Viser opslag med etiketten Om sport. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Om sport. Vis alle opslag

torsdag den 16. juli 2026

Fodboldsproget er spansk













I Spanien hedder fodbold fútbol med et engelsk låneord, men fodboldsproget er ikke desto mindre spansk.

Verdensmestrene i fodbold for herrer 2026 taler spansk, ligesom de gjorde sidst. Det er faktisk syvende gang og var allerede inden i går en rekord. 8 lande fordelt på 6 nationalsprog har været verdensmestre. Efter finalen på søndag vil sprogfordelingen se sådan her ud:

Spansk: 7
Portugisisk: 5
Italiensk: 4

Tysk: 4 
Fransk: 2
Engelsk: 1

De romanske sprog dominerer. Her er fordelingen på sprogfamilier:

Romanske sprog: 18
Germanske sprog: 5
Alle andre sprogfamilier: 0

Og i et lidt større perspektiv kan man sige, at man skal tale et indoeuropæisk sprog for at blive verdensmester i fodbold. Den eneste trussel mod de indoeuropæiske sprogs dominans kom i 1954, hvor de suveræne ungarere var i finalen, men meget overraskende tabte til de undertippede vesttyskere. 

Indoeuropæiske sprog: 23
Alle andre sprogætter: 0

Havde det ikke været for sydeuropæernes kolonisering af Sydamerika, havde billedet naturligvis set helt anderledes ud, men ingen kan vide hvordan.

lørdag den 20. juni 2026

En smuk sommerdag på stadion









Der findes også fodbold uden reklamepauser, indrejseforbud til dommere og modstandere, vi ikke kan lide, og uddeling af fredspriser til psykopatiske bombemænd.









FC Faaborgs Serie 2-hold sluttede sæsonen af med et sent og ufortjent hjemmebanenederlag på 2-3 til Ryslinge BK, som havde fordel af at spille i overtal det meste af 2. halvleg.


søndag den 10. maj 2026

Kaptajn Maxwell Woosnam og bolden


Maxwell Woosnam (1892-1965) var anfører for Manchester City, hvor han blev regnet for deres bedste centerhalf nogensinde. Siden blev han også kaptajn for både Chelsea og det England, både amatør- og A-landsholdet. Han var også Davis Cup-kaptajn for England, vandt Wimbledon i mixdouble og fik olympisk sølv og guld (mixdouble og double) i tennis. Og så er han en af de få, som har formået at lave den maksimale score på 147 i en indgang i snooker. 

Han har lavet en såkaldt centry i cricket (en sjælden score på 100 eller flere runnings i en enkelt inning som batter – Woosnam scorede 144 og 33 ’not outs’) på den legendariske Lord’s Cricket Ground. Derudover var han kaptajn for Winchester College’s golfhold og repræsenterede også skolen i squash. 

Senere studerede han ved Trinity College i Cambridge, som han også repræsenterede i fodbold, golf, tennis og cricket. Måske læste han kemi indimellem. Han blev i hvert fald direktør for kemigiganten Imperial Chemical Industries. Han fik også en medalje for sin indsats i Første verdenskrig, hvor han meget passende opnåede rang af kaptajn.

Han var en af pionererne for den endnu unge bordtennissport og slog engang et andet multitalent, nemlig Charlie Chaplin, i en kamp, hvor Woosnam spillede med en smørekniv.

Woosnam spillede kun bold for sjov i sin fritid. Derfor spillede han også kun Manchester Citys hjemmekampe, for han skulle jo også passe sit arbejde. Han tjente ikke en krone på sin sport, afslog alle tilbud om at skrive professionel kontrakt og fandt tanken vulgær. Han var også storryger og døde af en lungelidelse.

torsdag den 26. februar 2026

Boykot VM og boykot FIFA!

Det var sgu dråben for mig! FIFAs generalsekretær Infantino er med i Trumps autoritære alternativ til FN. 

Det har i årevis været tungt at skulle lukke øjnene for korruptionen i FIFA. VM i Qatar var ved at knække mig. Fordi Qatar slet ikke er et fodboldland. Fordi det betød, at VM ikke kunne spilles om sommeren, men skulle afvikles midt i klubturneringerne. Fordi Qatar er et diktatur uden respekt for menneskerettigheder. Og først og fremmest fordi angiveligt over 6.000 slavearbejdere omkom i arbejdsulykker under opførelse VM-arenaerne. Den var svær at sluge, og DBUs vægelsindede og ansvarsfralæggende håndtering af spørgsmålet om boykot og andre former for protest gjorde det kun værre. 

Men jeg holdt ved. Fordi jeg elsker fodbold, elsker VM-slutrunder og er hysterisk fan af det danske landshold. Både i min debutroman ’Sofa’ fra 2007 og min seneste roman ‘Ansigt uden skygger’ kan man finde beskrivelser af danske fodboldlandskampe.

At det så blev USA (og Canada og Mexico), der skulle afholde det næste VM, var til grine frustreret over, men at FIFA opfandt en "fredspris" til Donald Trump, var til at kaste op over i væmmelse og uafrysteligt ubehag. 

I går hørte jeg så, at FIFAs generalsekretær, Infantino, af en eller anden grund er med i Trumps autoritære diktator-alternativ til FN, og nu kan min mave ikke klare mere. Det er bare blevet FOR tydeligt, at FIFA lader sig betale for – og bruger VM-slutrunderne som forhåndenværende ressource til – at styrke og give mere magt til autoritære regimer. Det gælder ikke kun Qatar, USA, Israel og Saudi Arabien, men også eksempelvis Argentina, Ungarn, og Belarus. Det er umuligt for mig at finde en tilstrækkeligt god undskyldning for ikke at opfordre til boykot af VM. 

Håber jeg, at Danmark faktisk kvalificerer sig til VM? Ja, det gør jeg. Jeg vil ikke kunne lade være med at holde med landsholdet, når det spiller. Men der er nu også mere pondus i at boykotte en turnering, man faktisk har kvalificeret sig til.

fredag den 28. november 2025

Hvad vi tænker på når vi tænker på fodbold








Her er en fiks bog i lommestørrelse, som fodboldinteresserede snildt kan bære med sig som Metro- eller buslæsning. Er man også sociologisk og fænomenologisk filosofisk interesseret, er det virkelig en oplagt bog at få under vesten. Og er man ovenikøbet socialist og tilhænger af Liverpool FC, vil man være helt på bølgelængde med forfatteren (nej, det er ikke mig) og får her en 100 % chance for at glemme både verdens som altid bedrøvelige tilstand og Liverpools miserable form for en stund.

torsdag den 22. maj 2025

Fodboldmonsteret

Da Rasmus Højlund i 2023 blev solgt fra Atalanta til Manchester United, kostede han omtrent det samme, som Statens Kunstfond det år samlet udbetalte i arbejdslegater og hædersydelser til kunstnere (billedkunstnere, skulptører, installationskunstnere, forfattere, musikere, dramatikere, scenekunstnere) og til kunstprojekter, udstillinger, udgivelsesstøtte osv. “Det ene er en international markedspris og det andet statstilskud; det kan man da ikke sammenligne!” Nå, men det gør jeg nu alligevel, for det fortæller trods alt noget om fodboldens vægt inden for kulturlivet. 


Jeg bebrejder ingen deres præferencer. Jeg er selv svært fodboldbegejstret, for ikke at sige -afhængig og bruger langt mere tid med Atlético de Madrid og Liverpool FC end på kunstmuseum, og det er vel tre år siden, jeg sidst var i teateret. Jeg bebrejder os derimod for at have tilladt fodbolden at udvikle sig til dette altfortærende monster. Det er ødelæggende for kulturen i det hele taget, men også for fodbolden selv.


Fodbolden ødelægges af oliemiliardærernes imageplejende investeringer i sporten og FIFAs og UEFAs storhedsvanvid og korrupte magtbegær.
    Lad os befri fodbolden fra underholdningsindustrien og gøre den til sport igen. Gøre fodboldvirksomhederne til klubber igen. Klubber, som er ejet og demokratisk styret af medlemmerne. Medlemmer, som bor, hvor klubberne spiller deres hjemmekampe. Få billetpriserne ned i øjenhøjde for de lokale tilhængere. En billet bør ikke koste mere end en gennemsnitlig timeløn. Spillerne burde ikke tjene mere end den franske præsident. Til gengæld skulle klubberne forpligte sig til at tilbyde deres fuldtidsprofessionelle spillere et sideløbende uddannelsesforløb. Klubberne bør være folkelige og lokalt forankrede kulturinstitutioner for hele familien, også for old boys and girls. Aktiviteter og fællesskab for hele kvarteret, ikke kun for de 11 største talenter. Og hvorfor ikke i samarbejde med lokale kunstnere og kulturarbejdere: musikere, dramatikere, skulptører, bibliotekarer og klubpædagoger?


Jeg følger selv Atlético de Madrid, Liverpool FC og landsholdet. Da jeg boede i Madrid, så jeg Atletis hjemmekampe på Estadio Vicente Calderón og Liverpools på den irske pub Triskel Tavern. Jeg spillede også selv noget voksenbold hver mandag aften, men ingen kampe betød mere for mig end de 5 mod 5-kampe, jeg så min søn spille med sine kammerater hver søndag formiddag, fra han var 4, til han blev 12. Det var langt fra hver sæson, de vandt turneringen, men de havde en god trup, som under den samme gode træners vejledning udviklede sig fra at være 8 irritable og indbyrdes konkurrerende drenge til at være et hold, udviklede den indbyrdes forståelse, forståelsen af, at de var afhængige af hinanden, afhængige af at kunne stole på hinandens støtte, og af at alle fik mulighed for at udvikle sig, teknisk, taktisk, fysisk og socialt. Alle skulle have en træner som Ivan – en læremester – og sådan et hold. Sådan er fodbold, når det får lov at være kultur og dannelse.

Og VM og EM: Hvorfor skal de bare blive større og større? Da Danmark vandt EM i i Sverige 1992, var der 8 nationer med til slutrunden. Det kunne klares på 16 dage. I 2028 skal der 3 gange så mange hold med, og der vil være 5 værtsnationer (Irland, Nordirland, Skotland, England og Wales) og ti stadioner. Det kommer til at tage hele sommerferien, også spillernes.


Qatar bestak tilstrækkeligt mange FIFA-medlemmer til at kunne sikre sig værtsskabet for VM i 2022, selvom landet på ingen måde kan kaldes for en fodboldnation, og selvom man ikke kan dyrke sport udendøre om sommeren, og selvom de ikke tilnærmelsesvis havde stadionfaciliteterne til sådan et arrangement. Men så blev turneringen bare presset ind i de nationale ligaers efterårssæson, og regimet smed nogle miliarder i at bygge stadions, som de aldrig får brug for igen. Ingen ved, hvor mange migrantarbejdere i slavelignende ansættelsesforhold der omkom under byggeriet. De 6.500 døde, som The Guardian regnede sig frem til, kan sagtens være en overdrivelse. Eller det modsatte. Jeg har læst alle mulige tal mellem 3.000 og 15.000. Qatars regime hævder selv, at det kun var 37, og det kan vi ikke tjekke. Migrantarbejdernes dødsattester oplyser nemlig kun, at de er døde af hjertestop, hvilket vi jo allesammen gør, så hvor mange af disse hjertestop der skyldtes sammenstyrtninger og fald fra stilladser, og hvor mange der ‘blot’ skyldtes hedeslag under det fysisk hårde og ubeskyttede arbejde i 50 graders varme, vil vi aldrig finde ud af, men under alle omstændigheder er det for mange. For mange spildte liv med alt for mange års hårdt arbejde under slavelignende forhold og en alt for tidlig død. De døde ikke for sportens skyld, men udelukkende for at rædselsregimet i Qatar kunne købe sig international reklame og velvilje, ligesom de efterfølgende har købt den korrupte amarikanske præsident. Og for at ligeledes korrupte FIFA-medlemmer kunne vælte sig i yderligere luksus.
    VM i 2034 afholdes forresten i Saudi Arabien.
    Lad os stoppe det amokløb.

Publiceret på POV International her.

fredag den 25. april 2025

Husker du Henning Jensen i Madrid?




Henning Jensen (1949-2017). 

Da han døde i 2017, blev han æret med et minuts stilhed af flere end 70.000 tilskuere på Estadio Santiago Bernabéu inden kampen mod Borussia Dortmund, og af Real Madrids spillere, som bar sørgebind.





Fodboldlegenden, fodboldenglen Henning Jensen kom til den tyske storklub Borussia Mönchengladbach uden at have spillet en eneste divisionskamp i Danmark først. Han havde gemt sig i landets fjerdebedste række i fødebyen Nørresundby, hvor han spillede med så enormt et talent, at han blev udtaget til det olympiske landshold alligevel. Med Allan Simonsen og Henning Jensen på holdet kvalificerede Danmark sig til OL i München 1972, men Jensen kom ikke med til legene, for Borussia Mönchengladbach havde opdaget den talentfulde angriber (som i øvrigt kunne spille alle pladser på holdet) og givet ham en professionel kontrakt. Efter OL købte de også Allan Simonsen. Siden kom Jensen til Real Madrid, mens Simonsen havnede i FC Barcelona.
    I Spanien er det ikke ualmindeligt at tage en skarp inden kampen. Heller ikke blandt elitespillerne. Henning Jensen fortalte om en flaske King George, spillerne havde delt inden en berømt EF-kamp, han var med til at spille på Wembley i London:

“Jeg har aldrig set det i Danmark og tror ikke, det sker i Superligaen, men på den anden side er det med til at give dig det ekstra kick, der skal til lige inden kampstart. Inden den sidste opvarmning.
    Da jeg spillede i Spanien fandt jeg ud af, at det er meget udbredt dernede. Whiskyen var blot erstattet med cognac. Jeg ved ikke rigtig, om det kommer ind under doping, men de gør det fortsat i Real Madrid og andre spanske klubber. Snupper lige det, de kalder ‘en stærk kaffe’.” Interview i Berlingske Tidende

Da jeg i slutningen af 1980’erne så småt begyndte at interessere mig for spansk fodbold, verserede den vandrehistorie, at man kunne gå ind på en hvilken som helst bar i Madrid og fortælle, at man kom fra Danmark og hed Jensen, og så ville man ikke få lov at betale for en eneste øl resten af aftenen. Folk ville kappes om at betale det næste glas og høre, om man kendte den første Jensen, måske ligefrem var i familie med ham. Om det virkelig var sandt i 1988, tør jeg ikke sige, men i dag går den i hvert fald ikke længere. Jeg har prøvet. Barens gæster kiggede afventende på mig og rystede på hovedet, da det gik op for dem, at jeg ikke havde tænkt mig at sige mere. Måske havde de hørt den for tit, måske kunne de bare ikke huske Jensen.
    Men Henning Jensen havde unægteligt stor succes som angriber, hængende angriber og wing i Real Madrid. Han var populær blandt klubbens tilhængere på grund af sin holdånd, sit blik for medspillerne og sine overraskende detaljer, de tilsyneladende forkerte valg, han traf, som oftest med et godt resultat til følge. Tingene lykkedes for ham, dels på grund af en vældig god teknik, en særlig fornemmelse for bolden og for øjeblikkets muligheder, dels fordi han ville. Det skulle lykkes, og så lykkedes det også.
    Henning Jensen kom til Madrid i 1976 og spillede tre sæsoner i Real Madrid. Klubben vandt La Liga to gange med ham på holdet. Han spillede 81 kampe og scorede 16 mål, hvilket jo ikke er imponerende for en angriber, men ranglede Jensen var heller ingen udpræget måltyv. I sine 125 kampe for Borussia Mönchengladbach 1972-1976 havde han scoret 44 mål, hvilket var bedre, men heller ikke prangende. Alligevel var det netop ham, verdens stærkeste klub ville have. Det var især som oplægger, han brillerede. Henning Jensen så muligheder og skabte chancer, som ingen andre kunne finde, og derfor var han en af verdens absolut mest feterede og eftertragtede angribere i anden halvdel af halvfjerdserne.
    Borussia Mönchengladbach ville ikke slippe ham, de anså ham for uundværlig i kampen om det tyske mesterskab, men Jensen stak af til sommerhuset i Løkken, og fra sit eksil meddelte han sin klub, at enten solgte de ham til Real, eller også indstillede han karrieren. Og så ville tyskerne trods alt hellere have pengene. Den første Jensen blev det dyreste spillerkøb i spansk fodbold i 1976 og den dyreste europæiske spiller i det hele taget.
    Man må sige, at hans karriere fik en usædvanlig begyndelse. Født og opvokset i Nørresundby spillede Henning Jensen som amatør for danmarksserieklubben Nørresundby Boldklub. Trods usædvanlige evner, som man også havde bemærket i Aalborg, faldt det ham ikke ind at skifte til AaB. Landstræner Strittich havde set den 22-årige danmarksseriespiller brillere i en træningskamp mellem Strittich’ OL-hold og pressens udvalgte. Selvom han spillede i den fjerdebedste række, hev Rudi Strittich ham sensationelt ind på landsholdet i en venskabskamp mod England 3. maj 1972. Det var meningen, at han skulle med til sommerlegene i München 1972, hvor Allan Simonsen og co. jo vandt bronze, men i mellemtiden var Jensen blevet professionel i den tyske storklub Borussia Mönchengladbach, som havde luret, at den magre, platfodede knægt fra landsbyklubben kunne noget særligt, og så kunne han ikke komme med Allan til OL.
    I Borussia Mönchengladbach blev han genforenet med angrebsmakkeren fra OL-landsholdet, vejlenseren, Allan Simonsen. Deres samarbejde i angrebet var et af de meget sjældne, nærmest telepatiske makkerskaber, som gør begge spillere 50 % bedre og på den måde nærmest giver holdet en tolvtemand på holdet. Især forkælede Jensen den klejne Simonsen med de oplæg, som var forudsætningen for Simonsens verdensry som angriber. Der var dog andre faktorer med i den fantastiske offensiv. Det var først og fremmest Günter Netzer, den tyske strateg, men også angriberen Jupp Heynckes. Hver for sig havde de verdensklasse, men sammen forekom de på det nærmeste uovervindelige.
    De blev tyske mestre sammen to gange, og efter de tre år i Real Madrid sluttede Jensen så sin udlandskarriere af i Ajax Amsterdam, hvor han blev hollandsk mester sammen med Frank Arnesen og Søren Lerby. På den måde opnåede han at blive tysk, spansk og hollandsk mester, uden at have spillet en eneste divisionskamp i Danmark.
    Det er vanskeligt at forestille sig, at noget tilsvarende kunne ske i dag. Ja, faktisk er det svært at tro, at et tilsvarende stort talent i dag ville spille i så lille en klub som Nørresundby Boldklub i en alder af 22. Han ville være hentet til en superligaklub allerede som 12-årig. Men Jensen var tro mod sin hjemby og sin barndomsklub, hvor han da også afsluttede karrieren efter et mellemspil hos AGF.
    Mellemspillet i Aarhus var ikke helt ligegyldigt for den modne Jensen. Han var i 1982 kun en lille halv time fra at slå legendariske Ulrik le Févres danmarksrekord med nationale mesterskaber i tre forskellige lande. Med AGF kunne Jensen have vundet i det fjerde land. Men i afslutningen af sæsonens sidste kamp udlignede B93 til 2-2 mod AGF, og så blev OB mestre i stedet. Jensen spillede dog to gode sæsoner i AGF.
    Siden kom de to rekordmestre Jensen & le Févre i øvrigt til at arbejde sammen om at sælge spillere fra Danmark til udlandet og omvendt.
    At det blev Ajax efter Real Madrid, og ikke Juventus, skyldtes kun, at det italienske fodboldforbund på det tidspunkt besluttede at lukke for tilgangen af udenlandske spillere i tre år. Den Gamle Dame havde nemlig bud efter både Jensen og Allan Simonsen. Simonsen var blevet overflødig i FC Barcelona efter Diego Maradonas ankomst (de spillede samme plads; dengang måtte der kun være to udlændinge på holdet, og Barcelona havde desuden Bernd Schuster som den ledende figur på midtbanen) omtrent samtidig med, at Jensen havde kontraktudløb i Madrid, og Torino-klubben drømte om at samle drømmeduoen Jensen & Simonsen fra Borussia, men til Jensens store ærgrelse måtte det blive ved drømmene.
    Nå, ja, Wembley! Alle, der var fodbolddrenge i begyndelsen af halvfjerdserne husker også Jensens spektakulære hovedstødsmål på Wembley i en kamp mod et udvalgt EF-hold.

“Det er ud af erindringssporene, jeg kan sætte billedet i bevægelse, bolden er kommet ind fra venstre, den hvide spiller er gået lige op i luften efter den, men deroppe har han måttet kaste sig frem for at nå den, da den er kommet nærmere. Til da har han villet heade mod venstre, men ud af øjenkrogen har han lige sanset, hvordan målmanden inde på stregen har flyttet kropsvægten over på højrebenet, netop for at tage bolden der, hvor den hvide faktisk har lagt an til at placere den. Derfor har denne nu, allerede svævende, måttet beslutte sig til at heade den modsatte vej, rådsnart har han i luften fået trukket kropsbevægelsen ud til venstre, samtidigt har han bøjet nakken og derpå med stor kraft sat panden til bolden. Bolden som nu er på vej ind i det usynlige mål bag den usynlige målmand, der er fanget på det forkerte ben. Den hvide følger bolden med øjnene, ansigtet mærkeligt afslappet og helt åbent, mærkeligt sårbart og forsvarsløst, inden det om brøkdele af et sekund vil blive stramt og glat i triumf”, skriver Hans-Jørgen Nielsen i Fodboldenglen.

Oplæggeren var såmænd ingen ringere end Bobby Charlton. Det var i 1973, og Jensen var udtaget til ‘de tre mod de seks’, en showkamp på Wembley, som festligholdt Danmarks, Storbritanniens og Irlands (de tre) optagelse i EF. Charlton banker bolden ind fra venstre og får den lagt lidt bag vores Jensen, men det skal lykkes! Og så lykkes det. Mirakuløst får han kastet og vredet kroppen bagud og smækket bolden en skalle, så den utageligt brager ind bag målmanden fra ‘de seks’.

“Foran mig på væggen, et stort billede af en fodboldspiller, omtrent det eneste personlige med mig her udover tøjet. Hvidklædt kan han godt ligne en engel, som han hænger der, alene højt i luften, tilskuerne i en udvisket, mælkedis bag ham. Kroppen nærmest frontal, i færd med en vridende bevægelse, højre skulder trukket frem, armen bøjet ind foran kroppen med den knyttede hånd på vej frem, benene vandret ud i luften under den lodrette krop, så der dannes en bue, fra støvlesnuderne til de flyvende hårspidser. Hovedet nærmest i profil, med blikket i delvis modsat retning af kroppens og let foroverbøjet over det store hår, som ved afslutningen af en kraftig bevægelse, hvis resultat øjnene nu følger, dybt koncentreret. Denne skikkelse, kraft og ynde på en gang, svæver altså oppe i billedet, under de hængende ben først et stykke af tribunen, så rækværkets utydelige reklamer, næsten vandrette som benene, så endelig grønsværen.” Fra Fodboldenglen

Billedet af Henning Jensen, der hænger næsten vandret i luften med sit flagrende, halvlange hår hvirvlet rundt om hovedet, har hængt som plakat på tusinder af drengeværelser i de år. Også på mit. Og jeg så ikke engang kampen.
    Det blev også omslagsbillede til Hans-Jørgen Nielsens bestseller-generationsroman, Fodboldenglen, fra 1979. Derfor har mange gisnet om, at en af romanens fodboldspillende hovedpersoner, Franke, netop skulle være skabt med Henning Jensen som model.

“Første gang jeg læste bogen, anede jeg ikke rigtig, hvad den handlede om. Den var noget skæv. Jeg ved, at forfatteren Hans-Jørgen Nielsen i ungdomsårene havde spillet sammen med Frank Arnesen i Fremad Amager.
    I bogen prøver han at skabe en person, der er en blanding af Frank og mig. Frank kendte han, mig citerede han fra aviserne. Jeg holder meget af Frank, men det bliver altså et mærkværdigt individ. Noget af en krydsning, må jeg sige. Der er meget rigtigt i bogen og det var fint, at der var en forfatter, der dengang tog fodbold alvorligt, men personen holder altså ikke hele vejen hjem”, siger Henning Jensen i et interview til Berlingske Tidende.

Efter EF-kampen kendte hele fodbold-Europa den unge Jensen, men det var en anden kamp, der for alvor gjorde Real Madrid interesseret i den danske angriber. Eller rettere to andre kampe. Borussia Mönchengladbach spillede i 1976 kvartfinale i mesterholdenes turnering (den, der nu hedder Champions League) mod Real Madrid over to kampe. Den første kamp i Tyskland var endt 2-2, og returkampen i Spanien sluttede 1-1, og så gik madrilenerne videre på reglen om flest scorede udebanemål. Men dramaet kan ikke læses ud af disse tal. Sagen var, at tyskerne de facto scorede tre mål på Santiago Bernabéu, men to af dem blev helt uforståeligt annulleret af den hollandske dommer, Leo van der Kroft. Om de klokkeklare fejlkendelser skyldtes det gamle hollandske tyskerhad, en flue i øjet eller gemen bestikkelse, får vi aldrig at vide, men skandalen kostede van der Kroft karrieren.
    For Henning Jensen, som scorede et af de annullerede mål, gav kampen i stedet karrieren et skub fremad. Fire måneder senere blev han præsenteret i Real Madrid, hvor han blandt andre skulle spille sammen med stjerner som Santillana, Juan Sol, Paul Breitner, som Jensen boede hos i sine første tre måneder i Madrid og Vicente del Bosque, som senere blev træner i Real Madrid og så det spanske landsholds mest succesfulde træner nogensinde.
    Henning Jensen er formodentlig den danske spiller, der har haft størst succes i kongeklubben. Michael Laudrup havde reelt kun en god sæson i Real Madrid, nemlig den første af hans to sæsoner. Jensen havde to, nemlig hans to sidste. Real Madrid og klubbens mange tilhængere ville hellere end gerne have beholdt ham et år mere, selvom han havde rundet de 30.
    Da Diego Maradona efter indledende runde af VM i Mexico i 1986 blev spurgt, hvad han syntes om turneringens på det tidspunkt førende hold, Danmark, sagde han (citeret efter hukommelsen) “Hvis de har råd til at lade Henning Jensen blive hjemme, må de virkelig være stærke.” Henning Jensen havde ikke spillet en landskamp i 6 år, men var åbenbart den eneste danske spiller, Maradona kunne komme i tanke om.
    Henning Jensens popularitet blandt de ældre tilhængere er intakt, men færre og færre unge fans forbinder navnet Jensen med noget. Der har været så urimeligt mange andre stjerner forbi i mellemtiden: Hugo Sanchez, Butrageño, Laudrup, Raul, Figo, Ronaldo, Zidane og Cristiano Ronaldo, blot for at nævne nogle få.
    Inden Jensen fik chancen som professionel fodboldspiller, var han kommuneassistent og gjorde ikke meget væsen af sig uden for fodboldbanen. Og sådan fortsatte det også efter den aktive karriere. Han var en stille nordjyde, som hverken var bange for at arbejde hård eller tage store chancer, men som gjorde det uden store armbevægelser og spansk gestik.
    Senere i livet flyttede Jensen tilbage til Spanien, men denne gang til Valencia, hvor han havde en datter og to børnebørn boende. Jensen talte flydende spansk, hvilket er en naturlig forudsætning for succes i Madrid, og i Valencia.
    Han så alle Reals kampe på tv eller, når han kunne, på stadion. Han følte sig stadig som en del af familien. Han var da også medlem af veteranklubben, som præsideredes af klubbens største stjerne gennem tiderne, Alfredo di Stefano. Veteranerne har deres egne lokaler og en loge på Santiago Bernabéu.

“I Real Madrid glemmer man aldrig de ‘gamle’ spillere. Vi har vores egen lounge til hjemmekampene. En enkelt gang var vi 450 tidligere spillere – fra 90 år og nedefter – på plads. Det var fandeme sjovt, og festen kom til at vare et par dage. Normalt går det lidt mere stille for sig, men der er vel alt i alt 30-40 tidligere spillere på plads i Loungen. Hver gang. Man er altid velkommen”, fortalte Jensen til Berlingeren.

mandag den 31. marts 2025

Hvad man ved og ikke ved i drømme




Jeg havde engang en overraskende drøm om de to tennislegender Billie Jean King og Martina Navratilova.

Det gjaldt om at vide mest. Ligegyldig faktuel viden. Jeg befandt mig i en konkurrencebetonet samtale med Store Mogens (en fiktiv figur fra en novelle og en roman), da jeg pludselig fik øje på de to sportsstjerner på en bænk i byrummet. Det var min chance. Jeg spurgte, om han vidste, hvor mange Grand Slam-titler, der sad der på bænken.
    – Næ.
    – Mindst 50! sagde jeg.
    Han troede mig ikke.
    Jeg spankulerede selvsikker frem til Navratilova og spurgte.
    – Hvor mange Grand Slam-titler er det egentlig, du har vundet? Det er 30, ikke?
    – Nej nej, slet ikke, sagde hun. – Jeg har kun vundet 18.
    Jeg var flov over at have foreslået noget så absurd.
    – Det kan da vist aldrig blive 50 tilsammen, sagde Store Mogens.
    Legenderne grinte.
    – Nej, vi har kun 30 tilsammen
, sagde Billie Jean King. – Jeg har vundet 12.

Så blev jeg vækket af min datter Serena, som i værelset ved siden af lå og grinede højlydt i søvne.
    Det pudsige ved drømmen er, at begge tal var korrekte. Jeg tjekkede det med det samme. Navratilova har vundet 18 Grand Slam-titler i single og Billie Jean King 12. Det vidste drømmens Jeg åbenbart ikke, men bag dette Jeg arbejdede en drømmekonstruerende bevidsthed, som kendte disse tal, og som lod de to tennisspillere fortælle drømmens Jeg, hvordan det forholdt sig.
    Før den nat havde jeg aldrig tænkt over, at jeg netop måtte have en aktiv drømmekonstruerende bevidsthed, der vidste noget, som drømmens Jeg ikke vidste, og som heller ikke min vågenbevidsthed kunne huske.

Jeg bør måske lige tilføje, at King i alt har 39 Grand Slams under bæltet, hvis man tæller doublerne med, og Navratilova hele 59.


fredag den 28. marts 2025

At spille Kalliope

SÅDAN SPILLER DU KALLIOPE

Udviklet af 
Jens Peter Kaj Jensen & Per Martin Halskov










Rekvisitter
– Et sæt spillekort med digte fra forlaget Ekbátana.
– En terning.
– Et spillebord.
– Værklisten er en liste over udvalgte udgivne værker af nogle af de forfattere, hvis digte er optrykt på kortene. Kan man huske nogle af titlerne, har man chancen for at score ekstra point.
– Listen over Bonuskort er en liste over kort, som giver mulighed for at score ekstra point ved at løse en opgave. Bonuskortene er på listen navngivet efter kortforfatteren og angiver, hvilken opgave der skal løses. Disse to lister får samtlige spildeltagere udleveret ved spillets begyndelse, hvorefter de får ti minutter til at orientere sig i dem. Så afleveres de til Kalliope, og spillerne får herefter kun mulighed for at se dem, når de selv er Kalliope.
– Ordforklaringer er forklaringer af svære ord, som optræder i opgaverne. Denne liste har alle deltagere hos sig gennem hele spillet.


Kalliopes funktioner
  • Rollen som Kalliope går på tur blandt spillerne.
  • Spillerundens Kalliope fungerer som spilleder og dommer og er derfor selv oversidder i runden.
  • Kalliope har særlig adgang til at orientere sig i Værklisten og listen over Bonuskort.
  • Hun vælger rundens Ekbátana, som er en særlig supertrumf.
  • Rundens Kalliope er desuden kortgiver, fører pointregnskabet og forestår bytningen af kort.
  • Kortspillets ejer er spillets første Kalliope og har derfor desuden til opgave at forklare reglerne.

Spillets forberedelse
Alle spillere får udleveret et eksemplar af Værklisten, listen over Bonuskort og Ordforklaringer og får herefter ti minutter til at læse papirerne igennem, hvorefter listen over Bonuskort og Værklisten atter indsamles af Kalliope. Ordforklaringer beholder spillerne.
    Spillerne sætter sig omkring bordet og har herefter faste pladser gennem hele spillet. Jokerne skal ikke bruges og lægges fra.
    Første rundes Kalliope opridser spillets grundregler.

    Så spiller man en prøverunde af spillets Strofe 1. Herefter er det alvor.




Spillerundens Strofe 1

Spillets retning

Spillets retning er med uret. Det gælder rollen som Kalliope, stikmeldinger, kortbytning og selve spilafviklingen.


Kortgivning

Hver spiller får fem kort. De deles rundt, fordækt, et kort ad gangen. Spilleren umiddelbart til venstre for Kalliope får først. De resterende kort lægges i en restbunke på spillebordet med bagsiden opad. Rundens Kalliope skal som oversidder ikke selv have nogen kort.


Ekbátana

Umiddelbart inden kortgivningen skal Kalliope vælge og meddele et særligt kort som Ekbátana, en slags supertrumf som kan stikke alle andre kort og er sikkert stik i udspillet. Ekbátana’en må ikke være et billedkort. Tager man et stik med Ekbátana’en, bliver det ophøjet til et såkaldt Ekbátana-stik, hvis spilleren kan nævne mindst et af kortforfatterens værker fra Værklisten, idet kortet smides på bordet. Kalliope tjekker overensstemmelsen med Værklisten og nævner de korrekte titler. Hvis kortforfatteren ikke er opført på Værklisten, er hun/han opført på listen over Bonuskort, og i så fald skal spilleren løse den opgave, som angives her. Et Ekbátana- stik tæller tredobbelt, når spillerundens point opgøres.


Melderunden

Spilleren, som sidder umiddelbart til venstre for Kalliope, begynder med at melde ud, hvor mange stik hun forventer at få. Det gør alle spillere nu efter tur, og man skal enten melde et højere antal stik end den foregående eller melde pas. Melderunden er overstået, når alle har meldt en gang. Spilleren med den højeste stik-melding har vundet meldingen.


Trumf

Spilleren, som har vundet meldingen, skal nu vælge trumfens kulør.


Bytterunden

Herefter må spillerne efter tur (først spilleren til venstre for Kalliope) bytte kort fra restbunken. Man må bytte så mange, man vil. Man lægger de kort, man vil bytte, med bagsiden opad i en ny bunke ved siden af restbunken og siger antallet højt, og Kalliope udleverer et tilsvarende antal fra toppen af restbunken.


Selve kortspillet

Selve spillet begynder. Spilleren umiddelbart til venstre for Kalliope har udspillet. Alle smider et kort til efter tur. Esset er højeste kort. Man skal altid bekende kulør, hvis man kan. Kan man ikke bekende kulør, kan man kun stikke med trumf eller Ekbátana-kortet.

    Den, der hjemtager stikket, har udspillet efterfølgende. Sådan fortsætter man, til alle fem kort er spillet.


Pointoptælling

a) Har man ikke vundet meldingen, får man 1 point pr. hjemtaget stik.

b) Hvis man har vundet meldingen og tager sine meldte stik eller flere, så får man 2 point pr. hjemtaget stik.

c) Hvis man har vundet meldingen, men ikke tager sine stik, så får man stadig 1 point pr. hjemtaget stik, men dertil minus 5 point i straf.

d) Et Ekbátana-stik tredobler stikkets pointværdi, hvis det lykkes at løse opgaven, der hører til.



Spillerundens Strofe 2

Alle spillere, som har taget stik i Strofe 1, får nu mulighed for at forbedre rundens score. Spillerne slår efter tur med en terning og får stillet en opgave i henhold til udfaldet.


Viser terningen 1, 2 eller 3, 

skal spilleren vælge et kort fra sin stikbunke og fortælle Kalliope kortforfatterens navn. Nu oplyser Kalliope, om forfatteren er opført på Værklisten. Hvis det er tilfældet, skal spilleren nævne den korrekte titel på så mange som muligt af forfatterens værker fra Værklisten. Man får point (1, 2 eller 4) for hver korrekt titel. Kalliope tjekker svarets rigtighed og siger de korrekte titler højt.

    Hvis kortforfatteren ikke er opført på Værklisten, er der tale om et såkaldt Bonuskort. I så fald skal spilleren løse den opgave, som på listen over Bonuskort er opført under den pågældende kortforfatters navn. Hvis Kalliope beslutter, at opgaven er løst, giver det 10 tillægspoint.


Viser terningen 4 eller 5,

skal spilleren vælge et kort fra sin stikbunke, rejse sig og fremsige kortets digt og herefter give en analyse, hvor der enten skal udsiges noget meningsfuldt om digtets metrik eller form i øvrigt, udpeges en metafor, en metonymi, en alliteration, en anafor, en epifor, en kiasme, et oxymoron eller en trikolon (se Ordforklaringer). 

    Eller der skal gives en indholdsmæssig tolkning, en sanselig udlægning eller en musikalsk fremstilling af digtet, som skal godkendes af rundens Kalliope. Dette fordobler spillerens stik-score i runden, men ændrer ikke ved eventuelle strafpoint.


Viser terningen 6,

skal spilleren vælge et kort fra sin stikbunke, rejse sig og fremsige et digt på to vers, der rimer på de to første vers af kortets digt. Kalliope afgør, om opgaven er løst tilfredsstillende. Dette tredobler i givet fald spillerens stik-score i runden, men ændrer ikke ved eventuelle strafpoint.


Spillere, som ikke har taget stik

beholder deres nul eller minuspoint.


Og så videre

Herefter gives der kort påny, og en ny runde begynder. Nu er det den næste spillers tur til at melde først.

    Der spilles, til alle har været Kalliope tre gange. Spillerne kan naturligvis aftale at afkorte eller forlænge spillet, blot alle ved spillets afslutning har været Kalliope lige mange gange.



Værklisten

Andreas Morgenrødt

(4 point) Gravsten på Assistens Kirkegård med inskriptionen Andreas Morgenrødt - tidsrejsende 1996 - 2064


Asger Schnack

(1 point) Street

(2 point) Fra gud til måne 

(4 point) Øjeæbler


Camilla Hjørnholm Olsen

(1 point) Mørkekammeret 

(4 point) Sample


Carsten René Nielsen

(1 point) Enogfyrre ting

(2 point) Husundersøgelser

(4 point) Dobbeltgængeren fra Randers


Cindy Lynn Brown

(1 point) Dealbreaker [hver nat smadrer jeg mit ansigt med bølger] 

(2 point) Din lille darling

(4 point) Rigtige børn vokser – ikke op i forbifarten


Hans Karup

(1 point) Nattens Smil

(2 point) Korn – digte

(4 point) En forlygte af kødet


Ida Monrad Graunbøl

(1 point) Menneskedyret 

(2 point) Miraklernes tid 

(4 point) B til piraten


Jens Carl Sanderhoff,

(1 point) Det tøvende århundrede 

(2 point) Djævlens protegé

(4 point) Natkatamaran


Jens Peter Kaj Jensen

(1 point) Afstande over vand 

(2 point) Kig på damen

(4 point) Døgner


Jonas Reppel

(4 point) Daggryet drukner bag strakte tage


Kim Sindberg

(1 point) Det Er Et Fort Her

(2 point) Tegner, Tegner, Tegner 

(4 point) Rembus – en introduktion


Lars Emil Foder

(1 point) Fabelagtigheder 

(4 point) Natatlas


Louise Juhl Dalsgaard

(1 point) I dag skal vi ikke dø

(2 point) Det dér og dét der

(4 point) Mit ønske om at dø er rent hypotetisk


Marie Louise Pedersen

(1 point) Gopler og andre fortællinger 

(2 point) I myggens himmerige

(4 point) Fragmenter af vand på jorden


Maya Salonin

(1 point) Den 8. bog om Satan 

(4 point) Et studie i ondskab


Mette Norrie

(1 point) Statister

(4 point) FERNWEH


Mette Reinhardt Jakobsen

(1 point) Den dag Bitte blev bæredygtig

(2 point) Vil ikke forstyrres

(4 point) Farmerhjerte


Mikael Ostenfeld Krog

(1 point) Picco picco

(4 point) Skyggekaster


Morten Søndergaard,

(1 point) Døden er en del af mit navn 

(2 point) Et skridt i den rigtige retning

(4 point) Vinci, senere


Nicolaj Stochholm

(1 point) Udenfor pesthospitalet

(2 point) Femogtyve digte og en drøm

(4 point) Ødelagt rim


Pia Juul

(1 point) Dengang med hunden 

(2 point) Mordet på Halland 

(4 point) Avuncular


Rikke Oberlin Flarup

(1 point) Telefontesten

(2 point) Selskab af mænd

(4 point) Kan du høre, hvem det er?


Signe Kierkegaard Cain

(1 point) Søkvinden

(2 point) Det handler ikke om lykke

(4 point) Bispebjerg Bakke – historien om Slangen på Bispebjerg


Søren R. Fauth

(1 point) Moloch. En fortælling om mit raseri

(2 point) På Jupiter findes fortiden ikke

(4 point) Digt om døden



Bonuskort

Aya Benedikte Kor

(10 point) Lav en kiasme, hvor ordet morgendug indgår.


Rikke Ruby

(10 point) Stå på et ben og fremsig et selvopfundet digt på fire vers, hvor andet vers ender på Ruby, og fjerde vers ender på et rim på andet vers.


Piet B

(10 point) Lav et gruk.


Lisa Smith

(10 point) Brug en frase fra kortets digt til at konstruere en metonymi.


Julie Kastberg Rasmussen

(10 point) Fremsig et digt, der enderimer på bananfluerne.


Jeppe Mørch

(10 point) Lav et digt på to vers, hvor kortforfatterens efternavn indgår i en trikolon.


Connie Utsen

(10 point) Konstruer en kiasme med et udsagnsord og et navneord fra kortets digt.


Idaemilia Nørgaard

(10 point) Konstruer en oxymoron med et tillægsord fra kortets digt


Anders Schmidt Thorsen

(10 point) Rejs dig og læs digtet højt, og føj herefter en effektfuld alliteration til digtets sidste vers.


Anne Kierkegaard

(10 point) Lav en meningsfuld epifor med kortforfatterens efternavn som gennemgående element.




Ordforklaringer

Metafor

En metafor er overføringen af et udtryk fra et betydningsfelt til et andet, altså et billedligt udtryk, fx hans tunge var en tonstung lufthammer.


Metonymi

Metonymien minder om metaforen, men udskifter et udtryk med et andet fra samme betydningsområde som del for helhed, hvor man fx skriver det lille overskæg i stedet for Adolf Hitler.


Allitteration

Allitteration er bogstavrim, fx Vestlyngens vejrbidte vissenhånd.


Anafor

En anafor er en gentagelse af ord eller udtryk i begyndelsen af en sætningsrække, fx måske du vil komme igennem mørket en dag. Måske din mor vil hjælpe dig med det meste. Måske alle vil hylde dig, når det lykkes.


Epifor

Epiforen er en gentagelsesfigur ligesom anaforen, men i slutningen af sætningen, fx ingen fatter, at du vil. Alle håber, du gør det. Ingen forstår, hvordan du gør det. Kun Ole forstår, hvorfor du gør det.


Kiasme

Kiasmen er en spejlvending af en frase i den efterfølgende, fx selskabet tømte glassene, og glassene tømte selskabet.


Oxymoron

Et oxymoron er en selvmodsigelse, der kan betragtes som en antitese i kort form, fx et funklende mørke.


Trikolon

Trikolonen er en effektfuld trehed, fx charme, selvtillid og lækkert hår.


Gruk

Et gruk er et lille rim med en pointe, som skal fortælle sandhed om menneskelivet. Begrebet er opfundet af Piet Hein, som blandt andet skrev:

Pessimisterne

er dog

de reneste tåber – 

de tror

på det modsatte af, 

hvad de håber.

Sidevisninger den seneste måned