I efteråret 1985 blev jeg inviteret med til et møde med den illegale menneskerettighedsbevægelse Charta 77 i Prag.
Charta 77 blev i 1989 med Václav Havel i forgrunden en vigtig medspiller i fløjlsrevolutionens opgør med det kommunistiske regime, men da jeg som nittenårig i 1985 var i Prag med Krogerup Højskole, var de stadig blot en lille gruppe. En af højskolelærerne var med i det danske parti Venstresocialisterne og havde derigennem forbindelse til den hemmelige opposition i Tjekkoslovakiet, og fordi jeg var medlem af samme parti, syntes han, at jeg skulle med til mødet med Havels gruppe.
Om Havel faktisk dukkede op til mødet netop den aften, ved jeg ikke med sikkerhed, men det er helt igennem muligt, og jeg var tæt på at gå med, men endte dog med at takke nej under henvisning til, at mødet skulle afvikles på tysk.
Den virkelige grund var en anden. Gitte havde inviteret mig til en spadseretur ved Karlsbroen samme aften. Endelig!
Nu lyder det måske som pral, at jeg muligvis næsten mødte Václav Havel, men det er ikke engang det bedste, som muligvis næsten er hændt mig. Da jeg studerede i Odense, kom jeg muligvis næsten på druk med det perfekte menneske! I hvert fald sov Claus Nissen, som var det perfekte menneske i Jørgen Leths film, en ikke helt ubetydelig brandert ud i huset, hvor jeg boede. Hvorfor jeg ikke var gået med Joachim på Tinsoldaten netop den aften, hvor han mødte det perfekte menneske, husker jeg ikke. Nu er det for sent at bede om en ny chance, hverken det perfekte menneske eller Havel findes længere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar