Du har fem ord

Du har fem ord, fx

jeg – skrev – også – digte – dengang

De kan logisk set organiseres i fakultet 5 (5 x 4 x 3 x 2 x 1) forskellige rækkefølger, for 5 forskellige ord kan stå på førstepladsen, og når det første ord er valgt, er der 4 ord tilbage, som kan stå på andenpladsen, derefter 3 til tredjepladsen osv. De 5 ord kan altså organiseres i 120 forskellige rækkefølger.
    Inden for matematikken er faktorernes orden ligegyldig. 3 x 5 x 4 = 5 x 4 x 3. Men inden for semantikken er det anderledes. Ords rækkefølge er ganske vist også i visse tilfælde uden betydning for sætningens meningsindhold, men for det meste ikke.
    Hvis vi vælger at placere ordet ‘også’ først, bliver dette tydeligt, for på den måde fremhæver vi det efterfølgende ord som det vigtigste. Der er fakultet 4 logisk mulige kombinationer med ‘også’ først, altså 24, men der er kun fire mulige betydninger, nemlig en for hvert muligt andetord i sætningen.

1) Også jeg skrev dengang digte.

2) Også dengang skrev jeg digte.

3) Også digte skrev jeg dengang.

4) Også skrev jeg dengang digte.

I sætning 1) fremhæves ‘jeg’ som det vigtige ord. Det, der fortælles, er, at ‘jeg’ også skrev digte dengang, ligesom andre angiveligt gjorde.

I sætning 2) fremhæves ‘dengang’ for at vise, at jeget også på netop det omtalte tidspunkt skrev digte, ligesom jeget angivet har gjort på andre tidspunkter.

I sætning 3) fremhæves ‘digte’ for at vise, at jeget også skrev digte på det omtalte tidspunkt, ligesom hun angiveligt skrev andre former for tekst, fx artikler om grammatik.

I sætning 4) fremhæves ’skrev’, hvilket muligvis skal vise, at jeget dengang også skrev sine digte, ligesom hun præsenterede eller frembragte dem på andre måder, fx ved at synge eller forme dem i ler.

De tre første sætninger er semantisk klare og utvetydige.
    Når jeg ved sætning 4) skriver muligvis, er det fordi, sætningen er så usædvanlig i sin form, at der produceres en usikkerhed, både hvad genre og mening angår. Måske er sætningen selv et digt. Det lyder gammeldags, som noget der kunne stå i en sang fra år 1900. Sætningens æstetiske værdi eller skønhedsværdien kommer i fokus. Sætningen kan opfattes som kejtet, men også som lyrisk, og når den æstetiske værdi står frem som det afgørende, bliver det semantisk indholds stringens og vigtighed tilsvarende svækket. Man kommer i tvivl om, hvorvidt placeringen af ordet ’skrev’ umiddelbart efter ordet ‘også’ faktisk skal fremhæve dette ord som sætningens vigtigste. For måske skal ordstillingen i stedet give sætningen en særlig klang – eller måske et arkaisk tidsbillede. Og i så tilfælde kan sætningens semantiske indhold pludselig være et hvilket som helst af de fire nævnte. Eller endda en kombination af to eller flere af dem. Meningen bliver åben eller ubestemt, sådan som det ofte er i digte. Det er en af grundene til, at oplæsningen af digtet bliver så afgørende. Det vender vi tilbage til.
    Jeg skrev ovenfor, at faktorernes orden for det meste ikke er ligegyldig, når det gælder ord og ikke tal. Altså at ordenes rækkefølge er afgørende og skaber betydning. Men i visse tilfælde er rækkefølgen faktisk ligegyldig, når blot det vigtigste er på plads.

1a) Også jeg skrev digte dengang ( = Også jeg skrev dengang digte)

2a) Også dengang jeg digte skrev ( = Også dengang skrev jeg digte)

3a) Også digte skrev dengang jeg ( = Også digte skrev jeg dengang)

Ombytningen af 'digte' og 'dengang' fra sætning 1) til 1a) giver ingen semantiske forskydninger. Ved 2) til 2a) og ved 3) til 3a) synes det samme at være tilfældet. Her skal man dog være opmærksom på, at den usædvanlige ordstilling kan signalere en semantisk åbenhed, som vi så det med sætning 4) ovenfor.

Vælger vi nu i stedet verbet ’skrev’ som første ord, bliver sætningen naturligvis til et spørgsmål, og man kan vel spørge om det samme, som man kan fortælle, ikke?

1b) Skrev også jeg dengang digte?

2b) Skrev jeg også dengang digte?

3b) Skrev jeg også digte dengang?

Sætning 1b) og 2b) forekommer semantisk tydelige. Men 3b) bliver som skrevet sætning semantisk uklar. Hvis den i stedet bliver udtalt, altså læst op eller reciteret, kan meningen præciseres ved at lægge tryk på enten ‘jeg’, ‘digte’ eller ‘dengang’.
    Det betyder naturligvis ikke, at der ikke kan skrives en utvetydig sætning med den ønskede mening. I dette tilfælde kræver det blot flere ord. Man kunne fx skrive:

“Var digte også en af de ting, jeg dengang skrev?”

Udtalen giver altid mulighed for at ændre eller præcisere en sætnings semantiske indhold. Også den tilsyneladende utvetydige sætning 2b) kan skifte mening gennem udtalen. Det sker eksempelvis, hvis man lægger tryk på enten ‘jeg’ eller ‘digte’. 

    Når vi bringer udtalen ind, udvider vi antallet af mulige sætninger betragteligt. Det bliver for meget at håndtere her, så lad os holde os til ordenes rækkefølge.
    Der er 120 mulige rækkefølger af de 5 ord, men langt færre grammatisk korrekte sætninger. “Også skrev digte dengang jeg” er en grammatisk forkvaklet sætning, men er den også semantisk meningsløs? Og hvis ikke, hvad betyder den så?