Viser opslag med etiketten Om musik. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Om musik. Vis alle opslag

torsdag den 21. maj 2026

Så blev det Stig Møllers tur







Jeg mødte ham kun en enkelt gang. 

I efteråret 1987 skulle Venstresocialisterne fejre partiets 20-års fødselsdag. Jeg var gået ind i Århus-afdelingens kulturudvalg og var derfor med til at arrangere den stort anlagte todages kulturfestival i Ridehuset. Ved aftenfesten var Miss B. Haven det dyrt købte hovednavn på scenen. Og så havde vi som aftenens scoop haft held til at genforene Steppeulvene, der fyldte 20 ligesom VS, men ikke havde spillet sammen i årevis. Uden Eik Skaløe, naturligvis, men med Stig Møller som forsanger.

Vi havde smidt alt for mange penge i arrangementet og havde derfor sat billetprisen for højt og samtidig budgetteret med urealistisk mange deltagere, så selvom jeg mest af alt havde lyst til at lukke alle gratis ind til festen, førte jeg et stramt regime som dørmand, for vi skulle jo have pengene hjem igen.

Jeg afviste venligt, men bestemt adskillige af de opstemte lykkeriddere og håbefulde gratister, som forsøgte at smutte ind gennem sidedøren. De fleste bed det i sig og luskede slukørede hjem igen, men der var en, som med blikket stift rette mod scenen stædigt insisterede på, at han skulle lukkes ind med det samme, for Steppeulvene var allerede på vej op ad scenetrappen. Men den hoppede jeg selvfølgelig ikke på. Alle ville jo høre Steppeulvene, det var ikke noget argument.

Da jeg i nogle minutter havde forsøgt at slippe af med den uvelkomne gæst, kom Per fra kulturudvalget hen og hviskede mig i øret: “Det er Stig Møller, for helvede, Jens!”

Så kom han ind, rystede den idiotiske dørmands obstruktioner af sig og leverede sammen med bandet aftenens klart gladeste og bedste koncert.

Tak til Stig Møller for det åbne sind og al den glade energi!

søndag den 10. maj 2026

Cats in Copenhagen


Dexter Gordon
Ben Webster
Stan Getz
Kenny Drew
Ed Thigpen
Thad Jones
Ernie Wilkins
Duke Jordan
Oscar Pettiford
Stuff Smith

Det er 10 af de amerikanske jazzmusikere, som i en periode af deres liv bosatte sig i København og overvejende optrådte og indspillede der. Jeg mener, de fleste af dem gjorde det i slutningen af deres liv og er begravet i Danmark. Det var fra nittentresserne frem til halvfemserne. Hvorfor gjorde de det, og ville de have gjort det i dag?

Hør Misty

torsdag den 7. maj 2026

Live . 50 jazzimprovisationer










Jeg anmelder ikke bøger. Heller ikke denne bog. 

Ejler Nyhavn & Tage Aille Borges:
Live . 50 jazzimprovisationer













Men i denne tid, hvor litteraturen stort set er forsvundet ud af offentlighedens søgelys (mens forfatterne ikke nødvendigvis er), og kun så ganske få bøger faktisk anmeldes, står selv originale og særegne værker latent i fare for at forsvinde, før de nogensinde er blevet læst.

















Så her er et billede af omslagets for- og bagside, det meste af et index og en enkelt af de 439 sider.















Det er et par uger siden nu: Da jeg havde været i LiteraturHaus for at høre Nyhavn & Borges fortælle om denne og en anden fællesudgivelses tilblivelsesproces og læse op fra dem på skift, kom jeg hjem med sindet sparket åbent af digt og hjertet synkoperet af jazz.







Jeg vil ikke fortælle mere, for jeg anmelder ikke bøger; blot vil jeg forbløffet konstatere, at denne bog findes. Du kan finde den her.

lørdag den 1. november 2025

Living for the City









Da Stevie Wonder indledte sin professionelle karriere som 11-årig, blev han ofte sat til at synge coverversioner af Ray Charles' mest populære numre. Det var kommerciel spekulation i den søde energiske og talentfulde dreng, der sang de samme sange som sin mentor, onkel Ray, der var blind og sort som han selv. Det skæppede godt i kassen hos Motown.
    Der er mange ligheder mellem de liv, Ray Charles og Stevie Wonder har levet som i blinde, sorte, mandlige soulmusikere, sangere, pianister og sangskrivere, vokset op i et racistisk USA, i udgangspunktet i storbyfattigdom.
    Begge opnåede stjernestatus på verdensplan, og begge har fået en masse børn med mange forskellige kvinder. Stevie Wonder har foreløbig ni børn med fem forskellige kvinder, mens onkel Ray, så vidt vi ved, fik tolv børn med ti forskellige kvinder.
    Men der er også markante forskelle. Mens Wonder blev blind ved fødslen, og ingen erindring har om at kunne se, blev Charles endegyldigt blind som syvårig. Begge blev dog blinde som følge af forkert eller utilstrækkelig lægebehandlinger. Charles som følge af ikke at blive behandlet for sin øjensygdom, hvilket i et forsikringssystem som det amerikanske er et vilkår, underklassen stadig må leve med.
    Charles blev siden forældreløs som femtenårig, og som så mange andre sorte musikere på den tid (han blev født i 1930 og professionel musiker i slutningen af 1940'erne) blev han på et tidspunkt afhængig af heroin. 'Living for the City' beskriver ikke en virkelighed, som er fremmed for Ray Charles.
    Som ung voksen overhalede Stevie Wonder sin mentor som sangskriver, og så kunne man pludselig høre Ray Charles synge knægtens sange. Det gælder særlig det her socialrealistiske og antiracistiske hit, som er med på Wonders fremragende album Innervisions fra 1973.
     Hør Ray Charles med Wonders Living for the City

tirsdag den 29. juli 2025

Min gamle Buescher

Foto: Kim Bøg Brandt










Det er min fætter Kim, der har taget billedet. Det dukkede op under en flytteoprydning. Der findes ikke mange skud af mig med tenorsaxofonen. Vel nok fordi jeg kun én gang optrådte offentligt, nemlig til en amatøraften på Fronthuset i Århus. Jeg øvede en overgang med et kopirockband i en forladt lagerbygning. Egentlig ville jeg spille jazz, men blev aldrig god nok. Det første nummer, jeg lærte mig, var Erroll Garners ‘Misty’. Det var Dexter Gordons udgave af det nummer, som gjorde mig afhængig af jazz (de første tre toner af Misty og de første fem toner af Thelonious Monks 'Round Midnight, for at være helt præcis).


Her står jeg foran min mors barndomshjem i Bigum ved Tjele Langsø. Det må være fra den periode, hvor det gamle lerklinede hus tjente som sommerhus for min mor og tre af hendes ti søskende.


Det her er min første saxofon, den gamle utætte Buescher, som jeg siden udskiftede med en Yanagisawa, der lød bedre og kun var utæt nede i den dybe Bb-klap, som ikke skulle bruges så tit. Jeg spillede saxofon (i privaten) i ti år. Så solgte jeg instrumentet for at kunne holde en stor fest. Jeg kunne alligevel ikke øve på det tidspunkt, fordi jeg var flyttet ind på kollegiet i Universitetsparken. Jeg forestillede mig, at jeg kunne købe en ny, når jeg var blevet rig og var flyttet i et hus på landet. Det er snart 30 år siden, og jeg har stadig ikke opfyldt nogen af betingelserne for at anskaffe mig en ny saxofon.

lørdag den 12. juli 2025

Black man





En del af Stevie Wonders tekster kan virke naive. Det gælder særligt de politiske, som for en stor del handler om racisme. Det skal siges, at vældig mange antiracistiske tekster fra den tid var naive. Tænk blot på 'Jeg har set en rigtig negermand' med Lille Bo og familien Andersen fra 1970, hvor voksne har spekuleret i, hvordan et fireårigt barn mon ville opleve at møde mænd af forskellig farve, for så at slutte med at lade Lille Bo synge, at det var nemmere og sjovere, hvis vi alle sammen var blå.
    Den sang tror jeg ikke, Wonder ville have sunget med på, men han sang med på Paul McCartneys iørefaldende, men fjollede duet 'Ebony and Ivory', fra Tug of War. Den havde alle kvaliteter til at blive et hit, og det blev den, men det er ikke en af de firsersange, der står tilbage som mindeværdige. Sangen spørger om, at når de sorte og de hvide tangenter lever side om side i fuld harmoni på klaveret, hvorfor kan menneskene så ikke bare gøre det samme. Ud over det banale i at se menneskelivet som lige så enkelt som samklangen mellem halve og hele toner så virker det vel heller ikke antiracistisk gennemtænkt at tildele de hvide mennesker den absolutte hovedrolle, som de hele toner har i musikken, og efterlade de sorte med rollen som undtagelsen, det skæve, den blå tone i en blues.
    Flere af Wonders egne tekster er omtrent lige så naive, men nogle af dem har til gengæld en aggressiv energi, som alligevel gør dem værd at høre. Det gælder udpræget den socialrealistiske 'Living for the City' fra 1973.
    Jeg synes slet ikke, teksten til 'Black Man' fra Songs in the Key of Life, udsendt i 1976, er dårlig. Størstedelen af teksten i den 8.34 minutter lange sang er opremsning af, hvad mænd (og to kvinder) af forskellig farve har bidraget med til civilisationens fremskridt og udviklingen af USA som nation. Sangen var en del af Black pride-bevægelsen. Teksten skal naturligvis ses i lyset af, hvordan USA's historie op til det tidspunkt i skolebøgerne, i film, litteratur og sangtekster var beskrevet som den hvide mands succesfulde fremmarch i den nye verden.


Hør Black Man



Teksten


First man to die

For the flag we now hold high (Crispus Attucks)

Was a black man


The ground were we stand

With the flag held in our hand

Was first the redman's


Guide of a ship

On the first Columbus trip (Pedro Alonzo Nino)

Was a brown man


The railroads for trains

Came on tracking that was laid

By the yellow man


We pledge allegiance

All our lives

To the magic colors

Red, blue and white

But we all must be given

The liberty that we defend

For with justice not for all men

History will repeat again

It's time we learned

This World Was Made For All Men


Heart surgery

Was first done successfully

By a black man (Dr Daniel Hale Williams)


Friendly man who died

But helped the pilgrims to survive (Squanto)

Was a redman


Farm workers rights

Were lifted to new heights (Caesar Chavez)

By a brown man


Incandescent light

Was invented to give sight (Thomas Edison)

By the white man


We pledge allegiance

All our lives

To the magic colors

Red, blue and white

But we all must be given

The liberty that we defend

For with justice not for all men

History will repeat again

It's time we learned

This World Was Made For All Men


Here me out...


Now I know the birthday of a nation

Is a time when a country celebrates

But as your hand touches your heart

Remember we all played a part in America

To help that banner wave


First clock to be made

In America was created

By a black man (Benjamin Banneker)


Scout who used no chart

Helped lead Lewis and Clark

Was a redman (Sacagawea)


Use of martial arts

In our country got its start

By a yellow man


And the leader with a pen

Signed his name to free all men

Was a white man (Abraham Lincoln)


We pledge allegiance

All our lives

To the magic colors

Red, blue and white

But we all must be given

The liberty that we defend

For with justice not for all men

History will repeat again

It's time we learned

This World Was Made For All Men


This world was made for all men

This world was made for all men

This world was made for all men

God saved His world for all men

All people

All babies

All children

All colors

All races

This world's for you

and me

This world

My world

Your world

Everybody's world

This world

Their world

Our world

This world was made for all men


Here me out...


Who was the first man to set foot on the North Pole?

Mattew Henson – a black man


Who was the first american to show the Pilgrims at Plymouth the secrets

of survival in the new world?

Squanto – a redman


Who was the soldier of Company G who won high honors for his courage

and heroism in World War 1?

Sing Lee – a yellow man


Who was the leader of united farm workers and helped farm workers

maintain dignity and respect?

Caesar Chavez – a brown man


Who was the founder of blood plasma and the director of the Red Cross

blood bank?

Dr. Charles Drew – a black man


Who was the first American heroine who aided the Lewis and Clark

expedition?

Sacajewa – a red woman


Who was the famous educator and semanticist who made outstanding

contributions to education in America?

Hayakawa – a yellow man


Who invented the world's first stop light and the gas mask?

– a black man


Who was the American surgeon who was one of the founders of

neurosurgery?

Harvey William Cushing – a white man


Who was the man who helped design the nation's capitol, made the first

clock to give time in America and wrote the first almanac?

Benjamin Banneker – a black man


Who was the legendary hero who helped establish the League of Iroquois?

Hiawatha – a red man


Who was the leader of the first microbiotic center in America?

– a yellow man


Who was the founder of the city of Chicago in 1772?

Jean Baptiste – a black man


Who was one of the organizers of the American Indian Movement?

Denis Banks – a red man


Who was the Jewish financier who raised founds to sponsor Cristopher

Columbus' voyage to America?

Lewis D. Santangol – a white man


Who was the woman who led countless slaves to freedom on the

underground rairoad?

Harriel Tubman – a black woman


Sidevisninger den seneste måned