En personlig erfaring med fiktion med inspiration i virkelige hændelser:

På billedet ses tidligere MF Jette Gottlieb med romanen Afstande over vand.

Jeg skrev engang en roman, Celeste, der som hovedfigur har en 20-årig biseksuel jødisk kvinde, som vokser faderløst op i Silkeborg i mellemkrigstiden. Som teenager arbejder hun som servitrice på en kaffestue og er tvunget til at bijobbe som prostitueret samme sted. Så tager hun til Spanien for at deltage i borgerkrigen. Fortælleren er en kunstmaler, der har fundet hendes dagbøger under et ophold på et spansk kloster i tresserne. Der er ikke rigtig noget der, der minder om mit liv. Figurerne og deres liv og handlinger er opdigtet. Og alligevel er der relationer mellem figurer, som er inspireret af noget, jeg har oplevet på nært eller fjert hold. Forholdet mellem fortællerens kone og dennes bror er fx inspireret af et forhold mellem to søskende, som jeg kender. Hovedfigurens arbejdsgiver og dennes forhold til sin ældste søn er inspireret af et far/søn-forhold, jeg kender til. Flere episoder er skrevet over virkelige hændelser, men flyttet over i en anden tidsmæssig, geografisk og social ramme og tilpasset den. Er det autofiktion? Det vil næppe nogen sige. Men hvad nu, hvis nogen pludselig genkender sig selv i en af figurerne? Er det så? Og man skal huske, at læsere altid leder efter sig selv i teksten. Der er en naturlig drift mod identifikation.
    På den tid, hvor romanen blev udgivet, var en anden forbudsdebat i gang i litteraturens verden. Dengang, i 2013, måtte jeg ikke skrive om en kvinde, der levede under de her omstændigheder, fordi de ikke var mine egne. Det var kulturel og social appropriation. Jeg så at sige stjal denne kvindes liv og vilkår, også det var et overgreb fra min magtfulde position. Og det til trods for, at kvinden ikke rigtig på nogen måde fandtes uden for teksten. Hun var min opfindelse. Dengang var det altså empati, som skønlitterære forfattere ikke havde. Vi kunne angiveligt ikke sætte os ud over vores egen situerethed, og måtte derfor kun skrive om disse vores egne omstændigheder. Sådan er der hele tiden en forbudsdiskurs i gang. Dengang forbud mod at skrive om noget, som er fjernt fra én selv, nu forbud mod det tæt på. Nu er det moral og metode vi mangler til at kunne forvalte behandlingen af nære relationer. Disse diskurser kommer og går. Den nuværende, som er en gentagelse af en, der dukker om med få års mellemrum, vil også dø hen igen og så dukke op i nye former om fem år.

En anden roman, Afstande over vand, foregår på den egn, hvor jeg voksede op, og omstændighederne var altså meget lig dem, jeg kender fra min barndom, men hele fortællingen drives frem af et erhvervseventyr, som fra ende til anden er opdigtet. Alle figurer er fiktive. Men de er også alle inspireret af virkelige personer. Deres handlinger er ikke, men personlighedstrækkene. Nogle er inspireret af to, som så er lagt sammen i en figur. Andre figurer har nogle træk fra en virkelig person og så nogle, som jeg har lagt til. Ingen er slet og ret en repræsentation af en virkelig person. Men jeg har lånt lidt hist og her. Det har jeg ikke spurgt nogen om lov til, det har jeg ikke følt noget behov for. Jeg mener, det var et rigtigt valg, selv hvis nogen, skulle genkende sig selv i en af figurerne. Jeg har ikke afsløret noget om nogens privatliv.
    Tre folketingsmedlemmer optræder som sig selv i handlingen, men også dem med opdigtede handlinger. To af dem sendte jeg bogen til, den ene ser du her med bogen. Den tredje kunne jeg ikke komme i kontakt med.
    I min debutroman, Sofa, optræder Per Stig Møller på samme vis med fiktive handlinger. Ham sendte jeg også romanen, og han skrev et venligt og klogt brev tilbage efter at have læst den og afviste, at handlingen havde bund i virkeligheden. Men nu var det jo også en roman.
   
Den roman, jeg arbejder på nu, er anderledes, og jeg har valgt at give fire personer, som har givet inspiration til fiktive figurer i manuskriptet, mulighed for at læse teksten i god tid inden udgivelse. Jeg har talt og skrevet med en håndfuld venner om deres erfaringer med og overvejelser om at tage udgangspunkt i personligt stof, når man skriver romaner. Venner, som selv skriver romaner. Jeg tror aldrig, det er gratis, når man på den måde tilbyder noget af sig selv. Jeg har fået råd og viden og indsigt, men det var mit valg. Det var et partikulært valg, ikke en generel regel, der var i spil. Det handlede om netop disse personer og deres forhold til dette manuskript. Næste gang bliver mit valg et andet, fordi teksten vil være en anden, og processen vil. Jeg kommer ikke til at forpligte mig på nogen en-gang-for-alle fastlagt praksis. 
    Jeg kunne ikke drømme om at dømme andre forfattere for at tage andre valg. Og jeg underlægger mig heller ikke selv nogen fælles normer for etisk og metodemæssig korrekt forfatteradfærd. Jeg taler meget gerne om det med gode venner og kolleger, som jeg respekterer, lytter til deres erfaringer, lytter til, hvad drømmene hvisker mig i øret, mærker efter, som det hedder på moderne dansk, og tager min beslutning. Vi skriver alene, men er formodentlig alle en del af en diskussion, offentlig eller privat. Selve valget må enhver i sidste ende tage for sig selv – og selv tage konsekvenserne af.

Falsifikationisme, kort

Falsifikationisme er en videnskabsteoretisk opfattelse fremlagt af filosoffen Karl R. Popper. 

Opfattelsen er et svar på induktionsproblemet, altså problemet med at bevise en hypoteses ved at fremvise et stort antal empiriske eksempler på dens gyldighed. Lad os sige, at jeg fremsætter den hypotese, at det er principielt umuligt at lave en vaccine mod HIV. Jeg henviser til det ene laboratorium efter det andet i England, Frankrig, USA, Rusland, Kina, Argentina, Egypten, Iran, Japan og Danmark, som alle uden held har forsøgt sig med sådan en vaccine. Men uanset, hvor mange eksempler jeg kommer med, kan jeg ikke godtgøre hypotesens universelle gyldighed. Man kan ikke slutte fra selv nok så mange enkeltstående observationer til en universel og eviggyldig teori, for hvem ved: Måske dukker der en dag en vaccine op i Vietnam.
    I stedet for at forsøge at godtgøre sin teori induktivt mener Popper, at man efter bedste evne skal lede efter eksempler på, at den er fejlagtig. Man skal forsøge at falsificere sin teori. Hvis man selv efter grundige, tænksomme og behjertede falsificeringsforsøg ikke har kunnet finde kontraeksempler, altså eksempler på, at teorien ikke holder, er teorien ikke endegyldigt bevist, men det er dog godtgjort, at vi foreløbig kan fæste lid til den.
    Denne falsifikationisme stiller særlige krav til, hvordan en teori eller hypotese skal udformes for at kunne betragtes som videnskabelig. Det skal nemlig være muligt at angive betingelser for, hvordan den principielt kan falsificeres. Teorien skal være udformet på en sådan måde, at der kan opstilles forsøg, der potentielt kan falsificere den. Det skal være muligt at afprøve teoriens gyldighed. Den skal være falsificerbar.
    En lang række teorier og hypoteser lever ikke op til dette krav. De forholder sig til relationer, som vi ikke kan efterprøve, eller de er så upræcist og vagt formuleret, at de på den måde bliver uangribelige. Det gælder fx astrologien. Man kan argumentere ret overbevisende for, at teorien er forvrøvlet, men man kan ikke opstille et forsøg, som ved et bestemt udfald ville vise, at den er fejlagtig. Heller ikke psykoanalysen kan falsificeres. Eller MWI, teorien om at der findes et uendeligt antal af gensidigt uafhængige, parallelt eksisterende universer. Disse teorier, som ikke er falsificerbare, opfattede Popper som uvidenskabelige.

Parlamentarisk kontrolråd – en nødvendig udvidelse af demokratiet

Hvad kan man gøre for at imødekomme det åbenlyse og voksende behov for en løbende neutral kontrol med den politiske magt? 
   

Behovet er naturligvis størst, når landet (som nu) har en flertalsregering, der selv kan afgøre, om og i givet fald hvordan dens embedsførelse skal kigges efter i sømmene. Men også under mindretalsregeringer med et fast og loyalt folketingsflertal bag sig, som den tidligere socialdemokratiske regering eller endnu mere udpræget under de tidligere V-K-regeringer med Dansk Folkeparti som støtte, er det et problem, at effektiv og uhildet tilsyn med magten bliver underløbet af loyalitet og/eller politisk købslåen. Der er behov for en uafhængig kontrolinstans. Og uafhængig kan den aldrig være, hvis den udpeges af det politiske flertal, som den skal kontrollere. Og så står der egentlig kun en god mulighed tilbage, nemlig at lade befolkningen udpege den ved direkte valg.
    Det har jeg skrevet et forslag om. Man kunne stille det som borgerforslag. Jeg kan ikke, da jeg bor i udlandet og derfor ikke har stemmeret, men hvis nogen kan se meningen med forslaget, kan de jo tage idéen op.
    Der vil utvivlsomt være forhold, som jeg ikke har taget i betragtning, og derfor plads til forbedringer. Ordet er frit, og politiske forslag ejes ikke af nogen.

PARLAMENTARISK KONTROLRÅD:

Der oprettes et parlamentarisk råd, uafhængigt af Folketinget og regeringen og uden deltagelse af medlemmer af Folketing og regering. Rådet overtager alle opgaver fra Udvalget til Valgs Prøvelse og tildeles beslutningsmyndighed i spørgsmål, der vedrører oprettelse af kommissioner, der skal undersøge lovligheden af ministrenes embedsførelse. Udvalget tildeles endvidere myndighed til at afgøre, om der skal rejses rigsretssager. Rådet fastlægger folketingsmedlemmers og ministres løn- og arbejdsvilkår. Endelig kan rådet udtale sig om, hvorvidt en given lovgivning er i strid med Grundloven og i bekræftende fald rejse sager ved Højesteret, men har dog ingen myndighed over for Højesterets efterfølgende afgørelser.

Begrundelse:

Folketingsmedlemmerne skal ikke tage stilling til egne eller kollegers valgbarhed og embedsførelse.

Valgret:

Rådet består af 23 medlemmer, som vælges direkte af befolkningen. Valgret har alle, som har valgret til Folketinget.

Der vælges endvidere 23 suppleanter, som er de første 23 opstillede, der ikke opnår valg. Suppleanterne er generelle, ikke personlige, sådanne og indtræder således i rækkefølge efter, hvor mange stemmer de har fået.

Valgbarhed:

Valgbarhed har enhver, som er valgbar til Folketinget, og som senest fire uger inden valgene har indleveret en stillerliste med mindst 50 anbefalere, der selv har valgret til Folketinget.

Intet medlem kan have sæde i rådet i flere end 3652 dage i løbet af sin levetid.

Valget er individuelt. Der kan ikke opstilles partier eller andre former for opstillingslister.

Inhabilitet:

Frataget valgbarhed (men ikke valgret) er dog personer, som

1. har været opstillet til seneste folketingsvalg,

2. er medlem af regeringen,

3. arbejder i en sekretariatsfunktion, som direkte betjener Folketinget, folketingsmedlemmer eller regeringen,

4. er gift, samboende eller i familie med et medlem af Folketinget eller regeringen. Som familiemedlemmer regnes børn, børnebørn, forældre, søskende, halvsøskende, fætre, kusiner, morbrødre, farbrødre, mostre, fastre, onkler, tanter og bedsteforældre til folketingsmedlemmer og ministre.

Disse indskrænkninger i valgbarheden skal sikre rådets uafhængighed af regering og Folketing.

Valgudskrivelse:

Valg til rådet udskrives automatisk til den femte tirsdag efter hvert folketingsvalg.

Ved frafald af medlemmer indkaldes automatisk suppleanter i den valgte rækkefølge. Rådet er beslutningsdygtigt, hvis 23 medlemmer er til stede, hvoraf mindst 12 er af de oprindeligt valgte.

Hvis flere end 11 af rådets medlemmer permanent udtræder af rådet, udskrives nyvalg.

Offentlighed:

Alle møder er i den udstrækning, det er praktisk muligt, tilgængelige for pressen og almenmand, og alle beslutninger og medlemmernes stemmeafgivelser gøres tilgængelige på rådets hjemmeside. Mødernes dagsorden gøres tilgængelig på hjemmesiden mindst 10 dage inden mødets afholdelse.

Arbejdsgang:

Alle beslutninger vedtages ved stemmeflerhed.

Rådet mødes en sammenhængende onsdag, torsdag og fredag hver anden måned. Møderne afholdes på skift mellem rådhusene i Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg, Randers, Roskilde, Kolding, Svendborg, Næstved og Nykøbing Falster. Værtskommunen tilvejebringer lokaler og faciliterer møderne teknologisk og med følgepersonale. De anviser endvidere hotel og beslutter størrelsen af diæter, som rådets medlemmer får brug for til forplejning eller sørger selv for passende forplejning.

Daglig ledelse:

Rådet vælger ved sin første sammentræden efter valg en daglig ledelse bestående af 3 medlemmer, som ved stemmeflerhed kan beslutte at indkalde rådet ekstraordinært. Den daglige ledelse udsender desuden et forslag til dagsorden senest 14 dage inden hvert rådsmøde. Den daglige ledelses beslutninger, stemmeafgivelser og egne dagsordner er offentligt tilgængelige på rådets hjemmeside.

Omkostninger:

Alle udgifter afholdes af indenrigsministeriet.

Aflønning:

Rådets medlemmer lønnes ikke, men gives diæter, der i passende omfang dækker for udgifter i forbindelse med møderne og får rejseudgifter til offentlig transport refunderet. Deres eventuelle arbejdsgivere kompenseres for fraværet. Diæterne er skattefri. Medlemmer, som er selverhvervende, kompenseres økonomisk for deres arbejdstid, mens rådet er sammenkaldt og desuden i 2 læsedage om måneden.

Medlemmer af rådet, som modtager dagpenge eller kontanthjælp, skal ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet, mens rådet er sammenkaldt og desuden i 2 læsedage om måneden. Diæterne modregnes ikke i kontanthjælpen.

Sekretariat:

Rådet udstyres med et sekretariat, bestående af en offentlighedsmedarbejder, som har ansvaret for rådets hjemmeside, tre jurister en referent og endnu en sekretær til øvrigt forefaldende arbejde. Stillingernes omfang samt aflønningen vedtages af rådet. Dog maksimalt normeret til seks fuldtidsstillinger.

Universaliestriden, kort

Universaliestriden var en teoretisk uenighed inden for især den kristne, men også den muslimske og i mindre grad den jødiske skolastik i middelalderen. 

Udgangspunktet for striden var Platons såkaldte idélære, som teologerne fremlæste den af dialogen Phaidon. Her argumenterer Platon for, at der foruden alle de individuelle enkelgenstande af en bestemt kategori også er en kategoriens idé. Foruden alle de enkelte heste, som vi ser i den sanselige verden, er der også en ‘hesthedens idé’, en ikke-sanselig, ideal hest, som alle de sanselige heste må ligne for overhovedet at være heste. På den måde har alle kategorier af sanselige genstande en usanselig idé, og disse idéer er ikke blot begreber i vores bevidsthed, men eksisterer realt, omend usanseligt forud for og uafhængigt af vores bevidsthed.
    I middelalderen blev denne idélære indtænkt i de monoteistiske teologiers grundlag. Idéerne blev betegnet universalier, og der blev indskrevet universalier af alle mulige slags i de religiøse læresætninger. Det kunne være leveregler og dyder, som også hver især havde et universalie. De såkaldte begrebsrealister hævdede nu det synspunkt, at universalierne i ontologisk forstand var transcendente idéer med selvstændig, altså bevidsthedsuafhængig eksistens.
    Nominalisterne mente derimod, at universalierne var bevidsthedsmæssige abstraktioner, foretaget at den menneskelige bevidsthed. Lad os sige, at mennesket så hundredevis af heste, en var sort, en anden skimmel, men alle havde fire ben, mule, man og manke, og sådan abstraherede mennesket fra den enkelte hest og dannede sig forestillingen om den 'universelle' hest eller hestens universalie. Nominalisterne mente altså ikke, at universalierne eksisterede uafhængigt af menneskets bevidsthed.
    Fremkomsten af nominalistiske synspunkter i kirken gav anledning til en århundrede lang strid med de traditionelle begrebsrealistiske positioner. Striden handlede i høj grad om kirkemagtens ubetvivlelighed. Hvis universalierne har selvstændig (guddommelig) eksistens, kan kirken bedre begrunde deres ubetingede autoritet, end hvis de blot er abstraktioner i den menneskelige bevidsthed. 
    I senmiddelalderen blev den realistiske position i stigende grad fortrængt af den nominalistiske, hvilket gradvis svækkede de kirkelige autoriteter og gav plads til en udogmatisk udvikling af naturvidenskaben og en sekulær stat. 

Man kan desuden argumentere for, at universalierne, særligt de nominalistiske, kom til at danne forbillede for det senere filosofiske arbejde med begrebsdefinitioner.

As

Masser af kunstnere har lavet udgaver af Stevie Wonders sange, særligt af dem fra hans 'gyldne periode' fra 1971 til 1980. Der er de lidt overraskende som 'I Was Made to Love Her' af Jimi Hendrix (hvor den 17-årige Stevie Wonder selv spiller trommer) og de interessante som 'Gangsta Paradise' med Coolio, de lettere joviale som Ray Charles' udgave af 'Living for the City'. Der er også de triste misforståelser som Dario Campeottos forsøg på at synge 'Lately' på direkte tv.

Og så er der George Michaels lækre udgave af 'As', som vel blev et endnu større hit end Wonders egen udgave. Hvis man aldrig havde hørt originaludgaven, ville man formodentlig blive voldsomt imponeret af det flotte arrangement, den stærke vokal og den smukke komposition. Men når man så hører Stevie Wonders egen udgave fra dobbeltalbummet Songs in the Key of Life fra 1976, forstår man måske ikke helt, hvad en original popkunstner som George Michael ville med den, for hans arrangement er nærmest identisk med Wonders. Han synger den endda på samme måde, som Wonder gør. Der er intet føjet til. Arrangementet er måske en smule mere velpoleret end Wonders, men det havde det nu slet ikke brug for. Derfor bliver George Michaels udgave i mine ører overflødig, så her kommer den rigtige.

Hør As

Fodboldmonsteret

Da Rasmus Højlund i 2023 blev solgt fra Atalanta til Manchester United, kostede han omtrent det samme, som Statens Kunstfond det år samlet udbetalte i arbejdslegater og hædersydelser til kunstnere (billedkunstnere, skulptører, installationskunstnere, forfattere, musikere, dramatikere, scenekunstnere) og til kunstprojekter, udstillinger, udgivelsesstøtte osv. “Det ene er en international markedspris og det andet statstilskud; det kan man da ikke sammenligne!” Nå, men det gør jeg nu alligevel, for det fortæller trods alt noget om fodboldens vægt inden for kulturlivet. 

Jeg bebrejder ingen deres præferencer. Jeg er selv svært fodboldbegejstret, for ikke at sige -afhængig og bruger langt mere tid med Atlético de Madrid og Liverpool FC end på kunstmuseum, og det er vel tre år siden, jeg sidst var i teateret. Jeg bebrejder os derimod for at have tilladt fodbolden at udvikle sig til dette altfortærende monster. Det er ødelæggende for kulturen i det hele taget, men også for fodbolden selv.

Fodbolden ødelægges af oliemiliardærernes imageplejende investeringer i sporten og FIFAs og UEFAs storhedsvanvid og korrupte magtbegær.
    Lad os befri fodbolden fra underholdningsindustrien og gøre den til sport igen. Gøre fodboldvirksomhederne til klubber igen. Klubber, som er ejet og demokratisk styret af medlemmerne. Medlemmer, som bor, hvor klubberne spiller deres hjemmekampe. Få billetpriserne ned i øjenhøjde for de lokale tilhængere. En billet bør ikke koste mere end en gennemsnitlig timeløn. Spillerne burde ikke tjene mere end den franske præsident. Til gengæld skulle klubberne forpligte sig til at tilbyde deres fuldtidsprofessionelle spillere et sideløbende uddannelsesforløb. Klubberne bør være folkelige og lokalt forankrede kulturinstitutioner for hele familien, også for old boys and girls. Aktiviteter og fællesskab for hele kvarteret, ikke kun for de 11 største talenter. Og hvorfor ikke i samarbejde med lokale kunstnere og kulturarbejdere: musikere, dramatikere, skulptører, bibliotekarer og klubpædagoger?

Jeg følger selv Atlético de Madrid, Liverpool FC og landsholdet. Da jeg boede i Madrid, så jeg Atletis hjemmekampe på Estadio Vicente Calderón og Liverpools på den irske pub Triskel Tavern. Jeg spillede også selv noget voksenbold hver mandag aften, men ingen kampe betød mere for mig end de 5 mod 5-kampe, jeg så min søn spille med sine kammerater hver søndag formiddag, fra han var 4, til han blev 12. Det var langt fra hver sæson, de vandt turneringen, men de havde en god trup, som under den samme gode træners vejledning udviklede sig fra at være 8 irritable og indbyrdes konkurrerende drenge til at være et hold, udviklede den indbyrdes forståelse, forståelsen af, at de var afhængige af hinanden, afhængige af at kunne stole på hinandens støtte, og af at alle fik mulighed for at udvikle sig, teknisk, taktisk, fysisk og socialt. Alle skulle have en træner som Ivan – en læremester – og sådan et hold. Sådan er fodbold, når det får lov at være kultur og dannelse.

Og VM og EM: Hvorfor skal de bare blive større og større? Da Danmark vandt EM i i Sverige 1992, var der 8 nationer med til slutrunden. Det kunne klares på 16 dage. I 2028 skal der 3 gange så mange hold med, og der vil være 5 værtsnationer (Irland, Nordirland, Skotland, England og Wales) og ti stadioner. Det kommer til at tage hele sommerferien, også spillernes.

Qatar bestak tilstrækkeligt mange FIFA-medlemmer til at kunne sikre sig værtsskabet for VM i 2022, selvom landet på ingen måde kan kaldes for en fodboldnation, og selvom man ikke kan dyrke sport udendøre om sommeren, og selvom de ikke tilnærmelsesvis havde stadionfaciliteterne til sådan et arrangement. Men så blev turneringen bare presset ind i de nationale ligaers efterårssæson, og regimet smed nogle miliarder i at bygge stadions, som de aldrig får brug for igen. Ingen ved, hvor mange migrantarbejdere i slavelignende ansættelsesforhold der omkom under byggeriet. De 6.500 døde, som The Guardian regnede sig frem til, kan sagtens være en overdrivelse. Eller det modsatte. Jeg har læst alle mulige tal mellem 3.000 og 15.000. Qatars regime hævder selv, at det kun var 37, og det kan vi ikke tjekke. Migrantarbejdernes dødsattester oplyser nemlig kun, at de er døde af hjertestop, hvilket vi jo allesammen gør, så hvor mange af disse hjertestop der skyldtes sammenstyrtninger og fald fra stilladser, og hvor mange der ‘blot’ skyldtes hedeslag under det fysisk hårde og ubeskyttede arbejde i 50 graders varme, vil vi aldrig finde ud af, men under alle omstændigheder er det for mange. For mange spildte liv med alt for mange års hårdt arbejde under slavelignende forhold og en alt for tidlig død. De døde ikke for sportens skyld, men udelukkende for at rædselsregimet i Qatar kunne købe sig international reklame og velvilje, ligesom de efterfølgende har købt den korrupte amarikanske præsident. Og for at ligeledes korrupte FIFA-medlemmer kunne vælte sig i yderligere luksus.
    VM i 2034 afholdes forresten i Saudi Arabien.
    Lad os stoppe det amokløb.

