Det var sgu dråben for mig! FIFAs generalsekretær Infantino er med i Trumps autoritære alternativ til FN.
Det har i årevis været tungt at skulle lukke øjnene for korruptionen i FIFA. VM i Qatar var ved at knække mig. Fordi Qatar slet ikke er et fodboldland. Fordi det betød, at VM ikke kunne spilles om sommeren, men skulle afvikles midt i klubturneringerne. Fordi Qatar er et diktatur uden respekt for menneskerettigheder. Og først og fremmest fordi angiveligt over 6.000 slavearbejdere omkom i arbejdsulykker under opførelse VM-arenaerne. Den var svær at sluge, og DBUs vægelsindede og ansvarsfralæggende håndtering af spørgsmålet om boykot og andre former for protest gjorde det kun værre.
Men jeg holdt ved. Fordi jeg elsker fodbold, elsker VM-slutrunder og er hysterisk fan af det danske landshold. Både i min debutroman ’Sofa’ fra 2007 og min seneste roman ‘Ansigt uden skygger’ kan man finde beskrivelser af danske fodboldlandskampe.
At det så blev USA (og Canada og Mexico), der skulle afholde det næste VM, var til grine frustreret over, men at FIFA opfandt en "fredspris" til Donald Trump, var til at kaste op over i væmmelse og uafrysteligt ubehag.
I går hørte jeg så, at FIFAs generalsekretær, Infantino, af en eller anden grund er med i Trumps autoritære diktator-alternativ til FN, og nu kan min mave ikke klare mere. Det er bare blevet FOR tydeligt, at FIFA lader sig betale for – og bruger VM-slutrunderne som forhåndenværende ressource til – at styrke og give mere magt til autoritære regimer. Det gælder ikke kun Qatar, USA, Israel og Saudi Arabien, men også eksempelvis Argentina, Ungarn, og Belarus. Det er umuligt for mig at finde en tilstrækkeligt god undskyldning for ikke at opfordre til boykot af VM.
Håber jeg, at Danmark faktisk kvalificerer sig til VM? Ja, det gør jeg. Jeg vil ikke kunne lade være med at holde med landsholdet, når det spiller. Men der er nu også mere pondus i at boykotte en turnering, man faktisk har kvalificeret sig til.
Det har i årevis været tungt at skulle lukke øjnene for korruptionen i FIFA. VM i Qatar var ved at knække mig. Fordi Qatar slet ikke er et fodboldland. Fordi det betød, at VM ikke kunne spilles om sommeren, men skulle afvikles midt i klubturneringerne. Fordi Qatar er et diktatur uden respekt for menneskerettigheder. Og først og fremmest fordi angiveligt over 6.000 slavearbejdere omkom i arbejdsulykker under opførelse VM-arenaerne. Den var svær at sluge, og DBUs vægelsindede og ansvarsfralæggende håndtering af spørgsmålet om boykot og andre former for protest gjorde det kun værre.
Men jeg holdt ved. Fordi jeg elsker fodbold, elsker VM-slutrunder og er hysterisk fan af det danske landshold. Både i min debutroman ’Sofa’ fra 2007 og min seneste roman ‘Ansigt uden skygger’ kan man finde beskrivelser af danske fodboldlandskampe.
At det så blev USA (og Canada og Mexico), der skulle afholde det næste VM, var til grine frustreret over, men at FIFA opfandt en "fredspris" til Donald Trump, var til at kaste op over i væmmelse og uafrysteligt ubehag.
I går hørte jeg så, at FIFAs generalsekretær, Infantino, af en eller anden grund er med i Trumps autoritære diktator-alternativ til FN, og nu kan min mave ikke klare mere. Det er bare blevet FOR tydeligt, at FIFA lader sig betale for – og bruger VM-slutrunderne som forhåndenværende ressource til – at styrke og give mere magt til autoritære regimer. Det gælder ikke kun Qatar, USA, Israel og Saudi Arabien, men også eksempelvis Argentina, Ungarn, og Belarus. Det er umuligt for mig at finde en tilstrækkeligt god undskyldning for ikke at opfordre til boykot af VM.
Håber jeg, at Danmark faktisk kvalificerer sig til VM? Ja, det gør jeg. Jeg vil ikke kunne lade være med at holde med landsholdet, når det spiller. Men der er nu også mere pondus i at boykotte en turnering, man faktisk har kvalificeret sig til.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar