Vesterbro
Jeg går i Netto for at købe morgenmad. En mor, der ligner veluddannet middelklasse, skubber rundt med en klapvogn, som drengen ikke gider sidde i. Hun kigger uafvendeligt på mobilen. Drengen er modsat sin mor interesseret i butikkens varer og finder hurtigt køledisken, hvor der står en kasse med ostehapsere. Han er ikke mere end to år gammel, men ved godt, hvordan man åbner sådan en kasse. Den indre plasticembalage får han også flået af. Men han kan ikke lide osten og smider den på gulvet. Så får han øje på en snackpølse. Den kan han bedre lide. Så er moren også nået frem. Hun kigger op fra mobilen engang imellem. Da drengen har spist så meget af pølsen, som han gider, går de videre.
Den unge, lavtlønnede kassemedarbejder, som ser ud til at være af mellemøstlig oprindelse, har også set tålmodigt til. Nu rydder hun op efter drengen. Det kan hun lige nå, fordi der i netop det øjeblik ikke er kunder ved kassen. Moren med drengen skulle ikke have noget alligevel.
Jeg går i Netto for at købe morgenmad. En mor, der ligner veluddannet middelklasse, skubber rundt med en klapvogn, som drengen ikke gider sidde i. Hun kigger uafvendeligt på mobilen. Drengen er modsat sin mor interesseret i butikkens varer og finder hurtigt køledisken, hvor der står en kasse med ostehapsere. Han er ikke mere end to år gammel, men ved godt, hvordan man åbner sådan en kasse. Den indre plasticembalage får han også flået af. Men han kan ikke lide osten og smider den på gulvet. Så får han øje på en snackpølse. Den kan han bedre lide. Så er moren også nået frem. Hun kigger op fra mobilen engang imellem. Da drengen har spist så meget af pølsen, som han gider, går de videre.
Den unge, lavtlønnede kassemedarbejder, som ser ud til at være af mellemøstlig oprindelse, har også set tålmodigt til. Nu rydder hun op efter drengen. Det kan hun lige nå, fordi der i netop det øjeblik ikke er kunder ved kassen. Moren med drengen skulle ikke have noget alligevel.
Málaga Centrum
Jeg går i Lidl for at købe morgenmad. Foran mig står to høje, unge mænd, som har arbejdet flittigt med håndvægtene. Eller, først er jeg ikke helt sikker på, om de faktisk står foran mig i køen, for de kigger på mobilen og følger ikke med køen frem. De svarer ikke, da jeg spørger, om de står i kø, men antyder dog et lille skridt fremad som for at lukke hullet uden egentlig at gøre det. Lidt efter må den allerede kendeligt trætte kassemedarbejder kalde dem hen til kassen, fordi de ikke har set, at det er deres tur. De tager deres energibarer, havrekiks og kildevand op af kurven. Kassemedarbejderen skubber flere gange den trekantede adskiller frem mod dem for at få dem til at lægge den på båndet, så jeg kan komme til at lægge mine varer op. Det overkommer de ikke.
– Jamen, så gør jeg det da, siger jeg og rækker nok en anelse demonstrativt hen over deres varer for at fange adskilleren. Jeg lægger mine varer på båndet og sætter min kurv op i stablen. Så sætter jeg også den kurv på plads, som de to muskeldrenge har efterladt midt i gangen. De kigger et øjeblik forbløffede op fra mobiltelefonerne, men opgiver at forstå eller reagere på min gestus, vender tilbage til skærmen og slentrer ud af supermarkedet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar