Måske ville jeg også lægge afstand, ikke til Marx, men til -ismen. Det bød mig imod at gøre en bestemt person til min profet. Selv når det gjaldt en udpræget anti-dogmatisk fritænker som Karl Marx, der næppe selv ville have brudt sig om, at hans tænkning blev brugt som læresætninger.
søndag den 7. september 2025
Mig og marxismen
Måske ville jeg også lægge afstand, ikke til Marx, men til -ismen. Det bød mig imod at gøre en bestemt person til min profet. Selv når det gjaldt en udpræget anti-dogmatisk fritænker som Karl Marx, der næppe selv ville have brudt sig om, at hans tænkning blev brugt som læresætninger.
fredag den 5. september 2025
Regeringens kyniske tøven
Regeringen godkendte blindt den israelske hærs hensynsløse bombning af titusinder af civile (hvor mange tusinder er blot forsvundet imellem murbrokkerne foruden de officielle dødstal?) i boligkvartererne, men også deres direkte henrettelse af hundredvis af nødlidende, som dukkede op ved den israelsk/amerikansk kontrollede uddeling af krummer. Den danske regering accepterede og blåstemplede i praksis henrettelsen af hundredvis af journalister, som ville dække krigen. Henrettelsen af nødhjælpsarbejdere. Den udbredte brug af tortur på palæstinensiske gidsler i de israels fængsler. Gidsler, som i den israelske propagande bliver fremstillet som kriminelle, men som aldrig kommer for en dommer. Accepterede bombningen af hospitaler og skoler. Accepterede og blåstemplede i praksis blokeringen af nødhjælp og medicinsk hjælp til Gazas civile befolkning. Den bevidst fremkaldte sultkatastrofe. Massakrerne på flygtningelejre. Accepterede årtiers undertrykkelse og fordrivelse af den oprindelige palæstinensiske befolkning i israel. Accepterede årtiers ustraffede morderiske israelske bosættelser på Vestbredden. Accepterede tilfangetagelse og mord på de sekulære palæstinensiske ledere, som kunne have stået i spidsen for etableringen af en palæstinensisk stat. Accepterede annekteringen af Golanhøjderne. Accepterede uprovokerede angreb på Iran.
Og NU, hvor enhver kan se, at det imperialistiske israelske terrorregime har vundet, har opnået det, de ville: at umuliggøre oprettelsen af en palæstinensisk stat i Gaza og Østjerusalem og på Vestbredden. NU, hvor danske sanktioner og fordømmelser ikke længere kan forhindre den blodige israelske imperialisme i at vinde, forsøger regeringen at fremstå som retfærdige og humanistiske ledere, fordi socialdemokraterne mener, det er det, der skal til for at bevare overborgmesterposten i København.
onsdag den 3. september 2025
Atlantismyten
Nej, jeg har nok ikke troet på nogen udfoldet beskrivelse af et højtudviklet bysamfund, som pludselig sank i havet, selvom teorien tiltrak mig meget! Der er så meget, vi ikke ved om menneskehedens historie fra sidste istid og frem til for 10.000 år siden. Eller måske skulle jeg sige, der er kun så lidt, vi ved, at meget udfoldede teorier let bliver til ren spekulation eller romantiske drømmerier. Dem har jeg nu heller ikke spor imod.
Jeg er lægmand og har ingen særlig viden om det her. Kun hvad jeg har googlet mig til, og den overfladiske information jeg har fundet på Wikipedia og Lex.
Som jeg har forstået det, er der blandt geologer nogenlunde enighed om, at vandstanden i verdenshavene siden sidste istid kulmination med et isdækket Nordeuropa, Sibirien, Nordamerika og Antarktis for cirka 15-20.000 år siden er steget med over 100 meter. Det giver vel næsten sig selv, at smeltevandet har oversvømmet enorme landområder, hvor menneskelivet havde været muligt under istiden. Områder, hvor mennesker har levet, og derfor også former for bosættelser er gået tabt.
Afsmeltningen frem til nuværende niveau skete selvfølgelig ikke på én gang. Det tog tusindvis af år, så befolkningen har kunnet tage deres forholdsregler, som nok i det store hele har bestået i at rømme hytterne og gå længere væk fra kysten.
I nogle perioder steg vandstanden langsomt og i andre hurtigere. Fra 12.000 til 10.000 f.v.t. skulle vandstanden være steget med 25-30 meter. Det er voldsomt. Eksempelvis var England inden da landfast med det nuværende Frankrig, Holland, Nordtyskland og Jylland. Danmark var landfast med Norge og Sverige, og Østersøen var angiveligt en ferskvandssø. De østasiatiske øriger var for en stor del landfaste med Kina. Sibirien og Alaska var forbundet (så vidt, vi ved, er det ad den vej, Nord- og Sydamerika blev befolket for 15-20.000 år siden), og alle kystområder strakte sig meget længere ud end i dag.
Jeg kan ikke forestille mig andet, end at mange af jæger/samler-samfundenes stenalderbosættelser i dag ligger på havets bund, både i Atlanterhavet og Stillehavet.
Såvidt jeg kan google mig til, så kender vi ikke til fund, der kan godtgøre, at der fandtes højtudviklet arkitektur og bysamfund for fx 10.000 år siden. Og derfor heller ikke et Atlantis på Atlanterhavets bund. Men måske finder man dem en dag. Når man tænker på, hvor meget vores viden om menneskehedens historie har udviklet sig, bare siden jeg gik i skole, så skal man være noget naiv for at tro, at vi har fundet, hvad der er at finde, og ved, hvad der er at vide.
tirsdag den 2. september 2025
Andreas Halskovs fortælling om Miloš Forman
Bogen er på engelsk og udkommer til vinter. Se forlagets omtale her. Her er Halskovs egen præsentation af bogen:
"I am approaching the finishing line.
I will send my book about Miloš Forman to the editors in September, and I have really worked hard on the book. Tucker DS Press is the publisher, and the book will be distributed by Simon & Schuster.
I started working on the book in 2022, and I have talked with more than 100 people connected to Miloš Forman. The book takes the form of an oral history, so you could think of it as a sprawling written 'conversation' between different actors and creatives about Forman, his films and the historical contexts that they were shaped by and came to reflect. The book is meant to feel almost cinematic, in the way that it cuts from person to person and takes the reader through a thrilling story with a clear trajectory and a number of fascinating moments and surprising digressions.
If you are interested in Forman and his films, this book will definitely be something for you. But it would also be of interest to anyone who is fascinated by inside stories from the film industry, people who want to know about The Czechoslovak New Wave and changes in the American society and culture from the 1960s through the early 2000s. You will hear about Milan Kundera, Václav Havel, Alexander Dubček and the Prague Spring, about the Soviet invasion of Czechoslovakia in August 1968, about the terrorist attack in Munich during the Olympic Games, about the Chelsea Hotel as a hub for starving artists in the 1960s, about student and labor protests in Paris of 1968, about the counterculture in the US during the 1960s and early 1970s, about Larry Flynt and the many people who attacked the film about him - from Gloria Steinem to Harvey Weinstein - and you will hear about fierce competition, long-standing friendships, relentless ambition, changing circumstances and working conditions from the 1970s and onwards. And then you will hear about Andy Kaufman, Forman's love of Chaplin, Italian neorealism and sports, his gregarious personality and his surprisingly broad social network.
As mentioned, there are more than 100 voices in this book, including Robert De Niro, Michael Douglas, Annette Bening, Cynthia Nixon, F. Murray Abraham, Courtney Love, Danny DeVito, Christopher Lloyd, Treat Williams, Louise Fletcher, Brad Dourif, Ken Loach, Mike Leigh, Ruben Östlund, Kathryn Bigelow, James Mangold, Abel Ferrara, Stephen Frears, Michael Stipe, Martina Navrátilová, Lily Tomlin, Edward Norton, Fran Drescher, Stellan Skarsgaard, Jeff Daniels, Twyla Tharp, Michael Hausman, Pavla Martinková-Novotná, Bill Hader, Martina Forman and many others.
I hope you will enjoy the book. I have tried to make it engaging, and you are bound to learn something new about Forman, his work and changes in film industry."
Relaterede links
lørdag den 30. august 2025
Citrustræer
I Spanien lærte jeg duften af blomstrende citrustræer at kende. Det gjorde ikke sagen bedre. Da vi flyttede herned, blev jeg så glad for citronen, både træet og frugten, at det blev den, jeg koncentrerede mig om. Jeg købte min kæreste et citrontræ, hver gang hun fødte os et barn. De skulle stå i vores have, når vi en dag fik et hus. Vi fik aldrig et hus, og træerne døde i Madrids sommertørke. Men så lavede jeg nogle nye. Jeg lavede over hundrede, som et efter et døde, når vi tog til Danmark på sommerferie. Men vores søn Karl fik mange af dem, så han kunne give sine kammerater et venskabstræ med hjem, når de havde været på besøg. Måske findes der endnu overlevende fra den tid.
Nu laver jeg citrontræer i min lejlighed i Málaga. De to største her er sået samme dag for omkring fire år siden og er spiret samtidig. De er endda fra samme citron, men det ene måler 90 centimeter fra jord til top, det andet kun det halve. De er sunde og stærke begge to. Ude til højre kan man måske lige ane en spire i den hvide urtepotte. Det er en mandarin, som stak sit hoved op gennem pottemulden i forgårs. Ja, der er faktisk to. Lad os se, om de klarer sig gennem sommeren.
søndag den 24. august 2025
De gad ikke smide mig i fængsel
– Så kommer du jo i fængsel, sagde politimesteren i Aabyhøj.
– Det er jeg ligeglad med.
– Du kan da bare svare noget tosset til intelligensprøven, sagde han. – Så bliver du kasseret.
– Det er jo snyd.
– Nja, men du skal i hvert fald betale din bøde og møde op til sessionen, næste gang, du bliver indkaldt.
– Nej.
– Så er vi jo nødt til at hente dig, og havner altså til session alligevel. Det slipper du ikke for. Så kan du sige til dem, at du hverken vil det ene eller det andet, og se hvad der sker.
Så gjorde jeg det. Betalte bøden og mødte op til den næste session, jeg blev indkaldt til. Med mig havde jeg et fem sider langt brev, hvor jeg med en lidt usikker håndskrift og en tvivlsom reference til Jean-Paul Sartres letlæste Eksistentialisme er en humanisme forklarede, hvorfor jeg var ‘totalnægter’. Jeg afleverede brevet sammen med intelligenstesten.
– Vi har læst din afhandling, sagde sessionsformanden. Det får du lige igen. Vi må ikke beholde det.
– Nå.
– Nu skal du gå ind til lægen.
Efter 7 sekunder grinede lægen uden at smile, konstaterede at jeg havde skæv ryg, og meddelte mig, at jeg var kasseret.
onsdag den 13. august 2025
Frisk luft til harddisken
søndag den 3. august 2025
Prøv at huske lugten
Du går forbi en ostehandel.
Du går forbi en antikvitetshandel med sirligt ornamenterede chaiselonger og lænestole, der endnu bærer den luvslidte oprindelige polstring.
Kan du lugte den?
Kan du lugte ølstuen, den endnu åbne morgenknejpe, som du tre minutter senere passerer i en sidegade?
Mærker du lugten fra Korea-grillen?
Lugten fra kloakken.
Du opdager, at du har skudt dig en anelse op på tæerne, mens du med andægtige skridt glider forbi antikvariatet med de sjældne førsteudgaver af den danske efterkrigslyrik.
Prøv at huske lugten.
Lugten fra din grønthandel.
Du går forbi en bank.
Du går forbi et supermarked.
Du går forbi en hybenbusk.
Du går forbi hovedgadens store boghandel, hvor du både købte studiebøger og den sidste gave til din første kæreste.
Hvordan lugter de nye bøger?
Kan du huske det?





