I 2010 udgav jeg novellen 'Linda', hvor en bestemt telefonboks på Østerbrogade i København indgår som en uundværlig rekvisit. Det var i sidste øjeblik. Kort tid efter var boksen pillet ned som den naturlige konsekvens af udviklingen inden for telefoni.
Nogle år senere var jeg i Portugal med familien, og på vej gennem en ydmyg landsby langt fra alfarvej vågnede min datter Vera pludselig op på bagsædet og udbrød fascineret: Hvad er det for et lille hus? Hun kunne ikke huske, at hun nogensinde havde set en telefonboks før, og det lille glashus på fortovet slog hende med forundring og begejstring. Da jeg havde forklaret hende formålet med den sære genstand, var hun endnu mere fortryllet: En telefon, som havde sit helt eget hus! Det måtte virkelig være længe siden, man havde brugt sådan nogle. Det var et levn fra en fjern tid, som en maurisk ruin i Andalusien, som en mexikansk pyramide. Vera var dengang otte år. Jeg tænker, at i hvert fald hendes lillesøster, Serena, ikke vil kunne forstå novellen 'Linda', hvis hun som voksen skulle få den idé at læse den.
Savner jeg telefonboksene? Næ, vel egentlig ikke. Jeg har enkelte gange haft det uanstændigt sjov i en telefonboks, men har trods alt haft det sjovere andre steder. Det føltes som et større tab, da keglebillard blev udskiftet med pool på værtshusene, men heller ikke det gav det rigtig nogen mening at kæmpe mod. Jeg har hørt, at man nu er begyndt at pille postkasserne ned i Danmark.
Nogle år senere var jeg i Portugal med familien, og på vej gennem en ydmyg landsby langt fra alfarvej vågnede min datter Vera pludselig op på bagsædet og udbrød fascineret: Hvad er det for et lille hus? Hun kunne ikke huske, at hun nogensinde havde set en telefonboks før, og det lille glashus på fortovet slog hende med forundring og begejstring. Da jeg havde forklaret hende formålet med den sære genstand, var hun endnu mere fortryllet: En telefon, som havde sit helt eget hus! Det måtte virkelig være længe siden, man havde brugt sådan nogle. Det var et levn fra en fjern tid, som en maurisk ruin i Andalusien, som en mexikansk pyramide. Vera var dengang otte år. Jeg tænker, at i hvert fald hendes lillesøster, Serena, ikke vil kunne forstå novellen 'Linda', hvis hun som voksen skulle få den idé at læse den.
Savner jeg telefonboksene? Næ, vel egentlig ikke. Jeg har enkelte gange haft det uanstændigt sjov i en telefonboks, men har trods alt haft det sjovere andre steder. Det føltes som et større tab, da keglebillard blev udskiftet med pool på værtshusene, men heller ikke det gav det rigtig nogen mening at kæmpe mod. Jeg har hørt, at man nu er begyndt at pille postkasserne ned i Danmark.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar