Sagt om Afstande over vand

 

Klip fra anmeldelser

“Jeg har været mesterligt underholdt, ikke af en vild og uforudsigelig fortælling, men at et plot, der ligner en blanding af tv-serien Landsbyen krydret med lidt Lykke-Per og antydningen af Dommedag Nu, og så kan man jo næsten ikke forlange mere. JPKJ skriver simpelthen flydende og godt, og indimellem (ofte) tillader han sig også at være poetisk - også det klæ’r ham.

…

Denne roman kunne sagtens være udgivet på et stort forlag, for den har det hele, og jeg ved ikke om JPKJ har haft den andre steder til gennemlæsning, men det er også lige meget, for skynd dig ud at købe den, så støtter du et af Danmarks mere spændende mikroforlag, og den ildsjæl af en forlægger, som Christel Sunesen er, og som ved gud arbejder intenst for sine forfattere og for udbredelsen deres bøger. Kom så afsted!

    Vi bruger ikke stjerne-hjerte-whatever-skalaer, når vi bedømmer her på Den smalle bog, men jeg har alligevel lyst til at kaste fem ud af seks flasker billig vodka i grusgraven Lorten, som er et centralt sted i denne fortælling. Når du har læst romanen, hvad du selvfølgelig skal og gør, så vil du forstå, hvad jeg mener.”

Af Jens Carl Sanderhoff, Den smalle bog

“Afstande over vand er en af den slags romaner, der vil komme til at sætte sine spor i sin læser, et meget fint og poetisk aftryk. Historien fungerer bare, karaktererne har dybde og autencitet, og så er miljøbeskrivelserne meget sanselige og smukke.

…

Jensen har solgt præmissen til sin læser. Og sat barren højt. Jeg kan huske, jeg under læsningen tænkte, om forfatteren mon kunne holde denne kadence, og det kan han. På flere måder minder han mig i sin skrivestil om Kristian Bang Foss, især udmøntningen og opbygning af romanen og karaktererne, da der er et vældigt persongalleri, men ikke en karakter for meget. Men faktisk vil jeg sige, at Afstande over vand er mere gennemført og helstøbt udformet, end f.eks. Frank vender hjem. Karaktererne i Afstande over vand er på en måde mere troværdige, og selvom der i bogen indgår originaler, er de knap så karikerede. Faktisk slet ikke. 

…

Jeg kan fuldstændig genkende og leve mig ind i denne ensomhed, man som forælder føler, når man indser, at man ikke har fælles bevidsthed med sit barn. Det er virkelig ovenud godt beskrevet. Og sådan er der mange guldkorn i romanen. Små aha-oplevelser og pråse, der går op for en. 

…

For det tredje er Jensen formidabel til at opbygge det relationelle imellem karakterne, og jeg tror, det er derfor, de virker så helt igennem autentiske, samtidig med, at de er mangefacetterede og komplekse og handler, som mennesker nu engang gør, ud fra motiver, der måske ikke altid er åbenlyse for andre.

…

I virkeligheden vil jeg betegne romanen som en slags genrehybrid imellem 'coming-of-age'-romanen, dannelsesromanen og en poetisk konstellation af lyrisk skønhed. Det er virkelig godt håndværk, og jeg håber, bogen når ud til mange læsere. Herfra skal der i hvert fald lyde en opfordring til at få den læst. Well done, Jensen.”

Af Anne Rye Andersson, BookHaul

“Med Afstande over vand har Jens Peter Kaj Jensen begået en storslået fortælling om Danmarks udkant, drømmen om udvikling samt et opgør med fortiden. Sproget er smukt og poetisk og indfanger det idylliske ved Danmarks udkant. Men under den idylliske overflade lurer egnens mørke fortid, som igennem hele værket fortælles med en dyster og dog humoristisk tone, som utvivlsomt formår at holde læseren fanget til sidste side.

...

De gamle landsbyboere udsætter hinanden for ganske hårrejsende ting, som beskrives i en dyster tone – til tider tilføjet en smule tør humor og sort ironi. Ganske bogstaveligt får Tom stukket en kæp i hjulet for sine drømme, og her viser Jens Peter Kaj Jensen i sandhed sin dygtighed som forfatter. Scenen er nemlig underspillet og optager ikke mange sider af værket, til trods for at det er et moment, der ville knække ethvert menneske. I stedet bliver overgrebet beskrevet i al sin enkelthed – endda tilføjet en smule dyster humor. Og værket behøver da heller ikke hverken mere eller mindre, da det er denne ukomplicerede tilgang til handlingen og personerne, der i høj grad taler til os som læsere.

...

Således er sproget noget af det, der særligt fanger læseren og drager vedkommende ind i historien. Skildringerne af omgivelserne ved Lille Fuglede udfolder sig poetisk, nærmest som et digt, der smukt breder sig over siderne. Det er dog ikke kun denne sanselige skildring af naturen, der fanger læseren, men i lige så høj grad det, at naturen beskrives som en del af hovedpersonen Tom.

…

 Værket handler om dét at vende hjem, og at nå til et indre opgør med den person, man engang var. Med Afstande over vand har Jens Peter Kaj Jensen skrevet en yderst velskrevet og gribende roman, som taler til det inderste i mennesket. Romanen føles som at vende hjem til en savnet egn – på godt og ondt.”

Af Anne M. Nielsen, Modspor

“Det interessante ved romanen, som i øvrigt er velskrevet og narrativt velkomponeret, er for mig at se ikke så meget det nye, karakteriseret ved Toms projekt, men nærmere det gamle i form af den fælles fortid, personerne har. Og ikke mindst de hemmeligheder, som langsomt afdækkes for læseren og også for Tom. Der er stadig fredagsdruk og strip i grusgraven, kaldet Lorten. Charlotte Haase er stadig lækker, og Gregers er stadig et røvhul. Der er stadig overgreb og misbrug, men også sammenhold og noget, der kan ligne venskaber. Og den gamle fisker i nabohuset er da stadig et fast holdepunkt – men vist desværre også det eneste.

Der er reminiscenser fra romaner som Opland af Jens Vilstrup og Udkanten af Lasse Hjorth Madsen samt DR TV-serien ’Landsbyen’ at finde i romanen. Og det er et selskab, som Jens Peter Kaj Jensen skal være stolt af.”

Af Maria Guldager Rasmussen, Litteratursiden

“Afstande over vand indfanger på eksemplarisk vis Danmark i sine helt mørke og lyse afkroge og tegner et skarpt portræt af den idealistiske Tom og resten af egnens karakterer som ejendomsmægleren Store Mogens og originalen Reinar-mundtøj. En morsom, rørende og dyster roman med højspændt socialt drama og poetiske skildringer af Danmarks udkant.”

Bog.nu

“Jeg har læst to prosabøger på dansk i år der har slået benene væk under mig. Den første var Kristian Bang Foss’ Frank vender hjem, den anden, som jeg netop er blevet færdig med, er Jens Peter Kaj Jensens Afstande over vand. Sidstnævntes evne til at zoome ind fra det helt store helikopterperspektiv til det mikroskopiske lokalplan er eminent. Jens Peter Kaj Jensens prosa slår gnister, metaforerne sidder lige i skabet (hverken for meget eller for lidt), persongalleriet er omfattende, men ikke for omfattende. Enkelte figurer kryber helt ind under huden på en, og Afstande over vand er på sin egen muntre måde en tragisk og grum skildring af forliste ægteskaber, anløben moral, midtlivskriser, grådighed og tilværelsens uafvendelige tab. Det er så begavet og så vanvittigt godt skrevet at det gør ondt. Og ydermere: Det er gedigen underholdning. Jeg anbefaler bogen til alle og enhver.”

Søren R. Fauth