En smuk sommerdag på stadion

Der findes også fodbold uden reklamepauser, indrejseforbud til dommere og modstandere, vi ikke kan lide, og uddeling af fredspriser til psykopatiske bombemænd.

FC Faaborgs Serie 2-hold sluttede sæsonen af med et sent og ufortjent hjemmebanenederlag på 2-3 til Ryslinge BK, som havde fordel af at spille i overtal det meste af 2. halvleg.

Dobbeltudgivelsen

Jeg udgav to bøger i november 2025. Min oprindelige plan var, at begge skulle udkomme den 25. oktober, men forskelligt kom i vejen.

Den 25. oktober fyldte jeg 60. Jeg havde tænkt dobbeltudgivelsen på denne dag som en god anledning til fejring og fest. Desuden havde en synkron udgivelse antydet en vis sammenhæng mellem bøgerne, og den tanke kunne jeg godt lide. Forskellen er indlysende; den lyserøde er en roman, og den brune er en fagbog, men i mit hoved er der en intim forbindelse imellem dem. Jeg fortæller naturligvis ikke hvilken. Det er ikke for at kokettere med hemmelighedsfuldhed, men jeg vil ikke forurene læsernes læsning af bøgerne med min egen. Det er nu heller ikke til at vide, om sådan en forbindelse er relevant for andre end mig. Heldigvis får læserne altid noget andet ud af teksten, end jeg selv gjorde, mens jeg skrev den. Det er endda langt fra sikkert, at de to bøger appellerer til det samme publikum. Bøgerne står, trods deres forbindelsestråde, hver især i deres egen ret og er ikke afhængige af hinanden. 

Begge bøger har været mange år undervejs, den brune flest. Anmelderne har heller ikke travlt. Mens vi venter på alle anmeldelserne, vil jeg lægge små tekstbidder fra begge bøger op her på bloggen.

5 ord til salg

Så starter sommerudsalget!

Det er for nylig lykkedes os at få fingrene i en eksklusiv serie på 9 usædvanligt smukke, velbeliggende og multifunktionelle ord. 

4 af dem kan vi desværre ikke tilbyde, da de er udlejet på uopsigelige kontrakter, men vi tør godt sige, at alle lejerne udviser stor tilfredshed. Særligt ordenes mange anvendelsesmuligheder har vakt begejstring. Et af dem bliver eksempelvis brugt som både navneord i ental og samtidig i en mere frisk og moderne form som udsagnsord i navnemåde. Et andet bruges som navneord i flertal og udsagnsord i navnemåde. Et tredje bruges slet og ret som stedord i flertal. Kun fantasien sætter grænser! Og det er fremtidssikrede ord med rige muligheder for udvikling. Alle lejerne udtrykker således begejstring for de endnu uudnyttede muligheder, som ordene rummer.

Vi sætter derfor for første gang hele 5 af ordene i udbud på det private marked. Det drejer sig om

nigle, nugle, nygle, nægle og någle 

Vi synes selv, det er 5 af de stærkeste i serien, hvoraf hele 4 aldrig har været lejet ud og fremstår som nye.

Nægle har tidligere været i brug, men er nu igen på markedet. Det fremstår som et håndværkertilbud og kan købes til en skarp pris. Kontantsalg foretrækkes, men også et lånefinansieret køb kan forhandles på plads med vores finansielle partnere på rimelige vilkår.

Det gælder om at være hurtig her! Vores erfaring siger, at der indløber bud fra det øjeblik, ordene kommer på markedet. Kommer det rigtige bud, er vi parate til at slå til med det samme!

Bagtrappenat

 

Så blev det Stig Møllers tur

Jeg mødte ham kun en enkelt gang. 

I efteråret 1987 skulle Venstresocialisterne fejre partiets 20-års fødselsdag. Jeg var gået ind i Århus-afdelingens kulturudvalg og var derfor med til at arrangere den stort anlagte todages kulturfestival i Ridehuset. Ved aftenfesten var Miss B. Haven det dyrt købte hovednavn på scenen. Og så havde vi som aftenens scoop haft held til at genforene Steppeulvene, der fyldte 20 ligesom VS, men ikke havde spillet sammen i årevis. Uden Eik Skaløe, naturligvis, men med Stig Møller som forsanger.

Vi havde smidt alt for mange penge i arrangementet og havde derfor sat billetprisen for højt og samtidig budgetteret med urealistisk mange deltagere, så selvom jeg mest af alt havde lyst til at lukke alle gratis ind til festen, førte jeg et stramt regime som dørmand, for vi skulle jo have pengene hjem igen.

Jeg afviste venligt, men bestemt adskillige af de opstemte lykkeriddere og håbefulde gratister, som forsøgte at smutte ind gennem sidedøren. De fleste bed det i sig og luskede slukørede hjem igen, men der var en, som med blikket stift rette mod scenen stædigt insisterede på, at han skulle lukkes ind med det samme, for Steppeulvene var allerede på vej op ad scenetrappen. Men den hoppede jeg selvfølgelig ikke på. Alle ville jo høre Steppeulvene, det var ikke noget argument.

Da jeg i nogle minutter havde forsøgt at slippe af med den uvelkomne gæst, kom Per fra kulturudvalget hen og hviskede mig i øret: “Det er Stig Møller, for helvede, Jens!”

Så kom han ind, rystede den idiotiske dørmands obstruktioner af sig og leverede sammen med bandet aftenens klart gladeste og bedste koncert.

Tak til Stig Møller for det åbne sind og al den glade energi!

Marianne Stidsens iscenesættelse af Frederik Lind Køppen som højreorienteret poetisk gigant

Jeg har ingen problemer med, at fascister skriver skønlitteratur. Eller at de får det udgivet. Selvfølgelig ikke! Heller ikke, at de i modsætning til 99,9 % af alle danske forfattere får chancen for at læse op af deres bøger på direkte tv i den bedste sendetid iført en T-shirt, som angiveligt promoverer deres politiske standpunkt på et fremmed sprog. Jeg har læst Knut Hamsuns og Célines bøger med stort udbytte og betragtet Dalis værker med en vis nysgerrighed og teknisk beundring. Jeg er blevet eksamineret i Heideggers hermeneutik. Det er fint, ja bedre end fint.

Jeg nåede ikke at danne mig et indtryk af det digt, Frederik Lind Køppen læste op, og vil derfor ikke udtale mig om kvaliteten (det ville jeg nu under alle omstændigheder overlade til anmelderne). Men at hans digtsamling markedsføres aggressivt af Marianne Stidsen, FORDI digteren angiveligt er yderligtgående højreorienteret, og at DR lægger sendetid til promoveringen, undrer mig alligevel. Det kvalificerer vel ikke i sig selv digtene? 

Når man tænker på, hvor uendeligt lidt litteratur, der gives plads og bliver omtalt hos DR, kunne de med fordel have valgt det, de syntes var bedst, frem for at lade Stidsen reklamere frådende for en digtsamling, blot fordi digteren angiveligt er ekstremt højreorienteret. Er det ikke nok, at Tanten holder Emil Salzer som huspoet, blot fordi han angiveligt OGSÅ er højreorienteret? 

Hvis medierne synes, det er så forbandet vigtigt at gøre sig til talerør for den yderste højrefløj, kan de så ikke bare gøre det i en af deres sædvanlige overfladiske samtaler om samfund og politik? Hvorfor skal også litteraturens sparsomme sendetid bruges på den skindebat, hvor det virkelige ærinde tydeligvis er politisk, ikke kunstnerisk?

Cats in Copenhagen

Dexter Gordon
Ben Webster

Stan Getz
Kenny Drew
Ed Thigpen
Thad Jones
Ernie Wilkins
Duke Jordan
Oscar Pettiford
Stuff Smith

Det er 10 af de amerikanske jazzmusikere, som i en periode af deres liv bosatte sig i København og overvejende optrådte og indspillede der. Jeg mener, de fleste af dem gjorde det i slutningen af deres liv og er begravet i Danmark. Det var fra nittentresserne frem til halvfemserne. Hvorfor gjorde de det, og ville de have gjort det i dag?

Hør Misty

Kaptajn Maxwell Woosnam og bolden

Maxwell Woosnam (1892-1965) var anfører for Manchester City, hvor han blev regnet for deres bedste centerhalf nogensinde. Siden blev han også kaptajn for både Chelsea og det England, både amatør- og A-landsholdet. Han var også Davis Cup-kaptajn for England, vandt Wimbledon i mixdouble og fik olympisk sølv og guld (mixdouble og double) i tennis. Og så er han en af de få, som har formået at lave den maksimale score på 147 i en indgang i snooker. 

Han har lavet en såkaldt centry i cricket (en sjælden score på 100 eller flere runnings i en enkelt inning som batter – Woosnam scorede 144 og 33 ’not outs’) på den legendariske Lord’s Cricket Ground. Derudover var han kaptajn for Winchester College’s golfhold og repræsenterede også skolen i squash. 

Senere studerede han ved Trinity College i Cambridge, som han også repræsenterede i fodbold, golf, tennis og cricket. Måske læste han kemi indimellem. Han blev i hvert fald direktør for kemigiganten Imperial Chemical Industries. Han fik også en medalje for sin indsats i Første verdenskrig, hvor han meget passende opnåede rang af kaptajn.

Han var en af pionererne for den endnu unge bordtennissport og slog engang et andet multitalent, nemlig Charlie Chaplin, i en kamp, hvor Woosnam spillede med en smørekniv.

Woosnam spillede kun bold for sjov i sin fritid. Derfor spillede han også kun Manchester Citys hjemmekampe, for han skulle jo også passe sit arbejde. Han tjente ikke en krone på sin sport, afslog alle tilbud om at skrive professionel kontrakt og fandt tanken vulgær. Han var også storryger og døde af en lungelidelse.

Københavnerdiagnosen

Der kom en sms fra biblioteket. Det var tid til at aflevere Solvej Balles ‘Om udregning af rumfang I’, så jeg ragede bogen ned i tasken, spændte sandalerne og overvejede ligefrem at åbne øjnene. Jeg ville gerne nå både biblioteket, SuperBrugsen og et besøg i Det Blå Hus, hvor jeg havde bestilt hel rug hjem, inden 11.

Men bibliotekets afleveringsautomat virkede ikke. Den takkede pænt, når jeg lagde bogen på lyspladen og efterfølgende trykkede på Afslut, men der kom ingen kvittering eller information om, hvor jeg skulle lægge bogen, som der plejer at gøre. Efter tre forgæves forsøg blev jeg så forbandet, at jeg åbnede munden for at kalde på en bibliotekar.

Men så kom jeg til at kigge på bogen. Det var ikke den. Det var ikke Solvej Balle, men min gode ven Anders Vægter Nielsen. Det var faktisk slet ikke en biblioteksbog, men mit eget eksemplar af den helt specielle ‘Københavnerdiagnosen’, som jeg ikke fatter, at Politiken ikke har givet en helside, og som jeg heldigvis ikke skal aflevere nogen steder.

Det er ikke en bog af en slags. I hvert fald ikke en slags, jeg før har hørt om. Er det et essay? Vel egentlig ikke, for bogen rummer til sidst en fremadskridende fiktiv handling. Er det en roman? Det ved jeg sgu ikke rigtig. Det er et satireskrift om de regionale særtræk i Danmark, særligt, men ikke kun, de sproglige. Det københavnskes gennemtrængen og gradvise opløsning af det egensspecifikke og regionale, men også det jyskes, især det østjyskes, gennemtrængen af det specifikt københavnske. Bogen er fuld af vilde og tænksomme digressioner, som vist både skal og ikke skal tages for pålydende.

Vægter Nielsen er i øvrigt lollik.

Jeg anmelder stadig ikke bøger, men her er et billede af to.

Live . 50 jazzimprovisationer

Jeg anmelder ikke bøger. Heller ikke denne bog. 

Ejler Nyhavn & Tage Aille Borges:

Live . 50 jazzimprovisationer

Den Brændende Huns Forlag

Men i denne tid, hvor litteraturen stort set er forsvundet ud af offentlighedens søgelys (mens forfatterne ikke nødvendigvis er), og kun så ganske få bøger faktisk anmeldes, står selv originale og særegne værker latent i fare for at forsvinde, før de nogensinde er blevet læst.

Så her er et billede af omslagets for- og bagside, det meste af et index og en enkelt af de 439 sider.

Det er et par uger siden nu: Da jeg havde været i LiteraturHaus for at høre Nyhavn & Borges fortælle om denne og en anden fællesudgivelses tilblivelsesproces og læse op fra dem på skift, kom jeg hjem med sindet sparket åbent af digt og hjertet synkoperet af jazz.

