Til at begynde med sad vi blot på tæppet og slubrede mit venstre forlår i os med en plasticske. Vi skiftedes til. Jeg er ikke længere sikker på, hvem der begyndte. Hun havde tømt bestikskuffen ud over den bronzefarvede divan og rodet sin grønne yndlingsske frem. Så gav resten sig selv.
Lidt efter lå vi henslængt med de sløve smøreknive og filede fede lunser af det bløde mellemkød og fodrede hinanden. Det var desserten. Vi tog kun de bedste stykker, sådan er kærlighed også.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar