Omkring 12:30 mandag forsvandt elektriciteten pludselig. Det har jeg aldrig oplevet før her i Málaga, men til gengæld flere gange, mens jeg boede i Madrid. I hvert fald, at strømmen gik sig en tur i opgangen. Nogle gange endda i blokken eller ligefrem i hele kvarteret. Det har aldrig varet mere end en time, så jeg gik en tur og regnede med, at alt ville være normalt, når jeg var hjemme igen.
Under vejs på gåturen registrerede jeg, at trafiklysene var ude af drift. Ham, der har ansvaret for dem, er far til en af min yngste datters klassekammerater, og han virker som en pålidelig fyr, så det undrede mig, at den var gal i hele byen. Lidt efter gik det op for mig, at butikker og restauranter var ved at trække skodderne for, også dem, der ikke plejer at holde siesta. Og mindst en time for tidligt. Kun isboderne holdt åbent og forsøgte desperat at sælge vafler med tre eller fire kugler, før hele varelageret smeltede. Lyset var gået i hele byen.
Hjemme igen halvanden time senere var der stadig ikke strøm. Jeg forsøgte at komme på internet med mobilen for at finde en forklaring, men der var ikke forbindelse. Jeg prøvede at ringe til mine to ældste børn, men heller ikke det kunne lade sig gøre. Telefonen var død. Sjovt nok kunne jeg, omend med forsinkelse, lægge opslag op på Instagram og sende beskeder på Messenger.
Jeg læste et par timer, og da strømmen stadig ikke var på, gik jeg ud for at købe mad. Aldi holdt åbent med nødgenerator og kontantbetaling. Kassedamen fortalte, at strømmen nu var tilbage i Sevilla, cirka 200 kilometer fra Málaga. Jeg troede kun, den var gal her i byen. Min fætter Andreas skrev på Messenger, at der strømmen var tilbage i flere spanske byer. Det var nu, det gik op for mig, at der havde været problemer over hele landet.
Det var opmuntrende at opleve, hvor hensynsfuldt der blev kørt i en by uden trafiklys. Farten var sat ned, og biler holdt pludselig tilbage for krydsende fodgængere. Selv enkelte el-løbehjul gjorde.
Jeg lærte min nabo at kende, da jeg lånte tændstikker for at kunne tænde lys – og stege optøet kød fra fryseren.
Min søn og min ældste datter kiggede ind hos mig efter tur under påskud af ærinder, som sagtens kunne have ventet en dag eller to. Og de skulle ned og op ad trapper til 17. etage hos deres mor, hvor elevatoren var ude af drift, for at besøge mig. Jeg tror, de ville se, om jeg var ok. Det er en af glæderne ved at blive halvgammel.
Min søn fortalte, at Portugal og Frankrig også var ramt af strømsvigtet. Nu kan jeg læse, at der havde været en officiel forklaring i omløb om meteorologiske forstyrrelser som årsag, ekstrem varme skulle det være. Men alle kunne se, hvor utroværdig, den var. Som om aprils 25-30 grader skulle kunne mørklægge et land, som er vant til 45 grader i august! Mørklægge tre lande. Nu var den også trukket tilbage.
Det er svært ikke at tænke på sabortage eller terrorangreb. Men hvad nytter det? Vi må se, hvad der kommer frem i løbet af dagen.
Lyset kom tilbage og vækkede mig kl. 03:10. Nu vil jeg spise noget stegt kød og tilbage i seng. Godnat fra Málaga.
Under vejs på gåturen registrerede jeg, at trafiklysene var ude af drift. Ham, der har ansvaret for dem, er far til en af min yngste datters klassekammerater, og han virker som en pålidelig fyr, så det undrede mig, at den var gal i hele byen. Lidt efter gik det op for mig, at butikker og restauranter var ved at trække skodderne for, også dem, der ikke plejer at holde siesta. Og mindst en time for tidligt. Kun isboderne holdt åbent og forsøgte desperat at sælge vafler med tre eller fire kugler, før hele varelageret smeltede. Lyset var gået i hele byen.
Hjemme igen halvanden time senere var der stadig ikke strøm. Jeg forsøgte at komme på internet med mobilen for at finde en forklaring, men der var ikke forbindelse. Jeg prøvede at ringe til mine to ældste børn, men heller ikke det kunne lade sig gøre. Telefonen var død. Sjovt nok kunne jeg, omend med forsinkelse, lægge opslag op på Instagram og sende beskeder på Messenger.
Jeg læste et par timer, og da strømmen stadig ikke var på, gik jeg ud for at købe mad. Aldi holdt åbent med nødgenerator og kontantbetaling. Kassedamen fortalte, at strømmen nu var tilbage i Sevilla, cirka 200 kilometer fra Málaga. Jeg troede kun, den var gal her i byen. Min fætter Andreas skrev på Messenger, at der strømmen var tilbage i flere spanske byer. Det var nu, det gik op for mig, at der havde været problemer over hele landet.
Det var opmuntrende at opleve, hvor hensynsfuldt der blev kørt i en by uden trafiklys. Farten var sat ned, og biler holdt pludselig tilbage for krydsende fodgængere. Selv enkelte el-løbehjul gjorde.
Jeg lærte min nabo at kende, da jeg lånte tændstikker for at kunne tænde lys – og stege optøet kød fra fryseren.
Min søn og min ældste datter kiggede ind hos mig efter tur under påskud af ærinder, som sagtens kunne have ventet en dag eller to. Og de skulle ned og op ad trapper til 17. etage hos deres mor, hvor elevatoren var ude af drift, for at besøge mig. Jeg tror, de ville se, om jeg var ok. Det er en af glæderne ved at blive halvgammel.
Min søn fortalte, at Portugal og Frankrig også var ramt af strømsvigtet. Nu kan jeg læse, at der havde været en officiel forklaring i omløb om meteorologiske forstyrrelser som årsag, ekstrem varme skulle det være. Men alle kunne se, hvor utroværdig, den var. Som om aprils 25-30 grader skulle kunne mørklægge et land, som er vant til 45 grader i august! Mørklægge tre lande. Nu var den også trukket tilbage.
Det er svært ikke at tænke på sabortage eller terrorangreb. Men hvad nytter det? Vi må se, hvad der kommer frem i løbet af dagen.
Lyset kom tilbage og vækkede mig kl. 03:10. Nu vil jeg spise noget stegt kød og tilbage i seng. Godnat fra Málaga.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar