Med USA's regerings aggressive og destruktive kampagne for at drage Grønland ind som en del af det amerikanske imperium har den offentlige dagsorden i landet ændret sig radikalt. Det blev udslagsgivende for det nys overståede landstingsvalg, og det har siden fuldstændig overskygget de spørgsmål, som formodentlig kommer til at definere Grønlands fremtid. Det er nemt helt at glemme disse spørgsmål, som var de vigtigste i den grønlandske valgkamp den 6. april 2021. Dengang blev Inuit Ataqatigiit blev Grønlands største parti med 36,6 procent af stemmerne, og det blev de på grund af deres forståelse af spørgsmål, som stadig er de afgørende for landets fremtid.
Derfor kan der være grund til at tænke fire år tilbage.
Et godt valg
Valgsejren i 2021 var vigtig, dels fordi Inuit Ataqatigiit ville melde Grønland ind i Parisaftalen, værne om det lokale fiskeri og landbrug og styrke det internationale samarbejde om en grøn omstilling.
Dels var den vigtig, fordi Inuit Ataqatigiits valgkamp i høj grad baserede sig på modstanden mod udvinding af råstoffer i en mine i Kuannersuit (Kvanefjeldet) nær ved Narsaq.
Valgsejren i 2021 var vigtig, dels fordi Inuit Ataqatigiit ville melde Grønland ind i Parisaftalen, værne om det lokale fiskeri og landbrug og styrke det internationale samarbejde om en grøn omstilling.
Dels var den vigtig, fordi Inuit Ataqatigiits valgkamp i høj grad baserede sig på modstanden mod udvinding af råstoffer i en mine i Kuannersuit (Kvanefjeldet) nær ved Narsaq.
Det var og er ikke noget helt enkelt spørgsmål.
Det blev ikke indbyggerne i Narsaq eller lokalpolitikerne i Kujalleq Kommune, men landspolitikerne i Nuuk, der kom til at afgøre minens fremtid. Det australsk/kinesiske mineselskab Greenland Minerals havde søgt om udnyttelsestillandelse, og den 26. maj 2023 meddelte Naalakkersuisut (Grønlands regering, som dengang bestod af Inuit Ataqatigiit og Siumut som det lille vedhæng) et endeligt afslag til mineselskabet, som i mellemtiden havde skiftet navn til Energy Transition Minerals (ETM).
Narsaq
Narsaq er en by på cirka 1400 indbyggere, som er vokset ud af en oldgammel bosættelse. Den ligger på en lavslette, en halvø mellem to fjorde og afgrænset af høje fjelde i det sydvestlige Grønland. Tidligere levede man af sælfangst her, men i de seneste hundrede år har hovederhvervene været fiskeri og dyreavl, især skaldyrsfiskeri, rejer til Royal Greenland, og rensdyr- og fåreavl. Kødet skulle være særlig godt, fordi dyrene går og gumler på en masse herlige græsser og forskellige aromatiske urter. Narsaq har Grønlands eneste slagteri, Neqi A/S, og så Royal Greenlands fiske/skaldyrsfabrik.
Der er også en turisme, som især henvender sig til velpolstrede lystfiskere, geologer og vandrere med kamikker på. Man skulle nogenlunde nemt og risikofrit kunne komme op på indlandsisen fra Narsaq.
Jamen, de har sgu ligefrem et ølbryggeri, Qajaq Beer, som brygger på lokale bygsorter og vand fra gletcheris.
Narsaq har et rådhus fra tiden før kommunesammenlægningen i 2009, to supermarkeder, en kirke, en politistation, en brandstation, en grundskole og flere andre uddannelsesinstitutioner, en internetcafé, et sygehus, en tandklinik og flere små butikker. Der er hotel og udlejningshytter. Det er slet og ret en by.
Narsaq er en by på cirka 1400 indbyggere, som er vokset ud af en oldgammel bosættelse. Den ligger på en lavslette, en halvø mellem to fjorde og afgrænset af høje fjelde i det sydvestlige Grønland. Tidligere levede man af sælfangst her, men i de seneste hundrede år har hovederhvervene været fiskeri og dyreavl, især skaldyrsfiskeri, rejer til Royal Greenland, og rensdyr- og fåreavl. Kødet skulle være særlig godt, fordi dyrene går og gumler på en masse herlige græsser og forskellige aromatiske urter. Narsaq har Grønlands eneste slagteri, Neqi A/S, og så Royal Greenlands fiske/skaldyrsfabrik.
Der er også en turisme, som især henvender sig til velpolstrede lystfiskere, geologer og vandrere med kamikker på. Man skulle nogenlunde nemt og risikofrit kunne komme op på indlandsisen fra Narsaq.
Jamen, de har sgu ligefrem et ølbryggeri, Qajaq Beer, som brygger på lokale bygsorter og vand fra gletcheris.
Narsaq har et rådhus fra tiden før kommunesammenlægningen i 2009, to supermarkeder, en kirke, en politistation, en brandstation, en grundskole og flere andre uddannelsesinstitutioner, en internetcafé, et sygehus, en tandklinik og flere små butikker. Der er hotel og udlejningshytter. Det er slet og ret en by.
Fra Erik Den Rødes tid frem til engang i senmiddelalderen var der en vikinge/nordbo-bosættelse i området. Der står stadig mange ruiner fra den bosættelse, men vikingerne sameksisterede med en oprindelig befolkning af inuitter, så bopladsen er meget ældre end den røde Erik, formodentlig flere tusinde år, omend næppe fast beboet gennem alle årene. Jeg kan ikke finde ud af nærmere bestemt, hvor gammel den er.
Minedrift
Greenland Minerals (nu Energy Transition Minerals) havde i årevis luret på at komme i gang med at udvinde uran, thorium, zirconium, niobium, yttrium, zink, tin, lithium, beryllium, klor, flour og forskellige sjældne jordarter. Meget af det kan bruges i elektronikindustrien. Uran kan naturligvis bruges til atomkraft – eller til avancerede våben. Det er der rigtig mange penge i. Ifølge det australsk/kinesiske mineselskab ville minedriften give selvstyret skatteindtægter på 1,5 milliarder kroner årligt fra begyndelsen og 37 år frem i tiden. Samtidig ville den angiveligt kunne skabe godt 300 arbejdspladser i lokalområdet.
Greenland Minerals (nu Energy Transition Minerals) havde i årevis luret på at komme i gang med at udvinde uran, thorium, zirconium, niobium, yttrium, zink, tin, lithium, beryllium, klor, flour og forskellige sjældne jordarter. Meget af det kan bruges i elektronikindustrien. Uran kan naturligvis bruges til atomkraft – eller til avancerede våben. Det er der rigtig mange penge i. Ifølge det australsk/kinesiske mineselskab ville minedriften give selvstyret skatteindtægter på 1,5 milliarder kroner årligt fra begyndelsen og 37 år frem i tiden. Samtidig ville den angiveligt kunne skabe godt 300 arbejdspladser i lokalområdet.
Siumut var under valgkampen tilhængere af minedriften, fordi den ville give arbejdspladser. Sådan tænker søsterpartiet Socialdemokratiet også, så det er ikke så overraskende. Det er heller ikke uforståeligt, at Siumut ville sikre arbejdspladser og skatteindtægter til selvstyret og til kommunen, som oplever et fald i indbyggertallet i de her år.
Det hører med til billedet, at flere af de sjældne jordarter, som ville kunne udvindes i minen, er ingredienser i moderne fossilfri energiproduktion og -forbrug, fx solceller, vindmøller og batterier til elbiler. Det var vel derfor, den amerikanske energiminister Chris Wright, skulle med på USA's charmetur til Grønland. Og de klimaforandringer, som i høj grad forårsages af brugen af fossile brændstoffer, er også stærkt problematiske for både den særegne grønlandske natur og kultur. Indlandsisen smelter.
Derfor var der meget ved minedriften, som lokkede. Det var ikke noget simpelt spørgsmål. Der er arbejdspladser, økonomi og elementer til ren teknologi i godteposen.
Det hører med til billedet, at flere af de sjældne jordarter, som ville kunne udvindes i minen, er ingredienser i moderne fossilfri energiproduktion og -forbrug, fx solceller, vindmøller og batterier til elbiler. Det var vel derfor, den amerikanske energiminister Chris Wright, skulle med på USA's charmetur til Grønland. Og de klimaforandringer, som i høj grad forårsages af brugen af fossile brændstoffer, er også stærkt problematiske for både den særegne grønlandske natur og kultur. Indlandsisen smelter.
Derfor var der meget ved minedriften, som lokkede. Det var ikke noget simpelt spørgsmål. Der er arbejdspladser, økonomi og elementer til ren teknologi i godteposen.
Man skal dog passe på ikke at tillægge argumentet om den rene energi mere vægt, end det retteligt bør have, for fremstilling af vindmøller, elbiler og solceller er trods alt ikke afhængig af minedrift i Kvanefjeldet.
Det var det, de kæmpede for
Når Inuit Ataqatigiit ikke ville være med, var det dels, fordi minedriften ville spolere det naturskønne område og samtidig ifølge beregningerne ville forøge Grønlands samlede CO2-udslip med op til 45 %. Dels var det, fordi de havde en begrundet frygt for, at et planlagt affaldsdepot med fluor og det radioaktive thorium i en sø en halv kilometer over havoverfladen ville kunne forurene lokalområdet.
De frygtede et dæmningsbrud, som ville være en alvorlig trussel for agerbruget, fåreholdet og turismen i området. Det ville naturligvis samtidig være katastrofalt for drikkevandsforsyningen i Narsaq.
Derfor er kampen mod den potentielt forurenende minedrift også en kamp for at bevare en lokal livsform. Skal den lille bygd forvandles til en mine- og kemikalieindustriby? Og er det noget, indbyggerne selv skal bestemme, eller er det en regeringsafgørelse? Ja, det blev i første omgang en afgørelse på regeringsniveau, men er der grund til at lytte til lokalbefolkningen?
Er det overhovedet en god livsform, de har i Narsaq? Det mener indbyggerne i hvert fald selv. To tredjedele af vælgerne i Narsaq stemte på Inuit Ataqatigiit, som ville bevare Narsaq i en genkendelig udgave. Siumut, som ville lave bygden om til en mineby, plejede at være det største parti i byen, men blev i 2021 halveret. Sådan gik det ved både kommune- og landstingsvalget i byen. På landsplan gik Siumut derimod lidt frem.
Når Inuit Ataqatigiit ikke ville være med, var det dels, fordi minedriften ville spolere det naturskønne område og samtidig ifølge beregningerne ville forøge Grønlands samlede CO2-udslip med op til 45 %. Dels var det, fordi de havde en begrundet frygt for, at et planlagt affaldsdepot med fluor og det radioaktive thorium i en sø en halv kilometer over havoverfladen ville kunne forurene lokalområdet.
De frygtede et dæmningsbrud, som ville være en alvorlig trussel for agerbruget, fåreholdet og turismen i området. Det ville naturligvis samtidig være katastrofalt for drikkevandsforsyningen i Narsaq.
Derfor er kampen mod den potentielt forurenende minedrift også en kamp for at bevare en lokal livsform. Skal den lille bygd forvandles til en mine- og kemikalieindustriby? Og er det noget, indbyggerne selv skal bestemme, eller er det en regeringsafgørelse? Ja, det blev i første omgang en afgørelse på regeringsniveau, men er der grund til at lytte til lokalbefolkningen?
Er det overhovedet en god livsform, de har i Narsaq? Det mener indbyggerne i hvert fald selv. To tredjedele af vælgerne i Narsaq stemte på Inuit Ataqatigiit, som ville bevare Narsaq i en genkendelig udgave. Siumut, som ville lave bygden om til en mineby, plejede at være det største parti i byen, men blev i 2021 halveret. Sådan gik det ved både kommune- og landstingsvalget i byen. På landsplan gik Siumut derimod lidt frem.
Uenighederne om Kvanefjeld-minen var en af årsagerne til, at valget til Grønlands parlament, Inatsisartut, blev udskrevet, og den sag kan godt vise sig at være definerende for Grønlands fremtid.
Fælleseje af jord i Grønland
I Grønland har der aldrig været privat ejendomsret til jord. I Grønland ejes jorden ikke af nogen, og brugsretten administreres af selvstyret, som fx kan udstede byggetilladelser.
Hvis og når Donald Trumps vulgære trusler om annektering af Grønland bliver til virkelighed, vil den grønlandske kultur komme under voldsomt pres, og deres frie og fælles forhold til jorden vil helt sikkert ikke overleve.
Uden jordbesiddere bliver beslutningen om at udvinde mineraler og råstoffer nødvendigvis demokratisk – eller i hvert fald politisk.
Kryolitminen i Ivittuut blev i sin tid drevet af Kryolitselskabet Øresund, som var ejet af danske investorer, der havde indgået en koncessionsaftale med den danske stat. Det betød, at den danske stat fastlagde betingelserne for kryolitudvindingen. Øresund fik dog dengang ret frie hænder.
Om det grønlandske selvstyre vil tilbyde det samme, er tvivlsomt. Private jordbesiddere er almindeligvis lettere at tale til rette. Eller rettere: lettere at købe, hvis man har penge nok. Derfor ville det være enklere for potentielle investorer, hvis Grønland blev en del af USA, og jorden kom på private hænder.
At dette ville føre til maksimal udnyttelse af undergrundens ressourcer og udvikle sig til en katastrofe for den grønlandske natur, er der ingen grund til at tvivle på.
Jeg har aldrig været i Grønland, men jeg tror på den livsform, de har i Narsaq. Jeg tror, det er vigtigt at lytte til den lokale befolkning, som vil bevare den. Og jeg mener ikke, Grønland skal lade internationale investorer, som bor på den anden side af kloden, spille hazard med det grønlandske miljø.
Og den nationale selvbestemmelse?
Det er modsætningsfyldt på mange planer. For kan man ikke forestille sig, at det bliver vanskeligere at opnå den form for national selvbestemmelse, som Inuit Ataqatigiit samtidig arbejder for (en forfatningsproces er jo allerede i gang), hvis man ikke får den økonomiske uafhængighed af Danmark, som minedriften ville give?
Det var ikke noget nemt eller gratis synspunkt, som Inuit Ataqatigiit valgte i denne afgørende sag, men jeg tror, det var det rigtige. Det skal ikke blive glemt i det almindelige og forståelige oprør over Trumps skandaløse og ødelæggende dagsorden.
Det er modsætningsfyldt på mange planer. For kan man ikke forestille sig, at det bliver vanskeligere at opnå den form for national selvbestemmelse, som Inuit Ataqatigiit samtidig arbejder for (en forfatningsproces er jo allerede i gang), hvis man ikke får den økonomiske uafhængighed af Danmark, som minedriften ville give?
Det var ikke noget nemt eller gratis synspunkt, som Inuit Ataqatigiit valgte i denne afgørende sag, men jeg tror, det var det rigtige. Det skal ikke blive glemt i det almindelige og forståelige oprør over Trumps skandaløse og ødelæggende dagsorden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar