tirsdag den 15. juli 2025

En mand sidder på en stol og læser i en bog

 












En mand sidder på en stol og læser i en bog. Han har en bog. 
    Men hvor står stolen? 
    Ja, det er det interessante. 
    Stolen står bag El Cortes Inglés, byens fine stormagasin, ved en nedkørsel til en underjordisk parkering. 
    Det er ingen fin stol, men en kasseret kantinestol fra tresserne, grå aluminiumsben og et sæde i krydsfinér. Den halter lidt, tror jeg. Eller måske er det underlaget. At asfalten er ujævn her. 
    Det er ikke et fint sted. Måske fine mennesker lufter hunde her. Her stinker altid af pis. Og så alligevel ikke. Fine mennesker ville ikke komme her til fods, kun komme for at parkere og aldrig komme herud, hvor affald ligger spredt, men gå op i stormagasinet ad den indvendige trappe. Her stinker af menneskepis, mest af menneskepis. Det er ikke dette sted, man tænker på, når nogen fortæller, de skal i Cortes Inglés eller lige har været der. 
    Det er ikke her, man tænker, en mand ville sidde på en stol og læse i en bog. Det er ingen fin bog, men en en slidt paperback fra antikvariat. Jeg kan ikke gå langsomt nok til at læse titlen. Den er to centimeter tyk, vil jeg tro. Det er ikke digte. Det er ikke kortprosa. Det er ikke små tekster om en mand, der sidder på en stol og læser i en bog. Det er det ikke.
    Det er ikke en fin mand. Han sidder svøbt i et gråt tæppe, sådan et, som flyttemænd bruger for ikke at ridse sofabordet, når det trækkes ud af bilen, og kasserer, når der er slidt hul. Der må ikke være hul i tæppet, for så bliver sofabordet ridset. Manden bliver ikke ridset, han har tøj på under tæppet, under hullerne. Hvad er det for tøj? Hvad har han på, Jens? Det var blåt engang. Jeg tror, det var blåt. I det mindste noget af det var. Der er et blåt skær. Og håret? Nej, håret er ikke blåt. Helt sikkert ikke blåt. Dette er ikke en mand, der farver sit hår. Det er sort. Det kan snyde her i mørket, men jeg tror, det er sort. Også skægget er sort. Øjnene er mørke. Det er en spansk mand. En yngre spansk mand. Eller ældre. Det er svært at se bag det store skæg og hår. Jeg kan ikke gå langsomt nok til at se det. Ikke komme tæt nok på. Det ville være intimiderende at slå et slag ind under halvtaget for at tjekke hans alder. At slå et slag ind mod hans privatssfære, hans hjem.
    Det er ikke noget fint hjem. En madras står lænet op ad en lav mur. Det har været en god madras. Jeg forestiller mig, at den har været god, før fjedrene blev slappe. Der er køkkengrej, gasblus, kasserolle. En gaffel ligger på tværs over en konservesdåse, en med fisk, sardiner, tun eller makrel. Der er poser med tøj eller tæpper. Det er et hjem, hvor han godt kan invitere gæster. Der er et halvtag over ham. Jeg tænker på, om han inviterer dem, der bor under Tyskerbroen. Men det gør han ikke. Jeg tror ikke, han gør det. Han har ikke tid. Der er bøger, mange bøger, måske halvtreds. De står i to stabler på den lave mur, støttet mod en søjle. Jeg kan ikke gå langsomt nok til at læse titlerne, ikke komme tæt nok på.
    En mand sidder på en stol og læser. Han sidder altid her, for han har en bog, han skal læse. 
    Det er ikke nogen fin bog, men måske en god.

mandag den 14. juli 2025

Tredjepersonsfortællerens sexvokabularium



For år tilbage fandtes et internetsted på adressen Promenaden.dk, hvor litteraturdebatten samlede sig. Der diskuterede jeg i 2012, hvor jeg endnu ikke for alvor var begyndt at interessere mig for fortælleteori, hvilke ord man kan lade en tredjepersonsfortæller, fx i en roman, beskrive de kønsspecifikke kropsdele og deres funktion med.
    Jeg skrev (lettere redigeret):

Forfatteren fortæller, hvem han/hun har iscenesat som modtager, fx når en sexscene pakkes lummer-blufærdigt ind i omskrivninger af ord for kønsdele, som i Fanny Hill – en glædespiges erindringer, som jeg desværre ikke har hos mig nu, men hvor der kunne stå: ”Hans prægtige lanse trængte dybere og dybere ind for hvert frydefuldt smertende stød, han tildelte mig”. Her er førstepersonsfortælleren jo givet som den prostituerede Fanny, men sproget siger nok så meget om, hvem hun skriver til, nemlig de pæne borgerfruer, som aldrig ville læse om kæmpepikke, men forventes at kaste sig over den lumre lanse med nysgerrig begejstring.
    Kunne en tredjepersonsfortæller henvende sig på samme måde, blot med et ’hende’ i stedet for et ’mig’? Jeg synes det ikke. Det fungerer bedst i førsteperson. Sproget ’peger’ så tydeligt på fortælleren, at det vil være vanskeligt ikke at placere hende i jeg/du-relationen. En tredjepersonsfortæller må betjene sig af et mere anonymt sprog.
    Hvordan anonymiserer man sprogbrugen, når det handler om krop, køn og sex?
    Man holder sig fx fra metaforiske omskrivninger. For hvorfor bruger man omskrivninger, hvis man ingen anden interesse har end at beskrive? Det gør man ikke. Metaforerne peger på en interesse hos fortælleren; fx en interesse i blufærdighed eller påtaget blufærdighed (Fanny Hill), i at være sjov eller i at vække liderlighed gennem billeddannelse. Sådanne interesser vil uvilkårligt få læseren til at fokusere på fortælleren. Man må derfor fortælle mere ligefrem.
    Men hvad er ikke metaforer? 
    En af diskussionens deltagere, lad os kalde ham X, kalder med et udtryk, som leder tankerne hen på Mark Johnson, kusse og fisse for døde metaforer. For mig er de to metaforer ikke døde i helt samme grad (hvis vi et øjeblik tillader os at graduere død). For mig er metaforen fisse sprællevende, jeg tænker uvilkårligt på fisk. Anderledes med ordet kusse, som kun får mig til at tænke på kusse. Det er komplicerende, men symptomatisk, at vi ikke er enige her. Det er symptom på, at fortællingen først er færdig, når den er bearbejdet i læserens hjerne. Vi læser ikke den samme fisse.
    Er latinske anatomiske betegnelser også metaforer? Formodentlig. Hvorfor skulle de ikke være det? Men sikkert også døde i hovederne på de fleste af os germanere. Duer de så? De anonymiserer i hvert fald ikke fortælleren. Tværtimod udstiller de fortælleren som en person, der forholder sig demonstrativt klinisk til kønsakten.
    Jeg kan bruge kusse som et forholdsvis neutralt ord. X kan ikke, for han hører ordet anderledes. Jeg kan bruge ordet pik, men ikke hvis ejermanden bruger den til at tisse med. I så fald ville jeg skrive tissemand. Hvis jeg skrev pik, ville jeg afsløre en interesse i at understrege, at denne tissemand også kunne bruges seksuelt, og det ville fremvise fortælleren som person, ikke anonymisere ham/hende.
    Jeg skrev 'forholdsvis neutralt', for jeg kender ikke ord, som er helt neutrale i den forstand, at de intet afslører om den person, der bruger dem. Og især ikke, når vi taler om sex, fordi det er det mest interesseladende område inden for alt liv og gennemtrænger alt andet i menneskelivet og i den forstand end ikke kan afgrænses som område, hvis man skal tro en lille, svagtseende mand fra Wien.
    At den fulde neutralitet næppe findes, bringer mig frem pointen om, at også den forholdsvis anonyme fortæller i sidste instans alligevel gestalter sig gennem sproget med menneskelige træk som køn, alder, klasse, uddannelse, seksualitet osv. Hvis man som forfatter ikke er sig dette bevidst, gestaltes de bag ryggen. Som oftest låner fortælleren så disse træk fra forfatteren. Hvis forfatteren ingen tanker gør sig om, hvem tredjepersonsfortælleren er, bliver fortælleren let identisk med forfatteren selv – eller med den forfatterenfigur, som han/hun almindeligvis forfalder til at fremstå som. Det er ok. Men et andet muligt udfald er, at fortælleren slingrer af sted og skifter karakter fra sætning til sætning uden grund, og det falder sjældent heldigt ud.
    X beskriver fortælleren som metafor snarere end som person og siger, at fortælleren derfor ikke behøver at være personaliseret. Jeg ser nok snarere fortælleren som en fiktion, en fiktiv person, der fortæller en historie. Og jo mere bevidst, man er om denne figurs karakter, desto bedre kan man styre den.

lørdag den 12. juli 2025

Black man





En del af Stevie Wonders tekster kan virke naive. Det gælder særligt de politiske, som for en stor del handler om racisme. Det skal siges, at vældig mange antiracistiske tekster fra den tid var naive. Tænk blot på 'Jeg har set en rigtig negermand' med Lille Bo og familien Andersen fra 1970, hvor voksne har spekuleret i, hvordan et fireårigt barn mon ville opleve at møde mænd af forskellig farve, for så at slutte med at lade Lille Bo synge, at det var nemmere og sjovere, hvis vi alle sammen var blå.
    Den sang tror jeg ikke, Wonder ville have sunget med på, men han sang med på Paul McCartneys iørefaldende, men fjollede duet 'Ebony and Ivory', fra Tug of War. Den havde alle kvaliteter til at blive et hit, og det blev den, men det er ikke en af de firsersange, der står tilbage som mindeværdige. Sangen spørger om, at når de sorte og de hvide tangenter lever side om side i fuld harmoni på klaveret, hvorfor kan menneskene så ikke bare gøre det samme. Ud over det banale i at se menneskelivet som lige så enkelt som samklangen mellem halve og hele toner så virker det vel heller ikke antiracistisk gennemtænkt at tildele de hvide mennesker den absolutte hovedrolle, som de hele toner har i musikken, og efterlade de sorte med rollen som undtagelsen, det skæve, den blå tone i en blues.
    Flere af Wonders egne tekster er omtrent lige så naive, men nogle af dem har til gengæld en aggressiv energi, som alligevel gør dem værd at høre. Det gælder udpræget den socialrealistiske 'Living for the City' fra 1973.
    Jeg synes slet ikke, teksten til 'Black Man' fra Songs in the Key of Life, udsendt i 1976, er dårlig. Størstedelen af teksten i den 8.34 minutter lange sang er opremsning af, hvad mænd (og to kvinder) af forskellig farve har bidraget med til civilisationens fremskridt og udviklingen af USA som nation. Sangen var en del af Black pride-bevægelsen. Teksten skal naturligvis ses i lyset af, hvordan USA's historie op til det tidspunkt i skolebøgerne, i film, litteratur og sangtekster var beskrevet som den hvide mands succesfulde fremmarch i den nye verden.


Hør Black Man



Teksten


First man to die

For the flag we now hold high (Crispus Attucks)

Was a black man


The ground were we stand

With the flag held in our hand

Was first the redman's


Guide of a ship

On the first Columbus trip (Pedro Alonzo Nino)

Was a brown man


The railroads for trains

Came on tracking that was laid

By the yellow man


We pledge allegiance

All our lives

To the magic colors

Red, blue and white

But we all must be given

The liberty that we defend

For with justice not for all men

History will repeat again

It's time we learned

This World Was Made For All Men


Heart surgery

Was first done successfully

By a black man (Dr Daniel Hale Williams)


Friendly man who died

But helped the pilgrims to survive (Squanto)

Was a redman


Farm workers rights

Were lifted to new heights (Caesar Chavez)

By a brown man


Incandescent light

Was invented to give sight (Thomas Edison)

By the white man


We pledge allegiance

All our lives

To the magic colors

Red, blue and white

But we all must be given

The liberty that we defend

For with justice not for all men

History will repeat again

It's time we learned

This World Was Made For All Men


Here me out...


Now I know the birthday of a nation

Is a time when a country celebrates

But as your hand touches your heart

Remember we all played a part in America

To help that banner wave


First clock to be made

In America was created

By a black man (Benjamin Banneker)


Scout who used no chart

Helped lead Lewis and Clark

Was a redman (Sacagawea)


Use of martial arts

In our country got its start

By a yellow man


And the leader with a pen

Signed his name to free all men

Was a white man (Abraham Lincoln)


We pledge allegiance

All our lives

To the magic colors

Red, blue and white

But we all must be given

The liberty that we defend

For with justice not for all men

History will repeat again

It's time we learned

This World Was Made For All Men


This world was made for all men

This world was made for all men

This world was made for all men

God saved His world for all men

All people

All babies

All children

All colors

All races

This world's for you

and me

This world

My world

Your world

Everybody's world

This world

Their world

Our world

This world was made for all men


Here me out...


Who was the first man to set foot on the North Pole?

Mattew Henson – a black man


Who was the first american to show the Pilgrims at Plymouth the secrets

of survival in the new world?

Squanto – a redman


Who was the soldier of Company G who won high honors for his courage

and heroism in World War 1?

Sing Lee – a yellow man


Who was the leader of united farm workers and helped farm workers

maintain dignity and respect?

Caesar Chavez – a brown man


Who was the founder of blood plasma and the director of the Red Cross

blood bank?

Dr. Charles Drew – a black man


Who was the first American heroine who aided the Lewis and Clark

expedition?

Sacajewa – a red woman


Who was the famous educator and semanticist who made outstanding

contributions to education in America?

Hayakawa – a yellow man


Who invented the world's first stop light and the gas mask?

