Kan du huske dengang, vi kunne æde? Husker du, hvor fedt det var bare at kunne blive ved?
Den sommermorgen i Silkeborg, hvor vi tog en hel grillkylling hver, plus den store bakke fritter og salat. Den må I kunne huske, Jan og Kim. Det var den nat med servietterne.
Det var nu ikke noget særligt. Natten var speciel, jo jo, men af andre grunde. Sandheden er, at vi andre dage spiste langt mere end det.
Jeg husker især receptionen hos Hotel og Restaurations Arbejdernes Forbund, hvor jeg kørte 18 halve ned, højtbelagt. En af dem var med en kvart kylling, husker jeg, med rejesalat ovenpå. Brummer åd 20 halve uden at kny. Brummer var dengang ubesejret, når det gjaldt det stående taffel hos århusianske fagforeninger. Nu skulle han så heller ikke levne plads til øl, det skal siges, men ingen betvivlede hans mesterskab af den grund.
Det var en af kun to gange, jeg blev slået i en direkte duel i mine bedste år. Anden gang var i Huset, hvor jeg havde udfordret Mester Erik i fiskesuppe. Det var min egen, kompakte scoresuppe med pasta, porrer, fløde og torsk og det hele. Jeg tog selv tre liter, lad det lige synke ind: Tre liter kompakt fiskesuppe. Men Mesteren tog fire og spurgte, om jeg ikke kunne lave en gryde mere. Det var en overmodig udfordring fra min side, det er klart, nært beslægtet med dødsdriften. Jeg vidste godt, at Mesteren ikke havde nogen naturlig mæthedsfølelse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar