tirsdag den 13. maj 2025

Master Blaster






Da Bob Marley døde 11. maj 1981, havde Stevie Wonder året inden udgivet sit sidste rigtig gode album, Hotter Than July, hvor Reggae-nummeret og Marley-hyldesten 'Master Blaster (Jammin')' skiller sig ud fra de øvrige mere gennemproducerede, funky skæringer.
    De to venner havde givet en legendarisk fælleskoncert i Kingston 1975 og endnu en under Black Music Association Concert i Philadelphia 1979, og de havde planlagt en større turné sammen i 1980, som de måtte aflyse på grund af Marleys sygdom. Det var et af de samarbejder, der, ligesom Wonder/Hendrix, Hendrix/Coltrane og for den sags skyld Coltrane/Monk, kunne have været spændende at se udvikle sig endnu mere.
    Hør liveudgaven af Master Blaster

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Sidevisninger den seneste måned