Direktøren i Faaborg

 

'Direktøren' hedder det kulturelle aktivitetshus på Fåborg Havn. Sådan hedder det, fordi bygningen tidligere var direktørbolig for det slagteri, der lå på havnen. Her er forskellige værksteder, hvor man kan sy, male eller arbejde med ler, træ eller metal. Der er også et værksted, hvor man kan få hjælp til at reparere sine ting i stedet for at smide dem ud. Det er frivillige, der hjælper.

Læs mere om Direktøren her.

Er det graffiti?

 

Kan man overhovedet kalde det en graffiti? Denne kinesiske drage (eller er det en selvovervurderende reje?) er ikke malet med spraydåse, men med pensel, og den hersker ret beset ikke på en facade, men i ankelhøjde indendøre i en offentlig bygning i Danmark.

VIND EN BOG (konkurrencen er afsluttet)

Den første, der skriver i kommentarfeltet herunder, hvor det originale kunstværk kan beskues, vinder efter eget valg en af de to bøger, jeg udgav i november, nemlig enten

Hvad er skønlitteratur? (litteraturfilosofi)

eller

Ansigt uden skygger (roman)

Maler aben

Cll. Embajadores, Madrid

Først var der det dejlige, farverige vægmaleri i venstre side af dette foto.
    Et par år senere fortsatte en fantastisk reliefkunstner rundt om hjørnet og gjorde den første gadekunstners åbne motiv til en chimpanse. Det er urimeligt godt set – og gennemført. Det er et møde mellem kunstnere og kunstarter, som kun gadens frie rum giver mulighed for.

Og så blandede den sociale virkeligheds stemme sig pludselig også. “Din gadekunst får min husleje til at stige”, står der med skæmmende, sort skrift hen over det oprindelige kunstværk, som man kan se på dette andet foto. Jeg synes, det er en skam at overmale værket, og jeg har vanskeligt ved for alvor at tro på den årsagssammenhæng, som skriften påstår. 
    Men sandt er det i hvert fald, at ejendomspriserne i Lavapiés, Madrid, er steget voldsomt de senere år. Folk i lejeboliger er blevet presset ud, og ejere af de små lejligheder er blevet fristet til at sælge til spekulanter.

La Victoria 25

Man kan ikke se det på denne affotografering, men drengen står og skotter mod en hiphop-DJ, der tydeligvis er malet af en anden kunstner med en grovere tegneserieteknik og en helt anden farveholdning. DJ'en er malet først, og man må se drengen med huen som en kommentar til dette værk. 
    Men hvordan skal vi forstå kommentaren? Ser drengen op til denne DJ og vil være ligesom ham? Og er det godt, hvis han vil?
    Man kunne også få den tanke, at drengen er søn af denne DJ, der står med seje spejlreflekssolbriller og korslagte arme og underholder bag et hegn. Hvordan skal vi forstå det blik?
    Påfaldende, når man kigger hen over de mange graffitier her omkring, er også, hvor mange af dem, der snarere ser ud til at skildre noget fra New York end her fra kvarteret.

La Victoria 24

Jeg tror, denne hyper seje DJ spiller næste fredag på det lokale musiksted, La Polivalente. Jeg ved ikke, om han tager rotten med.
    Mere her.

La Victoria 23

Jeg forestiller mig, dette er en kommentar til den ringe plads, som man har til at dyrke sport her i byen – og måske især her i kvarteret, hvor den eneste mulighed er at stå på skateboard på en byggetomt. Flere af de unge mennesker i kassen har fodboldstøvler på, men det er vanskeligt at finde en græsplæne at spille på her i byen, for slet ikke at tale om en egentlig fodboldbane.

La Victoria 22

Jeg mangler kontekst, den fælles viden, som man har i kvarteret eller landet, når jeg kigger på graffiti her. Denne fine grønne mand får mig umiddelbart til at tænke på en mellemamerikansk guerillasoldat, men måske er det blot farven og kasketten, der gør det. Han kan lige så godt være en kendt DJ fra Málaga, en populær fiskehandler fra markedet ved Plaza de la Merced – eller kunstneren selv.

    Et godt værk er det under alle omstændigheder, og jeg elsker, at han er grøn.

La Victoria 21

Dette fantastiske værk på den udtjente mur er en af mine absolutte favoritter. Inventaret passer til muren (og til kvarteret) med den smadrede flaske, den døde kakerlak og den levende, som er på vej op ad den venstre sneaker. Og opstillingen, som gradvis spidser til mod venstre, er enkel, logisk og elegant, og falskehalsen velanvendt. Men særligt udførelsen imponerer mig. Når jeg ser den knuste flaske skildret med den præcision og detaljeringsgrad, gennemsigtigheden, det indre og ydre lys, den diskrete, men perfekte skygge, glassets farve og glans – og så brudfladen! – ja, så skammer jeg mig over nogensinde at have taget en pensel i hånden. Det er godt lavet, og jeg begriber ikke hvordan.

La Victoria 20

"Lad os smadre glasloftet," siger kvinden med den store hammer. Jeg tænkte først, det var en aktivistisk kalden til kamp mod udledning af drivhusgasser. Men kom så i tanker om, at glasloftet de senere år har været brugt som metafor for den usynlige barriere, der forhindrer især kvinder i at nå til tops i karrieren trods gode kvalifikationer.
    Måske er denne kvinde ikke fra Krypton, men jeg tror under alle omstændigheder, at der er tale om en superhelt. Det er noget med den tætsiddende heldragt og den medfølgende maske – og så at hun uden videre i én arm kan løfte en hammer med et hoved, der er dobbelt så stort som hendes eget.

La Victoria 18

"Min sjæl hilser din sjæl", fortæller denne stilfulde dame med 1920'er-frisure og lange handsker. Man forestiller sig, at hun står med et langt cigaretrør mellem den højre hånds behandskede fingre, men det er ikke til at se.  
    Den porøse mørtel forvitrer, og malingen skaller af i flager. Snart er kun sjælen tilbage.

La Victoria 19

Er det mon et selvportræt? Måske ved du det; jeg gør ikke. Tegneseriestil. Det er i hvert fald en gedigen joint, han har ild på, tyk som en finger og lang som en hånd.
    Det er så fedt med planten, der vokser op mellem flisen og muren netop der. Det burde være en hampplante, det er klart, men mindre kan gøre det.

La Victoria 17

En mi corazón
Hay un espacio vacío 
con vistas al mar

Sådan står der med sirlig skrift ved siden af dette glinsende hjerte. 

    Jeg er så profan, at jeg ikke kan lade være med at granske det nøje for at finde indgangen til dette ledige hjerterum med udsigt til havet. Det ligger på kvisten til venstre, tror jeg. Det er kun et lille kammer, men det er der, jeg vil stille mit arbejdsbord. 

La Victoria 16

Las Camborias er en spraglet, legesyg bar og samtidig både en slags galleri og et atelier og aktivitetscenter, så det er passende, at de har fået en graffitikunstner til at udsmykke porten.
    Det er ikke noget sjældent syn, at mindre virksomheder og organisationer arbejder sammen med gadekunstnere. Det ser godt ud, og samtidig sender det et signal om, at virksomheden er 'progressiv' eller åbensindet og i kontakt med gademiljøet i kvarteret. Det kan også give facaden en form for beskyttelse mod at blive overmalet med kedelige tags og slagord, for mange graffitikunstnere er tilbøjelige til at respektere deres kollegers værker mere, end de ville respektere en ubemalet port.

Her er så eksemplet på, at det ikke altid fungerer på den måde. Hvad de producerer i denne garage, ved jeg ikke, men det er tydeligt, at den fede lilla tag, som er smurt ud over det sort-hvide værk på porten, skal sende et signal om disrespekt. Det kan vel være både over for kunstnere og garagens ejer.

La Victoria 15

Er det et kvindehus, der gemmer sig bag garageporten her? Libérate mujer betyder i hvert fald Frigør dig, kvinde. Det er i givet fald et nedlagt kvindehus. De har ikke holdt åbent i de fire år, jeg har kendt til bygningen. Måske er det kun graffitikunstneren, der mener, det er et kvindehus?
    Det er et spændende værk, der åbenbarer sig, når porten er lukket. Jeg er usikker på, hvordan det skal forstås. Er munden forsejlet af det sølvgrå kvindetegn? Gør kønnet det umuligt for kvinden at tale frit, eller er kvindefællesskabet snarere det, der gør det muligt at tale? Og masken?

La Victoria 14

Hvad jeg særligt holder af ved dette værk, er motivets og farvernes samvirke med murens egne farver og egen materialitet. Murstenenes blege orangebrune og den grå mørtel understøtter kunstnerens farvevalg. Murens forfald, ujævnheder, krakeleringer, huller og revner giver karakter til det slidte ansigt. Kunstneren har valgt et motiv og en farveskala, som passer perfekt til netop denne overflade, og derfor vil også solens tæring og blegning arbejde med og ikke mod værket.

    Hvem er hun?

La Victoria 13

Selvom man færdes i det samme gaderum og har en fælles lidenskab for at male kvindelige superhelte på nøgne gasbetonmure, har man ikke nødvendigvis den samme opfattelse af, hvordan den slags superhelte ser ud.

Her fornemmer man i hvert fald to ret forskellige opfattelser af det spørgsmål.

    Skal man ligefrem se værket på det nederste foto som en slags kritisk svar på det øverste – eller omvendt?

La Victoria 12

Jeg tror, der findes roser i alle farver, undtagen grøn (ret mig gerne med en kommentar, hvis du har forstand på roser). Men se, hvor flot en grøn kunne være!
    Er der noget Mona Lisa-agtigt over kvinden? Jo, men hvad med den tomme højre øjenhule? Skal vi se hulheden indeni, eller skal der blot være plads til en rose i hullet? Øjet som vase.
    Forestil dig at kigge ud gennem en rose. Eller forestil dig tvært imod at kigge ind i en rose, en grøn rose, når du søger din elskedes blik.
    "Der burde have været roser", skrev J.P. Jacobsen engang som indledningen til en novelle. En sætning, der bliver ved at runge i kraniet, selv år efter man har glemt resten af novellen.

La Victoria 11

Kan også hunde drømme om et lille hus på landet? Næppe, men mennesker kan i hvert fald drømme om at have en hund med den slags romantiske sværmerier. 

La Victoria 10

Picassos rædsels-frise Guernica er et oliebemalet lærred, omtrent otte meter bredt og treenhalv højt. Kunstneren, som er fra Málaga, befandt sig i landflygtighed i Paris, da han malede billedet under indtryk af avisernes efterretninger om Legion Condors terrorbombardement af den lille baskiske by Guernica den 26. april 1937, altså under den spanske borgerkrig. Nazitysklands bombardement havde ingen militære mål, men den historiske by blev sønderbombet, og hundredvis af civile omkom. Det var et led i den fascistiske general Francos nedbrydning af den valgte republikanske regering, og det var et af mange tyske brud på den ikke-indblandingspolitik i forhold til borgerkrigen, som verdenssamfundet i princippet havde enedes om, men som Francos venner i Tyskland, Italien og Portugal så stort på, og som derfor kun kom Francos kupmagere tilgode.

    Maleriet var med på Verdensudstillingen i Paris i juni 1937, hvorefter det blev opbevaret i New York frem til 1981, hvor det blev udstillet på Museo Nacional del Prado i Madrid i kølvandet på Francos død og parlamentarismens genindførelse i Spanien. Siden 1992 har Guernica været udstillet på Museo Nacional Centro de Arte Reina Sofia i Madrid.
    Der er lavet et utal af kopier af dette enorme grå/hvide værk med enkelte blåtoner, der viser krigens rædsler og fungerede som et symbol for antikrigsbevægelser, sålænge sådan nogle fandtes. Nogle af kopierne er kulørte, mens andre holder sig til de oprindelige gråtoner. Denne virkelig gode graffitiudgave forsøger at forholde sig loyalt til Picassos farvevalg.
    Graffitien her er en af mange Picasso-kopier, som man kan finde på La Victoria-kvarterets facader.

La Victoria 9

Er det en figur fra en tegneserie? Jeg ved det ikke, men jeg er vild med den her graffiti. Farverne er perfekt afstemt med de kakler, kunstneren har valgt at lade sit værk indramme af, og samtidig danner de douce kulører og den tilforladeligt tantede frisure en fed ironisk kontrast til den uhyggelige langhalsede figur med de blodige fingre og den sære gnaver i favnen.