Når jeg bliver spurgt, hvornår jeg debuterede som forfatter, plejer jeg at svare 2007, hvor jeg udgav min første roman, Sofa. Men så simpelt er det naturligvis ikke i virkeligheden. Hvis vi regner det hele med, er jeg vel debuteret omkring ti gange.
Første debut
Først debuterede jeg i 1989 med et digt, der var med i Eva Tverskovs bog om skriveøvelser. Jeg havde i efteråret 1987 deltaget i et fire måneder langt skrivekursus, hvor Tverskov afprøvede forskelige øvelser på os kursister, især journalistiske øvelser, men også af den slags, som vi kalder kreativ skrivning. I en af øvelserne skulle forsøgspersonen sidde ved et blankt ark papir og et sort ark karton, som lå på tværs oven for det blanke ark. Og så skulle han langsomt lade det sorte karton glide ned over og gradvis dække papiret og samtidig fortælle hvilken sætning, der havde stået på den del af det blanke papir, som netop var blevet dækket til. En hjælper skulle skrive ned. Der stod naturligvis ikke noget på papiret, men forsøgspersonen blev på den måde tvunget til hurtigt og uden at censurere sig selv at sige den sætning, som umiddelbart faldt ham ind. Det var en god øvelse, en art automatskrift, og jeg fik på den måde fremsagt et digt, der begyndte med sætningen “Blå fugle rejser sig”, mere husker jeg ikke. Tverskov valgte at bringe digtet i bogen som eksempel på, hvad der kunne komme ud af sådan en øvelse.
Jeg så bogen mange år senere i Forfatterskolens bibliotek, men har vist aldrig ejet den og kan ikke huske titlen. Jeg har utvivlsomt været glad for, at Tverskov havde valgt mit digt, men følte bestemt ikke, at jeg nu var debuteret som digter. Men da det de facto var mit først publicerede digt, tæller det med som debut i denne opgørelse.
Anden debut
Op til Folketingsvalget i 1994 rendte min gode ven Ulf og jeg rundt og delte valgaviser ud for Enhedslisten. Vi kan nok ikke tage hele æren for, at partiet for første gang blev valgt ind, men vi var glade, og i kølvandet på succesen kom vi til at tale om at skrive nogle mere dybtgående og principielle tekster end dem, der var plads til i sådan en valgavis. Vi ville skrive en politisk debatbog. Den skulle være anderledes end dem, vi kendte til. Jeg skulle skrive en artikel, der viste, hvordan et socialistisk samfund kunne se ud, og valgte at gøre det i novelleform. Det blev et fiktivt interview med den ligeledes fiktive højskolelærer Kaj. Interviewet blev henlagt til et uspecificeret tidspunkt i fremtiden, som angiveligt var tiårs jubilæumsdagen for en vellykket socialistisk revolution. Kaj fortæller over 40 sider den amerikanske journalist Kelly om, hvordan revolutionen udviklede sig, og hvilket samfund de siden har bygget op.
Det er en novelle under titlen ’Tilbage til fremtiden 6’. Den kom med i en lille orange debatbog, der hedder Muren & spøgelset og blev første nummer i debatbogsserien Genmæle fra forlaget Klim, som jeg de næste mange år redigerede sammen med Ulf. Bogen udkom i 1996. Det var min først udgivne novelle. Jeg tror, den hører til den blandingsgenre, som man kalder brugstekster.
Tredje debut
I år 2000 udgav Gyldendal en gymnasielærebog i filosofi under titlen Filosofiens grunddiscipliner, redigeret af professor (dengang lektor) Søren Harnow Klausen. Jeg skrev kapitlerne om viljens frihed og om sjæl/legeme-problemet. Det var min faglitterære debut – og er stadig den af mine udgivelser, som både har solgt mest, og som har skaffet mig de fleste penge i kopieringsafgifter.
Fjerde debut
Samme år udkom på Odense Universitetsforlag filosofibogen Det frie menneske – en bog om fremmedgørelse, frihed og frigørelse, frihed og frigørelse, som var resultatet af en mangeårig filosofisk granskning af den unge Karl Marx' fremmedgørelsesbegreb og mulighedsbetingelserne for at overvinde de fundamentale problemer, han skitserer. Det var den første bog, jeg skrev alene og i den forstand en rigtig debut.
Femte debut
Så udkom romanen Sofa på Anblik i 2007. Jeg havde skrevet på manuskriptet i tre-fire år og blev færdig med det, mens jeg gik på Forfatterskolen. Jeg kunne derfor debutere samme år, som jeg dimitterede fra skolen og desuden blev far for første gang. Den bog regner jeg for min skønlitterære debut.
Sjette debut
I 2010 udgav jeg min første novellesamling Kig på damen på Gyldendal. Det er den af mine bøger, der har fået mest opmærksomhed og flest anmeldelser. Det er stadig min eneste novellesamling, men jeg har en drøm om at vende tilbage til den genre, som passer mig så fortrinligt.
Syvende debut
Bestemt – En bog om brugen af bestemthed på dansk er min første (og eneste) bog om grammatik. Den kom på forlaget Frydenlund i 2014. Er det en rigtig debut? Måske ikke, men ellers kommer jeg ikke op på 10 …
Ottende debut
Digtkredsen Døgner udkom på Solidaritets Forlag i 2016. Det er en skide mærkelig bog, tænker jeg, når jeg læser den igen, men jeg er glad for den, ligesom jeg er for mine øvrige. Jacob Hoff malede et herligt billede til omslagets forside. Det er min første og hidtil eneste lyrikbog.
Niende debut
Bo fra Østerbro er min første børnebog og indiskutabelt en debut. Den udkom på forlaget Vilde dyr i 2018 med de fedeste illustrationer af maleren Niels Jensen, som det var en fornøjelse at arbejde sammen med. Og mens jeg næppe kommer til at skrive flere grammatikbøger, kunne jeg sagtens forestille mig at skrive en børnebog mere, selvom selv mit yngste barn er ved at være for gammel til højtlæsningsbøger. Men så venter jeg på børnebørnene.
Tiende debut
Forlaget Ekbátana udgav i 2021 et virkelig smukt sæt spillekort under titlen Spillekort med digte. Og det er præcis, hvad det er. Nyskrevne digte af 34 forskellige forfattere. En antologi, må man vel kalde det. Det er Rakel Thorning-Vater, der har illustreret så smukt. Mit digt sidder på spar 8, og det er min debut som spillekort-digter. I forlængelse af udgivelsen udviklede jeg sammen med min fætter Per et kortspil, som kun kan spilles med netop disse spillekort. Det hedder Kalliope, og du kan se det udførligt beskrevet her. Det bliver sandsynligvis mit sidste spillekort, men næppe min sidste debut …
Ingen kommentarer:
Send en kommentar