 2007 kl. 13:30


Iben Friis Jensen


Har alle mænd en snert autisme?


I den fynske forfatter og filosof Jens Peter Kaj Jensens debutroman, Sofa, beskrives meget præcist det, som vi kvinder af og til funderer over: Er mænds manglende evne til at multitaske i virkeligheden en psykisk defekt betinget af testosteron? Er deres forkærlighed for at gå op i ligegyldige emner med pertentlig grundighed udtryk for det samme?


Romanens fortæller Niels Peter Klausen har i hvert fald autistiske tilbøjeligheder i sine bestræbelser på at liste alt mellem himmel og jord. Film, bøger, fodbold, mad. Alt.

Hovedpersonen ligner nok forfatteren lige så meget som navnet antyder. Niels Peter studerer som sin opfinder filosofi i Odense. Og ligesom sin fortæller er Jens Peter Kaj Jensen en liste-mand.


Nok er hele vores kultur efterhånden baseret på lister over godt og skidt, så vi tilsyneladende ikke længere selv behøver at tage stilling, men i romanfiguren Niels Peter Klausens tilfælde ligner liste-lysten eller lyst-listen mere et psykotisk tilfælde.


Velskrevet og vittig

Romanen er både velskrevet og vittig og kommer godt afsted med både kærlighedshistorien, der pludselig forsvandt, som havde den aldrig eksisteret... med historien om en flok venner og med den politiske og kriminelle intrige, der ender med mord og som flettes ind for at kulminere i en overraskende slutning, langt fra en traditionel happy ending.


...


Læs resten af anmeldelsen her


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Sidevisninger den seneste måned

1,558