onsdag den 27. maj 2026
torsdag den 21. maj 2026
Så blev det Stig Møllers tur
Vi havde smidt alt for mange penge i arrangementet og havde derfor sat billetprisen for højt og samtidig budgetteret med urealistisk mange deltagere, så selvom jeg mest af alt havde lyst til at lukke alle gratis ind til festen, førte jeg et stramt regime som dørmand, for vi skulle jo have pengene hjem igen.
Jeg afviste venligt, men bestemt adskillige af de opstemte lykkeriddere og håbefulde gratister, som forsøgte at smutte ind gennem sidedøren. De fleste bed det i sig og luskede slukørede hjem igen, men der var en, som med blikket stift rette mod scenen stædigt insisterede på, at han skulle lukkes ind med det samme, for Steppeulvene var allerede på vej op ad scenetrappen. Men den hoppede jeg selvfølgelig ikke på. Alle ville jo høre Steppeulvene, det var ikke noget argument.
Da jeg i nogle minutter havde forsøgt at slippe af med den uvelkomne gæst, kom Per fra kulturudvalget hen og hviskede mig i øret: “Det er Stig Møller, for helvede, Jens!”
Så kom han ind, rystede den idiotiske dørmands obstruktioner af sig og leverede sammen med bandet aftenens klart gladeste og bedste koncert.
tirsdag den 19. maj 2026
Marianne Stidsens iscenesættelse af Frederik Lind Køppen som højreorienteret poetisk gigant
Jeg nåede ikke at danne mig et indtryk af det digt, Frederik Lind Køppen læste op, og vil derfor ikke udtale mig om kvaliteten (det ville jeg nu under alle omstændigheder overlade til anmelderne). Men at hans digtsamling markedsføres aggressivt af Marianne Stidsen, FORDI digteren angiveligt er yderligtgående højreorienteret, og at DR lægger sendetid til promoveringen, undrer mig alligevel. Det kvalificerer vel ikke i sig selv digtene?
Når man tænker på, hvor uendeligt lidt litteratur, der gives plads og bliver omtalt hos DR, kunne de med fordel have valgt det, de syntes var bedst, frem for at lade Stidsen reklamere frådende for en digtsamling, blot fordi digteren angiveligt er ekstremt højreorienteret. Er det ikke nok, at Tanten holder Emil Salzer som huspoet, blot fordi han angiveligt OGSÅ er højreorienteret?
Hvis medierne synes, det er så forbandet vigtigt at gøre sig til talerør for den yderste højrefløj, kan de så ikke bare gøre det i en af deres sædvanlige overfladiske samtaler om samfund og politik? Hvorfor skal også litteraturens sparsomme sendetid bruges på den skindebat, hvor det virkelige ærinde tydeligvis er politisk, ikke kunstnerisk?
fredag den 15. maj 2026
The best a man can forget
Der er så mange forskellige mærker på markedet nu, at jeg aldrig kan huske, hvilke skrabere jeg allerede har liggende. Det var nemmere, de Gillette nærmest havde monopol.
Til gengæld var det også dyrere. Jeg har for længst smidt mine gamle Gillette-skrabere ud. Dem havde jeg også adskillige af, men bladene er for dyre, og flere supermarkeder fører dem ikke længere.
Jeg kan huske, da Gillette for mange år siden gik fra 1 til 2 skær på deres barberblade, og vi igen var nødt til at købe en ny skraber, som altså passede til den nye type blade. “Bare rolig, vi lancerer ikke et nyt blad med 3 skær om næste år,” forsikrede de i deres annonce. Hvor lang tid, der gik, før de alligevel gjorde det, husker jeg ikke, men det var ikke ret længe. Nu er det allerede mange år siden, at standardbladet fik 5 skær, og ingen kan vel rigtig se fidusen ved at pumpe forbruget af skrabere yderligere i vejret ved at sætte 6 skær i. Det er vanskeligt at bilde nogen ind, at barberingen bliver bedre af den grund.
Min nyeste skraber er af mærket DYNAMIC 5 PRO. De kører lige som de fleste andre mærker med 5 skær og må derfor reklamere med noget andet, og der synes jeg faktisk, de har været opfindsomme. Der er E-vitamin i barberbladets 'glide strip'! Hvem havde set det komme?
Den blå er vist i øvrigt en ladyshaver. I hvert fald gav den straks op over for skægstubbe.
søndag den 10. maj 2026
Cats in Copenhagen
![]() |
Ben Webster
Kenny Drew
Ed Thigpen
Thad Jones
Ernie Wilkins
Duke Jordan
Oscar Pettiford
Stuff Smith
Det er 10 af de amerikanske jazzmusikere, som i en periode af deres liv bosatte sig i København og overvejende optrådte og indspillede der. Jeg mener, de fleste af dem gjorde det i slutningen af deres liv og er begravet i Danmark. Det var fra nittentresserne frem til halvfemserne. Hvorfor gjorde de det, og ville de have gjort det i dag?
Hør Misty
Kaptajn Maxwell Woosnam og bolden
Senere studerede han ved Trinity College i Cambridge, som han også repræsenterede i fodbold, golf, tennis og cricket. Måske læste han kemi indimellem. Han blev i hvert fald direktør for kemigiganten Imperial Chemical Industries. Han fik også en medalje for sin indsats i Første verdenskrig, hvor han meget passende opnåede rang af kaptajn.
Han var en af pionererne for den endnu unge bordtennissport og slog engang et andet multitalent, nemlig Charlie Chaplin, i en kamp, hvor Woosnam spillede med en smørekniv.
Woosnam spillede kun bold for sjov i sin fritid. Derfor spillede han også kun Manchester Citys hjemmekampe, for han skulle jo også passe sit arbejde. Han tjente ikke en krone på sin sport, afslog alle tilbud om at skrive professionel kontrakt og fandt tanken vulgær. Han var også storryger og døde af en lungelidelse.
lørdag den 9. maj 2026
Københavnerdiagnosen
Der kom en sms fra biblioteket. Det var tid til at aflevere Solvej Balles Om udregning af rumfang I, så jeg ragede bogen ned i tasken, spændte sandalerne og overvejede ligefrem at åbne øjnene. Jeg ville gerne nå både biblioteket, SuperBrugsen og et besøg i Det Blå Hus, hvor jeg havde bestilt hel rug hjem, inden 11.
Men bibliotekets afleveringsautomat virkede ikke. Den takkede pænt, når jeg lagde bogen på lyspladen og efterfølgende trykkede på Afslut, men der kom ingen kvittering eller information om, hvor jeg skulle lægge bogen, som der plejer at gøre. Efter tre forgæves forsøg blev jeg så forbandet, at jeg åbnede munden for at kalde på en bibliotekar.
Men så kom jeg til at kigge på bogen. Det var ikke den. Det var ikke Solvej Balle, men min gode ven Anders Vægter Nielsen. Det var faktisk slet ikke en biblioteksbog, men mit eget eksemplar af den helt specielle Københavnerdiagnosen, som jeg ikke fatter, at Politiken ikke har givet en helside, og som jeg heldigvis ikke skal aflevere nogen steder.
Det er ikke en bog af en slags. I hvert fald ikke en slags, jeg før har hørt om. Er det et essay? Vel egentlig ikke, for bogen rummer til sidst en fremadskridende fiktiv handling. Er det en roman? Det ved jeg sgu ikke rigtig. Det er et satireskrift om de regionale særtræk i Danmark, særligt, men ikke kun, de sproglige. Det københavnskes gennemtrængen og gradvise opløsning af det egensspecifikke og regionale, men også det jyskes, især det østjyskes, gennemtrængen af det specifikt københavnske. Bogen er fuld af vilde og tænksomme digressioner, som vist både skal og ikke skal tages for pålydende.
Vægter Nielsen er i øvrigt lollik.
Jeg anmelder stadig ikke bøger, men her er et billede af to.
torsdag den 7. maj 2026
Live . 50 jazzimprovisationer
Ejler Nyhavn & Tage Aille Borges:
tirsdag den 5. maj 2026
Så kan englænderne bare komme an!
søndag den 3. maj 2026
Ordbogsopslag til brug ved de danske regeringsforhandlinger
1. udvirke, at de danskere, der har færrest penge, får færre, sådan at de danskere, der har flest penge, kan få flere (udtrykkets primære, og under de pågående regeringsforhandlinger eneste, betydning)
reformregering, berige danske virksomhedsejere, blå klassepolitik, give overklassen bedre mulighed for øge deres forbrug eller akkumulere rigdom
GRAMMATIK, AT GØRE DANMARK RIGERE
VERBER: at skulle, at gøre
ADJEKTIV: rig, rigere, rigest (at være i stand til at forbruge meget mere, end nogen har behov for)
NOMEN PROPRIUM: Danmark
HJÆLPEVERBUM: at have (har gjort Danmark rigere)
EKSEMPEL
Vi skal gøre Danmark rigere (se fx L.L. Rasmussen)
I har jo ikke nogen forslag til, hvordan vi gør Danmark rigere (T.L. Poulsen til P. Dragsted)
ALTERNATIVE ANVENDELSER
1b. berige den danske befolkning med udbygget og forbedret offentlig transport og kommunikation og analog og personlig betjening i offentlige institutioner (ikke i anvendelse under de pågående regeringsforhandlinger)
1c. berige den danske befolkning med øgede kulturelle udfoldelsesmuligheder på teatre, almendannende kursustilbud, biblioteker, museer, højskoler, offentligt tilgængelige kreative værksteder, i koncertsale, kulturhuse, forsamlingshuse, idrætshaller og øvelokaler (aldrig i anvendelse under regeringsforhandlinger)
1d. berige det danske demokrati med lighedsskabende foranstaltninger, inddragelse af marginaliserede eller udgrænsede borgere i Danmark i det danske demokrati, spredning og demokratisering af økonomisk og politisk magt, demokratisk kontrol med økonomisk og politisk magt (aldrig i anvendelse under regeringsforhandlinger)
onsdag den 29. april 2026
mandag den 27. april 2026
Kakerlak
I Malaga er der kakerlakker. Der er mange, og de er store. Ikke fordi, der er beskidt. Spanierne er generelt gode til at renholde deres byer, langt bedre, end vi er i Danmark, men fordi der er varmt. De yngler bedst ved høj varme. Jeg tror, det er derfor. Det kan også have at gøre med gamle kloaksystemer eller den resistens, dyrene over tid har udviklet mod bekæmpelsesmidlerne. I Malaga boede jeg på første sal, og ejendommens baggård var ikke tilgængelig for beboerne og blev ikke brugt. Det var der, duerne boede, og selvom de spiste kakerlakker, nærede de dem også med det affald, de efterlod. De var der hele året, men særligt om foråret vågnede de og gik på ekspedition.
Er det nu så slemt? Er en kakerlak ikke bare en stor bille? Det er den jo, men der er en grund til, at Fødevarestyrelsen i Danmark lukker restauranter ned, hvis der er kakerlakker. Der kaldes skadedyrsbekæmpere ind, alt skal desinficeres og gøres rent; fødevarer, som har været eksponeret, skal kasseres, og der kommer tilsynsmyndigheder ud, når restauranten genåbner. Det er ikke for sjov. Kakerlakker kan bære vira og bakterier og vil ofte gøre det, fordi de lever og bevæger sig gennem kloaksystemerne. De kan sprede salmonella og listeria, de kan inficere med colibakterier, de kan overføre tyfus og dysenteri. De kontaminerer fødevarer, som de kommer i berøring med. Og så er der allergenerne. Deres afføring og spyt og rester efter hamskiftet kan fremkalde astma, eksem og nældefeber. Det er en besk bille.
Der er også en grund til, at man ikke reagerer lige så voldsomt i Malaga som i København, og den er økonomisk. Man gør, hvad man kan. Men der lever så mange kakerlakker i sydens varme, at det i praksis er umuligt at gardere sig fuldstændig mod deres indtrængen, med mindre man bor på femte sal, og Solkystens økonomi er helt afhængig af fortovsrestauranter.
Hvor vi boede holdt vi vinduerne til baggården lukket, når det var mørkt, selvom det fratog os muligheden for at lufte ud fra køkken, bad og børnenes værelser. Muligheden for gennemtræk i sommernattens ulidelige varme. Vi hældte klorin i køkkenvasken, toilettet, afløbet fra badekaret og håndvasken på badeværelset og proppede afløbene til. Vi sprøjtede kakerlakgift ved entredøren, altandøren, vinduerne og under håndvasken. Satte fælder op. Emhætten tapede jeg til. Den virkede alligevel ikke. Frem for alt holdt vi rent. Selvfølgelig holdt vi rent, men lod heller ikke brød ligge frit fremme, ingen brødkrummer på skærebrættet. Alt tørfoder var i hermetisk lukkede dåser.
Alligevel kom de ind, de ivrige kloakdyr. Hele året kom de ind, men om foråret var det hver eneste nat. Der var altid en spejder inde for at rekognoscere, lede efter mad, når jeg stod op om morgenen, nogle gange to. Og så gik jagten med søvn i øjnene og en morgensko i den højre hånd. Kakerlakken skulle ordnes, før børnene stod op. Kakerlakker kan gemme sig bag paneler, i revner og sprækker, hvor der ellers ikke se ud til at være plads, men det er aldrig sket, at en er sluppet fra mig. Er den nået i skjul, har jeg blot ventet på, at den blev utålmodig og vovede sig frem igen. Og når først de har bevæget sig ud på det åbne gulv, er deres chancer for at overleve forsvindende små, hvis man ellers har reflekserne i orden og sigtekornet rigtigt indstillet. Kakerlakker slægter ikke ligefrem Leo Messi på. De er dårlige driblere, deres sidebevægelser er sløje, og særligt hurtige er de heller ikke. For det meste standser de pludselig op midt på gulvet, måske i den overbevisning, at man ikke ser dem, hvis de ikke bevæger sig.
Indimellem har jagten alligevel varet en halv time, og børnene er stået op og har set mig splatte kræet ud på gulv eller væg og gøre rent efter drabet. Også hjemmeskoens sål skal renses grundigt. Det er vigtigt at fjerne alle spor, for ellers trækker lugten af de udsplattede indvolde flere til. De elsker at æde hinandens lig.
Men det var ikke kakerlakfølehorn, der stak ud under håndklædet her til morgen. Det var løse tråde fra klædet. Jeg har endnu til gode at se en kakerlak her i Faaborg, men fem års jagt og konstant agtpågivenhed sidder stadig i nervesystemet. Jeg er parat med hjemmeskoen, hvis der skulle komme en.
søndag den 12. april 2026
Højrup 2, stod der på skiltet
– Danske efternavne har tryk på første stavelse.
– Danske drengenavne har tryk på første stavelse.
– Danske pigenavne med to stavelser har tryk på den første.
– Danske pigenavne med flere end to stavelser har tryk på den næstsidste.
onsdag den 1. april 2026
Bibliotekerne har endelig købt 'Hvad er skønlitteratur?'
Find den her.
onsdag den 11. marts 2026
Når glemte ord og udtryk vender tilbage
Gamle, udfasede udtryk og ord kommer igen med jævne mellemrum. Verbet ‘at formå’ var stort set forsvundet ud af dagligsproget, da den intellektuelle fodboldtræner Troels Bech begyndte at bruge det i sine analyser på tv. Det lød godt at sige “spillerne formår ikke …” i stedet for “spillerne kan ikke …”, og så begyndte spillerne også pludselig at bruge ordet. I begyndelsen fordoblede flere af dem det for en sikkerheds skyld med verbet ‘at kunne’ og sagde altså “spillerne formår ikke at kunne …”, men efterhånden blev det brugt mere selvsikkert i fodboldsproget og fandt derfra, tror jeg, tilbage til det danske dagligsprog.
Et andet ord, som i min barndom og tidlige ungdom var helt forsvundet ud af almindelig tale, var ‘kæreste’. Ingen var kærester mellem lad os sige 1974 og 1984. Man ‘kom sammen’. Eller man ‘havde fyr på’ eller ‘havde dame på’. Ordet ‘kæreste’ signalerede et forældet, formelt forhold til kærlighedslivet, nærmest på linje med ‘forlovet’. Det ville man ikke være. Og det gjaldt ikke kun de unge. Min bedstemor, som nogle år efter min bedstefars død havde mødt en ny mand, fortalte også, at hun havde ‘fået fyr på’. Det lød underligt. Måske fordi det var de unges sprog. Eller måske fordi det faktisk ikke længere var de unges sprog. Det var i hvert fald flere år efter, man igen var begyndt at sige ‘kæreste’.
Jeg ved ikke, hvorfor ordet genvandt sin position i det danske dagligsprog. Men det runger højt i en sætning, når et ord, som for længst er lagt til side, pludselig dukker op igen. Det er en fornøjelse at høre.
mandag den 2. marts 2026
Morten Messerschmidts inkvisition
Dansk Folkeparti vil ikke være et parti for hele folket. I hvert fald ikke for de flere end 300.000 danske muslimer. De skal ikke føle sig velkomne, skal ikke integreres og aldrig få lov til at føle sig hjemme og som en del af det danske samfund, selv hvis de er ER integreret, født, opvokset og uddannet her. De skal slet ikke være her, hvis det står til Morten Messerschmidt. Dansk Folkepartis formand har stillet som sit ultimative krav for at støtte en borgerlig regering, at den skal arbejde bevidst på at smide muslimer ud af Danmark. Regeringen skal garantere, at den vil sikre en nettoudvandring af muslimer fra landet. Der skal flere ud end ind. Mens Messerschmidt tidligere har talt om udvisning af kriminelle indvandrere fra Mellemøsten, taler han altså nu åbent om, at kriteriet for at blive betragtet som dansk ikke blot skal være adfærd (kombineret med etnisk oprindelsesland), men religion, slet og ret. At være rigtig dansk er uforeneligt med at være muslim, mener Messerschmidt.
Heldigvis har både Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance afvist, at religion kan være et kriterium for danskhed. Men jeg har ikke hørt den samme afvisning fra Inger Støjberg og Danmarksdemokraterne.Dansk Folkeparti arbejder altså for en moderne version af pave Gregor IX’s kristne inkvisition fra middelalderen. Dengang var det anonyme angivere, der opsporede afvigere fra den i tiden herskende sande version af katolicismen. Gregor var ude efter kættere i det, vi i dag kender som Sydfrankrig og Norditalien. Tilstod de ikke frivilligt denne afvigelse, ville inkvisitorer sørge for, at de gjorde det. Inkvisitorerne var pavens folk, eksempelvis dominikanermunke. Med en pavelig bulle fra 1252 fik de tortur som redskab til at sikre tilståelse i de hemmelige afhøringer. Angrede de anklagede ikke, blev de overgivet til de verdslige myndigheder og straffet. Nogle var heldige at slippe med en bod, særligt, naturligvis, dem der havde penge at betale med. Andre blev straffet med indespærring, tortur eller dødsstraf. Ofte blev de brændt på bålet. Det er naturligvis ikke metoder, som Messerschmidt ville bifalde, men målet synes fundamentalt set at være det samme, og man må spørge sig, hvilke midler Messerschmidt forestiller sig at bruge for at afgøre, hvem der er muslimer, og hvem der fx er ateistiske efterkommere af muslimer.
Den spanske inkvisition var langt strengere. Den blev indledt i 1478, hvor de katolske konger Isabella I & Ferdinand II nærmede sig en fuldstændig erobring af Den Iberiske Halvø fra de muslimske maurere, der havde hersket på størstedelen af halvøen siden 711. Katolikkerne kalder det en generobring (La Reconquista), fordi det visigotiske monarki, som maurerne besejrede i 711, havde konverteret fra arianisme til katolicisme under det 3. koncil i Toledo i 589. Frem mod slutningen af det 770 år lange katolske generobringstogt begyndte en brutal opsporing, nedslagtning og fordrivelse af jøder og muslimer i de katolske zoner. Også de jøder og muslimer, som havde konverteret til katolicismen, blev mål for inkvisitionen, som fortsatte, da La Reconquista var fuldbyrdet i 1492. Katolikkerne ville ikke acceptere nogen form for tvivl eller afvigelse fra Vatikanets tro.
Fra 1936 og frem gjorde den senere fascistiske diktator, general Franco, en lignende indsats i sin blodige borgerkrig. Hans kampagne rettede sig primært mod socialister, anarkister, demokrater, republikanere og ateister, men også muslimer og jøder, og det handlede i høj grad om at sikre den katolske kirke eneretten til den moralske opdragelse af spanierne. Og sideløbende nedslagtede Adolf Hitlers nazistiske regime omkring seks millioner jøder, fordi Hitler ikke mente, at jøder kunne være rigtige tyskere.
Præcis som Messerschmidt ikke mener, at muslimer kan være rigtige danskere. Det kan jøder i øvrigt heller ikke ifølge Morten Messerschmidt og Inger Støjberg. Muslimerne er hovedfjenden. Derfor bifalder Støjberg og Messerschmidt også Israels nedslagtning og fordrivelse af palæstinenserne. Men heller ikke jøderne er helt rigtige danskere, for når Messerschmidt og Støjberg taler om danske værdier, er kristendommen altid et afgørende element.
Religiøs ensretning og renhed er målet. Kun en af de tre store monoteistiske religioner fra Mellemøsten er rigtig dansk, nemlig den, vi blev påtvunget for omkring tusinde år siden.
Og hvad sker der, når en stor del af af den danske befolkning aldrig får lov til at føle sig dansk?