– a black man


Who was the American surgeon who was one of the founders of

neurosurgery?

Harvey William Cushing – a white man


Who was the man who helped design the nation's capitol, made the first

clock to give time in America and wrote the first almanac?

Benjamin Banneker – a black man


Who was the legendary hero who helped establish the League of Iroquois?

Hiawatha – a red man


Who was the leader of the first microbiotic center in America?

– a yellow man


Who was the founder of the city of Chicago in 1772?

Jean Baptiste – a black man


Who was one of the organizers of the American Indian Movement?

Denis Banks – a red man


Who was the Jewish financier who raised founds to sponsor Cristopher

Columbus' voyage to America?

Lewis D. Santangol – a white man


Who was the woman who led countless slaves to freedom on the

underground rairoad?

Harriel Tubman – a black woman


mandag den 7. juli 2025

Den daglige stoiker







Jeg kan se, at denne bog, som jeg har oversat fra engelsk til dansk, udkommer i både lydbogs- og papirformat den første august.
    Forfatterne har udvalgt 366 citater fortrinsvis fra oldgamle græske og romerske stoikere, altså et for hver dag i et skudår, og har sat dem ind i en konkret nutidig sammenhæng og spurgt sig selv, hvilke praktiske leveregler, man kan uddrage af de gamle sætninger i dag. 
    Jeg er ikke selv stoiker, vel egentlig langt fra, men jeg må sige, at der er kommet en rigtig god og praktisk anvendelig håndbog ud af den filosofiske øvelse. Samtidig giver bogen en indsigt i problemstillinger, tænkemåder og levevis fra en helt anden tid, og du vil flere gange blive overrasket over ligheden mellem den tids og vor tids problemer og derfor også relevansen af de gamle tænkeres ord.
    Læs mere hos forlaget her.


torsdag den 3. juli 2025

Om målgruppen for 'Hvad er skønlitteratur?'








Titel: Hvad er skønlitteratur? 

Undertitel: En filosofisk undersøgelse

Forfatter: Jens Peter Kaj Jensen

Udgivelse: 10. november 2025

Forlag: Syddansk Universitetsforlag

Serie: University of Southern Denmark Studies in Literature vol. 79

Indbinding: Hæftet

Sideantal: 530

ISBN: 978-87-408-3593-9

Redaktør: Michael Dam Petersen

Pris: 348,– kr.



Læs mere fra fagfællebedømmelsen her
Se en liste over, hvem der skrives om og diskuteres med her
Køb den her


Hvad den handler om, og hvad målgruppen er
Jeg har skrevet en filosofibog, som handler om, hvad skønlitteratur er, og hvad der adskiller den fra faglitteratur, og hvornår de to genrer er vanskelige at skelne fra hinanden. Den udkommer på Syddansk Universitetsforlag den 10. november.

    Bogen er til alle med interesse for skønlitteratur, filosofi og sprogteori. Den henvender sig til dig, der studerer litteraturvidenskab eller filosofi, og til dig, der underviser i de samme fag. Den er også til dig, der underviser i dansk i udskolingen eller filosofi eller dansk eller andre sprogfag i gymnasiet. Bogen kombinerer teoriudvikling og formidling. Den er til dig på læreruddannelsen. Til dig, der går på Forfatterskolen eller et andet kursus i kreativ skrivning. Er du forfatter, redaktør, bibliotekar, litteraturforsker, anmelder eller på anden vis kulturarbejder, så er bogen også til dig.

    Hvad er skønlitteratur? giver en definition af det danske begreb om skønlitteratur. Definitionen afgrænser skønlitteratur over for faglitteratur og beskæftiger sig derfor også indgående med grænseområder mellem de to. Definitionen operationaliseres på en konkret måde, sådan at man kan se, hvordan definitionen kan bruges i praksis, og den afprøves på ti forskellige værker. Hele vejen gennem manuskriptet arbejdes der med eksempler fra skønlitterære værker og med inddragelse og diskussion af relevant teori.

    Ifølge fagfællebedømmelsen er bogen både pædagogisk og nytænkende og derfor både relevant i undervisning og forskning.

    “Boggenren er sådan set heller ikke så usædvanlig endda, om end der i dag beklageligvis sjældnere skrives bøger af denne typer. Det var tidligere almindeligt for dansksprogede filosofibøger (og vel dansksprogede akademiske bøger generelt) at kombinere indføring og oplysning med originale forskningsbidrag. Den foreliggende bog er dog mere grundig og på nogle punkter mere akademisk solid end de ældre bidrag til genren ... Overordnet er den usædvanligt meget vellykket”

Sidevisninger den seneste måned