mandag den 3. marts 2025

'Kig på damen' anmeldt i Information

 

Link til anmeldelsen






Rotteræs og hvide bryster


Jens Peter Kaj Jensens noveller rykker først for alvor, når han skriver om andet end smålige kampe for at være ovenpå - om behovet for at sole sig i de andres beundrende blikke


Skrevet af:

Tue Andersen Nexø




4. februar 2010

De er ikke særligt sympatiske, de mange jegfortællere i Jens Peter Kaj Jensens novellesamling Kig på damen, og man har ikke indtryk af, at han - forfatteren - egentlig bryder sig om dem. I al fald er der noget sært over den måde, de igen og igen mister grebet om virkeligheden og lyver sig til nye identiteter.

Der er noget småligt over dén måde, de alle er fanget i en evig kamp for at blive anerkendt af folk, de i virkeligheden selv foragter. Det er en underlig fornøjelse at følge energien i deres manipulationer, deres totale commitment. Som om livet ikke var andet end spørgsmålet om, hvem der er alfahan på oldboys-holdet. Eller hvorvidt man kan manipulere sin kæreste til at vise, at han alligevel mest er til piger. Eller glæden ved at vende magtforholdet på hovedet i et indviklet erotisk rollespil i toget mellem Langå og Struer.


Alligevel er det den slags spørgsmål, der fylder fortællernes hoveder i Kig på damen. Eftersom de er fortællere, så fylder de også en del for læseren. Typisk er de mænd, fortællerne, og udgangspunktet Danmark i dag. Ofte fortæller de til et du, som kan være en kvinde, men også kan være en rival. I Kig på damen er kvinderne nemlig vigtige, de markerer succes.

»Kig på damen, så ved du hvad manden kan«, som StoreMogens siger i novellen af samme navn. Andre ville kigge på hende, fordi hun så sød ud, men den slags interesserer ikke rigtigt her.

Velskrevet


Det skal også med, at der formelt set intet er at udsætte på Kig på damen. Når Jens Peter Kaj Jensen skriver bedst, er der et enormt drive fremad i hans sprog. Der er ingen døde øjeblikke, ingen pinligheder eller knirken i maskineriet. Flere gange fanges læseren i nogle virkeligt svimlende øjeblikke: Pludselig opdager man, at fortælleren har et andet køn, end man først troede, pludselig opløser en ret solid virkelighed sig for øjnene af en.


...


Læs hele anmeldelsen her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Sidevisninger den seneste måned

1,554