Jeg vil ikke fortælle mere, for jeg anmelder ikke bøger; blot vil jeg forbløffet konstatere, at denne bog findes. Du kan finde den her.

Så kan englænderne bare komme an!

De dukkede heldigvis ikke op i vinterhalvåret, og nu har Faaborg Kanonérlaug stillet batteriet op til forsvar mod englændernes berygtede forårskampagner.

Kanonerne er støbt i 1795 og kom første gang på plads ved fjorden i 1808 i englandskrigens tid.

Ordbogsopslag til brug ved de danske regeringsforhandlinger

GØRE DANMARK RIGERE
1. udvirke, at de danskere, der har færrest penge, får færre, sådan at de danskere, der har flest penge, kan få flere (udtrykkets primære, og under de pågående regeringsforhandlinger eneste, betydning)

ORD OG UDTRYK UDTRYK I NÆRHEDEN 
reformregering,   berige danske virksomhedsejere,   blå klassepolitik,   give overklassen bedre mulighed for øge deres forbrug eller akkumulere rigdom

GRAMMATIK, AT GØRE DANMARK RIGERE
VERBER: at skulle, at gøre
ADJEKTIV: rig, rigere, rigest (at være i stand til at forbruge meget mere, end nogen har behov for)
NOMEN PROPRIUM: Danmark
HJÆLPEVERBUM: at have (har gjort Danmark rigere)

EKSEMPEL
Vi skal gøre Danmark rigere (se fx L.L. Rasmussen)
I har jo ikke nogen forslag til, hvordan vi gør Danmark rigere (T.L. Poulsen til P. Dragsted)

ALTERNATIVE ANVENDELSER

1a. berige den danske befolkning med en biodivers natur, giftfrie fødevarer, ren luft og rent drikkevand (anvendt retorisk i valgkampe)

1b. berige den danske befolkning med udbygget og forbedret offentlig transport og kommunikation og analog og personlig betjening i offentlige institutioner (ikke i anvendelse under de pågående regeringsforhandlinger)  

1c. berige den danske befolkning med øgede kulturelle udfoldelsesmuligheder på teatre, almendannende kursustilbud, biblioteker, museer, højskoler, offentligt tilgængelige kreative værksteder, i koncertsale, kulturhuse, forsamlingshuse, idrætshaller og øvelokaler (aldrig i anvendelse under regeringsforhandlinger)  

1d. berige det danske demokrati med lighedsskabende foranstaltninger, inddragelse af marginaliserede eller udgrænsede borgere i Danmark i det danske demokrati, spredning og demokratisering af økonomisk og politisk magt, demokratisk kontrol med økonomisk og politisk magt (aldrig i anvendelse under regeringsforhandlinger)

Over stok og sten

 

Så går det over stok og sten.

Kakerlak

Her til morgen var det der igen. Det lille gib, der kommer ved den mindste kriblen i skyggen. Den her lille forskrækkelse, da jeg så de tynde, sorte følehorn stikke ud fra under håndklædet på badeværelsesvæggen. Kakerlak! Det var det første, min krybdyrshjerne tænkte.

I Malaga er der kakerlakker. Der er mange, og de er store. Ikke fordi, der er beskidt. Spanierne er generelt gode til at renholde deres byer, langt bedre, end vi er i Danmark, men fordi der er varmt. De yngler bedst ved høj varme. Jeg tror, det er derfor. Det kan også have at gøre med gamle kloaksystemer eller den resistens, dyrene over tid har udviklet mod bekæmpelsesmidlerne. I Malaga boede jeg på første sal, og ejendommens baggård var ikke tilgængelig for beboerne og blev ikke brugt. Det var der, duerne boede, og selvom de spiste kakerlakker, nærede de dem også med det affald, de efterlod. De var der hele året, men særligt om foråret vågnede de og gik på ekspedition. 

Er det nu så slemt? Er en kakerlak ikke bare en stor bille? Det er den jo, men der er en grund til, at Fødevarestyrelsen i Danmark lukker restauranter ned, hvis der er kakerlakker. Der kaldes skadedyrsbekæmpere ind, alt skal desinficeres og gøres rent; fødevarer, som har været eksponeret, skal kasseres, og der kommer tilsynsmyndigheder ud, når restauranten genåbner. Det er ikke for sjov. Kakerlakker kan bære vira og bakterier og vil ofte gøre det, fordi de lever og bevæger sig gennem kloaksystemerne. De kan sprede salmonella og listeria, de kan inficere med colibakterier, de kan overføre tyfus og dysenteri. De kontaminerer fødevarer, som de kommer i berøring med. Og så er der allergenerne. Deres afføring og spyt og rester efter hamskiftet kan fremkalde astma, eksem og nældefeber. Det er en besk bille. 

Der er også en grund til, at man ikke reagerer lige så voldsomt i Malaga som i København, og den er økonomisk. Man gør, hvad man kan. Men der lever så mange kakerlakker i sydens varme, at det i praksis er umuligt at gardere sig fuldstændig mod deres indtrængen, med mindre man bor på femte sal, og Solkystens økonomi er helt afhængig af fortovsrestauranter.

Hvor vi boede holdt vi vinduerne til baggården lukket, når det var mørkt, selvom det fratog os muligheden for at lufte ud fra køkken, bad og børnenes værelser. Muligheden for gennemtræk i sommernattens ulidelige varme. Vi hældte klorin i køkkenvasken, toilettet, afløbet fra badekaret og håndvasken på badeværelset og proppede afløbene til. Vi sprøjtede kakerlakgift ved entredøren, altandøren, vinduerne og under håndvasken. Satte fælder op. Emhætten tapede jeg til. Den virkede alligevel ikke. Frem for alt holdt vi rent. Selvfølgelig holdt vi rent, men lod heller ikke brød ligge frit fremme, ingen brødkrummer på skærebrættet. Alt tørfoder var i hermetisk lukkede dåser.

Alligevel kom de ind, de ivrige kloakdyr. Hele året kom de ind, men om foråret var det hver eneste nat. Der var altid en spejder inde for at rekognoscere, lede efter mad, når jeg stod op om morgenen, nogle gange to. Og så gik jagten med søvn i øjnene og en morgensko i den højre hånd. Kakerlakken skulle ordnes, før børnene stod op. Kakerlakker kan gemme sig bag paneler, i revner og sprækker, hvor der ellers ikke se ud til at være plads, men det er aldrig sket, at en er sluppet fra mig. Er den nået i skjul, har jeg blot ventet på, at den blev utålmodig og vovede sig frem igen. Og når først de har bevæget sig ud på det åbne gulv, er deres chancer for at overleve forsvindende små, hvis man ellers har reflekserne i orden og sigtekornet rigtigt indstillet. Kakerlakker slægter ikke ligefrem Leo Messi på. De er dårlige driblere, deres sidebevægelser er sløje, og særligt hurtige er de heller ikke. For det meste standser de pludselig op midt på gulvet, måske i den overbevisning, at man ikke ser dem, hvis de ikke bevæger sig.

Indimellem har jagten alligevel varet en halv time, og børnene er stået op  og har set mig splatte kræet ud på gulv eller væg og gøre rent efter drabet. Også hjemmeskoens sål skal renses grundigt. Det er vigtigt at fjerne alle spor, for ellers trækker lugten af de udsplattede indvolde flere til. De elsker at æde hinandens lig.

Men det var ikke kakerlakfølehorn, der stak ud under håndklædet her til morgen. Det var løse tråde fra klædet. Jeg har endnu til gode at se en kakerlak her i Faaborg, men fem års jagt og konstant agtpågivenhed sidder stadig i nervesystemet. Jeg er parat med hjemmeskoen, hvis der skulle komme en.

Højrup 2, stod der på skiltet

Højrup 2, stod der på skiltet. Det var sådan, det begyndte. 

Jeg kender en, der hedder Højrup, og kom uvilkårligt til at tænke på alle de byer, der er blevet brugt som slægtsnavne. Borum, Hastrup, Kastrup, men ingen hedder København. Er det kun landsbyer? Hvor lille skal en by være for at kunne bruges som slægtsnavn? tænkte jeg, men kom så i tanke om Hans Aalborg. 

Så måske havde det ikke noget med byens størrelse at gøre. Nogle bynavne lyder simpelthen fjollede som personnavne: Børge København, Freja Kalundborg. Men hvad er det, der får dem til at lyde forkert? Det er noget med rytmen. 

Så slog det mig, at efternavne typisk har tryk på første stavelse. Nielsen, Jensen, Pedersen, Olsen, Hansen, Børgesen, Mogensen, Vestergaard, Nørgaard, Søndergaard, Østergaard, Gravesen, Møller, Fisker, Bager, Vægter, Skovmand, Helveg, Auken, Løkke, Falster, Højlund, Halskov. Faktisk kunne jeg ikke komme i tanke om et eneste efternavn, som ikke har tryk på første stavelse. Lindéll, selvfølgelig, men det er vel egentlig også fransk.

Det kunne nok forklare, at ingen hedder København eller Kalundborg, men kan ikke forklare, at ingen hedder Odense, som jo netop har tryk på første.

Det var min bagstive morgenhjerne imidlertid ligeglad med. Den var allerede dybt begravet i tanker om reglen om navnes tryk på første stavelse, for gjaldt det i virkeligheden ikke også fornavne? Mogens, Henning, Karsten, Lene, Helle, Gitte, Mette, Inger, Tina, Trine, Lone, Egon, Lisbeth, Otto, Erling, Frede, Vera, Åge, Peter, Anders, Jonas, Dorthe, Eske, Vigga, Morten, Ulla, Erna, Nora, Anna, Mikkel, Rasmus, Su … hov! 

Susanne har tryk på anden stavelse. Det har Malene, Katrine, Marie, Matilde og Sørine også. Så hvis navnet har tre stavelser, er der altså tryk på den anden. Men det gjaldt så ikke Joakim, Kristian og Frederik, som stadig har tryk på første. Det er med andre ord pigenavne med tre stavelser, der har tryk på anden. Men hvad så med Benedikte, Josefine og Magdalene: Hmm. Ok, det må være sådan her:

– Danske efternavne har tryk på første stavelse.
– Danske drengenavne har tryk på første stavelse.
– Danske pigenavne med to stavelser har tryk på den første.
– Danske pigenavne med flere end to stavelser har tryk på den næstsidste.

Det forklarede ganske vist ikke, hvorfor ingen hedder Odense, men gav alligevel en vis ro i sindet, indtil bussen nåede frem til Havnegade i Faaborg.

Da jeg kom ind ad døren, faldt mit blik på et billede af min søster. Elisabeth! Åh nej. Elisabeth har fire stavelser, men tryk på anden, ikke på den næstsidste. Nå. Pigenavne er også bare forvirrende. 

Så tændte jeg computeren, åbnede for Facebook og fik øje på min fætter Andreas. Ak! Og det ødelægger ikke kun reglen for drengenavne. Også Andreasen har jo tryk på anden stavelse. Det har Johansen forresten også.

Så var den halve time spildt.

Og dine sidste syv minutter får du heller aldrig tilbage.

Bibliotekerne har endelig købt 'Hvad er skønlitteratur?'

De har ikke haft travlt med at købe den hjem, men bedre sent end aldrig, og Nu kan du altså endelig låne den på biblioteket.

Find den her.

Flot lektørudtalelse til 'Ansigt uden skygger'

Tak til bibliotekerne!

Min roman fra november, ‘Ansigt uden skygger’ er min femte bog i træk som ingen avisanmeldelser har fået. Altså nul. Det står i skærende kontrast til mine første skønlitterære bøger, som blev anmeldt i alle de landsdækkende aviser. Mine (indrømmet: relativt få) faste læsere synes ellers at være enige om, at mine bøger kun er blevet bedre siden, og at den seneste faktisk er den bedste. Men heller ikke hos de mange bogbloggere har den fået nogen anmeldelser. Ikke en eneste. Det er trods alt et helt nyt bundniveau for opmærksomhed. 

Så ud over opslag på Instagram og Facebook er der faktisk kun én ressource tilbage, som kan hjælpe med at gøre opmærksom på, at bogen findes, og anbefale den til mulige læsere. Det er bibliotekerne. Og tilsvarende er der kun én udefrakommende og antageligvis nogenledes neutral bedømmelse, og det er bibliotekernes materialevurdering, eller lektørudtalelse, som den også hedder.

Den er heldigvis god. Tak for det! Og nu er karenstiden overstået, og så må jeg vist gerne linke til den. Den kan læses her.