Publiceret på POV International her.

Om 'Hvad er skønlitteratur'?'

Du kan forudbestille den her.  

    Hvis du forudbestiller, får du den tilsendt, straks den kommer fra tryk. Det vil være cirka tre uger før den officielle udgivelse, som er den 25. oktober, hvor du altså kan købe den i boghandlen. 
    Der er også rabat. Du får den for 275 kr. inkl. moms, hvis du køber den i forsalg på forlagets hjemmeside inden 1. september. Derefter vil prisen være 348 kr.

Her er udklip fra den lange, grundige fagfællebedømmelse, som Syddansk Universitetsforlag lagde til grund for vedtagelsen af Hvad er skønlitteratur?

”For det første har bogen virkelig litterær kvalitet. Den er velskrevet og velstruktureret, og frem for alt helstøbt – nok noget for sig, men på en meningsfuld, sammenhængende måde, så den fremstår som et egentligt værk. Selvom den som sagt har personlige, essayistiske, teoretisk- faglitterære og mere fremstillende aspekter, er den konsistent i stil og sprogtone. De personlige og anekdotiske passager har tilstrækkelig litterær kvalitet og udtrykker en sådan grad af iagttagelsesevne at de både giver rigelig mening i sammenhængen og fastholder læserens interesse ... 
Bogen rummer således mere end bare et forsvar for en bestemt definition af skønlitteratur. Fordi definitionen rummer en central reference til begreberne om hhv. forfatter og fortæller, tages disse, i sig selv betydningsfulde, litteraturvidenskabelige begreber også under behandling (kapitel 9ff.), med en grundighed så bogen ligeledes må siges at give et substantielt bidrag til teorien om dem. Også f.eks. narratologi behandles ganske udførligt, igen på en måde som både er pædagogisk – har indføringskvaliteter – og samtidig selvstændigt vurderende. Det må også fremhæves positivt at definitionen af skønlitteratur søges operationaliseret på meget udførlig og konkret vis, med angivelse af specifikke indikatorer, udskiftningsprøver mv. Bogen vil være meget velegnet til undervisning på de litteraturvidenskabelige universitetsuddannelser ... 
Forfatteren karakteriserer med rette bogen som en filosofisk afhandling, men den adskiller sig fra typisk litteraturfilosofi ved at benytte flere og mere aktuelle litterære eksempler og behandle dem mere grundigt og med forståelse for deres litterære særpræg; her skinner forfatterens egne erfaringer som skønlitterær forfatter også igennem ... 
Boggenren er sådan set heller ikke så usædvanlig endda, om end der i dag beklageligvis sjældnere skrives bøger af denne typer. Det var tidligere almindeligt for dansksprogede filosofibøger (og vel dansksprogede akademiske bøger generelt) at kombinere indføring og oplysning med originale forskningsbidrag. Den foreliggende bog er dog mere grundig og på nogle punkter mere akademisk solid end de ældre bidrag til genren ... 
Overordnet er den usædvanligt meget vellykket, og selv om det er svært at forudsige om den faktisk vil finde særligt mange af de – mange – læsere som kunne have udbytte af den, fortjener den bestemt at blive udgivet.”

Fagfællebedømmelser er altid anonymiserede for alle andre end forlaget, men skrevet af rutinerede, kompetente og velanskrevne fagfolk.

Liste over personer, som er nævnt i 'Hvad er skønlitteratur?'

Du kan forudbestille den her.  

    Hvis du forudbestiller, får du den tilsendt, straks den kommer fra tryk. Det vil være cirka tre uger før den officielle udgivelse, som er den 25. oktober, hvor du altså kan købe den i boghandlen. 
    Der er også rabat. Du får den for 275 kr. inkl. moms, hvis du køber den i forsalg på forlagets hjemmeside inden 1. september. Derefter vil prisen være 348 kr.

    Læs mere om bogen her.

I bogen nævnes og diskuteres en lang række personer, som enten har skrevet skønlitterære værker, der bruges som illustration af bestemte stiltræk, eller skrevet litteraturteori eller -kritik, som diskuteres i bogen, eller som på anden måde viser sig relevante. Her er en fuldstændig liste over dem:

Abraham (mytologisk skikkelse) 
Adams, Hazard (f. 1926) 
Adolphsen, Peter (f. 1972) 
Adorno, Theodor W. (1903-1969)
Alvarez, Emilio (1892-1952)
Andronikos fra Rhodos (1. årh. eft. kr.) 
Ancher, Anna (1859-1935)
Andersen, Elin (f. 1938)
Andersen, Hans Christian (1805-1875)
Andersen, Jørn Erslev (f. 1953) 
Aristófanes (445-385 f.v.t)
Aristoteles (384-322 f.v.t.)
Askildsen, Kjell (1929-2021)
Astruc, Alexandre (1923-2016)
Augustin, Aurelius (354-430) 
Auster, Paul (1947-2024) 
Austen, Jane (1775-1817)
Austin, John Langshaw (1911-1960) 
Ayer, Alfred Jules (1910-1989) 

Baggesen, Søren (1938-2022)
Bakhtin, Mikhail (1895-1975)
Balzac, Honoré de (1799-1850)
Bang, Herman (1857-1912)
Barthes, Roland (1915-1980)
Batteux, Charles: (1713-1780) 
Beardsley, Monroe Curtis (1915-1985) 
Bech, Glenn (f. 1991)
Beck-Nielsen, Claus (f. 1963)
Beckett, Samuel (1906-1989)
Benjamin, Walter (1892-1940)
Bergson, Henri (1859-1941)
Berkeley, George (1685-1753)
Bjerring, Viggo (f. 1981)
Björk, Nina (f. 1967)
Blixen, Karen (1885-1962)
Bloch, Ernst (1885-1977)
Boberg, Thomas (f. 1960)
Bohr, Niels (1885-1962)
Bolaño, Roberto (1953-2003)
Booth, Wayne Clayson (1921-2005)
Borden, Lizzie (1860-1927) 
Borges, Jorge Luis (1899-1986) 
Borges, Tage Aille ( Jens Carl Sanderhoff) (f. 1966)
Botoft, Rasmus (f. 1972)
Bradley, Andrew Cecil (1851-1935) 
Brandenburg, Agnes af (1257-1304) 
Brinch, Niels (f. 1956)
Brown, Cindy Lynn (f. 1973) 
Brøndum-Nielsen, Johannes (1881-1977)
Buch, Martin (f. 1968) 
Bukowski, Henry Charles (1920-1994)
Buñuel, Luis (1900-1983)

Camus, Albert (1913-1960)
Capote, Truman (1924-1984)
Carnap, Rudolf (1891-1970)
Carpentier, Alejo (1904-1980)
Carver, Raymond (1938-1988)
Castro, Rosalía de (1837-1885)
Ceaușescu, Nicolae (1918-1989)
Céline, Louis-Ferdinand (1894-1961) 
Cervantes, Miguel de (1547-1616) 
Cézanne, Paul (1839-1906)
Channing, William Ellery (1817-1901)
Chaplin, Charles Spencer (1889-1977)
Chopin, Frédéric (1810-1849)
Christensen, Inger (1935-2009) 
Christiansen, Torben
Clark, Mathilde Walter (f. 1970)
Cohn, Dorrit (1928-2012) 
Connelly, Michael (f. 1956) 
Coover, Robert (f. 1932)
Copi, Irving M. (1917-2002) 
Culler, Jonathan (f. 1944) 
Cunha, Teresa Sobral (f. 1943)
Currie, Mark (f. 1962)

Dahlerup, Pil (f. 1939)
Darwin, Charles Robert (1809-1882) 
Daugaard, Solveig (f. 1977) 
Deleuze, Gilles (1925-1995)
Derrida, Jacques (1930-2004)
Descartes, René (1596-1650)
Dickens, Charles John Huffan (1812-1870)
Doubrovsky, Julien Serge (1928-2017)
Doyle, Sir Arthur Conan (1859-1930) 
Dretske, Frederick Irwin (1932-2013) 
Duchamp, Henri-Robert-Marcel (1887-1968) 
Due, Mirian (f. 1982)
Duffer, Matt (f. 1984)
Duffer, Ross (f. 1984)

Eagleton, Terry (f. 1943) 
Einstein, Albert (1879-1955) 
Elfman, Danny (f. 1953) 
Eliot, Thomas Stearns (1888-1965) 
Ellis, John M. (f. 1936)
Emig, Troels (f. 1979)
Eriugena, Johannes Scotus (815-877) 
Eslund, Mads (f. 1975)
Esterházy, Péter (1950-2016) 
Euklid (omkr. 325-265 f.v.t.) 
Evans, Mary Ann (George Eliot) (1819-1880)
Everett III, Hugh (1930-1982) 

Falbert, Bent (f. 1947)
Fauth, Søren Robert (f. 1971) 
Favrholdt, David (1931-2012) 
Fish, Stanley (f. 1938) 
Flaubert, Gustave (1821-1880)
Fludernik, Monika (f. 1957)
Fontane, Theodor (1819-1898) 
Forsom, Chresten (f. 1980) 
Foss, Kristian Bang (f. 1977)
Foucault, Michel (1926-1984) 
Fourier, Charles (1768-1830)
Frank, Niels (f. 1963)
Frege, Gottlob (1848-1925)
Freud, Sigmund (1856-1939) 
Freytag-Loringhoven, Elsa von (1874-1923)
Frost, Lars (f. 1973)

Gadamer, Hans-Georg (1900-2002)
Galilei, Galileo (1564-1642) 
Gaut, Berys (f. 1958) 
Genette, Gérard (1930-2018)
Gibbon, Edward (1737-1794) 
Gjerlevsen, Simona Zetterberg (f. 1988)
Godard, Jean-Luc (1930-2022)
Gogol, Nikolai V. (1809-1852) 
Gramsci, Antonio Francesco (1891-1937)
Grossman, David (f. 1954)
Guldager, Katrine Marie (f. 1966) 
Gödel, Kurt Friedrich (1906-1978) 

Hagen, Christina (f. 1980) 
Halskov, Andreas Kakiou (f. 1981)
Halskov, Lars Bork (f. 1963)
Hamburger, Käte (1896-1992)
Hansen, Hans Lauge (f. 1954)
Hansen, Nils Gunder (f. 1956)
Harshaw [Hrushovski], Benjamin (1928-2015)
Hartnack, Johan Justus Daniel Gustav Volmer (1912-2005) 
Hassan, Yahya (1995-2020)
Hastrup, Kirsten (f. 1948)
Hawking, Stephen (1942-2018)
Hegland, Tore Jacob (1933-2002)
Heidegger, Martin (1889-1976) 
Heisenberg, Werner Karl (1901-1976)
Helle, Helle (f. 1965)
Henningsen, Poul (1894-1967)
Henriksen, Helle Thylkjær (f. 1971) 
Heraklit (omkr. 540-480 f.v.t.) 
Herman, David (f. 1962)
Herodot (omkr. 484-425 f.v.t.) 
Hieronymus (omkr. 345-420)
Hjelmslev, Louis (1899-1965)
Holberg, Ludvig (1684-1754) 
Homer (form. 8. årh f.v.t.)
Horats [Quintus Horatius Flaccus] (65-8 f.v.t) 
Huizinga, Johan (1872-1945)
Hultberg, Peer (1935-2007)
Hume, David (1711-1776)
Husserl, Edmund (1859-1938) 
Hutcheon, Linda (f. 1947) 
Høeg, Mette Pedersen (f. 1985)
Høeg, Tine (f. 1985) 
Højrup, Peter (f. 1974) 
Hölderlin, Friedrich Johann Christian (1770-1843)

Ibsen, Henrik (1828-1906)
Ishiguro, Kazuo (f. 1954)

Jacobsen, Jens Peter (1847-1885) 
Jakobson, Roman (1896-1982) 
Jakubinskij, Lev P. (1892-1945) 
Jansson, Lars (1926-2000)
Jansson, Tove (1914-2001) 
Jensen, Anders Rou (f. 1953)
Jensen, Elisabeth Halskov (f. 1964) 
Jensen, Johannes Vilhelm (1873-1950) 
Jensen, Peder Frederik (f. 1978) 
Jeppesen, Ea (f. 1978)
Jeroféjev, Venedikt (1938-1990)
Jespersen, Mikkel Birk (f. 1982)
Johansen, Jørgen Dines (1943-2018) 
Johnson, Mark (f. 1949)
Joyce, James (1882-1941)
Juul, Pia (1962-2020)
Jørgensen, Hans Otto (f. 1954) 
Jørgensen, Per Schultz (1933-2022)

Kafka, Franz (1883-1924)
Kant, Immanuel (1724-1804) 
Keynes, John Maynard (1883-1946)
Kierkegaard, Søren Aabye (1813-1855) 
King, Martin Luther (1929-1968) 
Kirk, Hans (1898-1962)
Kjældgaard, Lasse Horne (f. 1974) 
Klarlund, Anders Rønnow (f. 1971) 
Klausen, Søren Harnow (f. 1966) 
Klawonn, Erich (1942-2001)
Klipping, Erik (1249-1286) 
Klougart, Josefine (f. 1985)
Klujeff, Marie Lund (f. 1968)
Knausgård, Karl Ove (f. 1968)
Kopernikus, Nicolaus (1473-1543) 
Korsgaard, Thomas (f. 1995)
Kraglund, Rikke Andersen (f. 1975)
Kripke, Saul Aaron (f. 1940) 
Krysippos (omkr. 279-206 f.v.t.) 
Kuhn, Thomas S. (1922-1996) 
Kundera, Milan (f. 1929) 
Køppe, Simo (f. 1951)

Lamarque, Peter (f. 1948)
Larsen, Martin (1969-2022) 
Laudrup, Michael (f. 1964)
Le Guin, Ursula K. (1929-2018)
Leibniz, Gottfried Wilhelm (1646-1716) 
Lejeune, Philippe (f. 1938)
Lenin, Vladimir Ilitj (1870-1924)
Lescure, Jean (1912-2005)
Leth, Jørgen (f. 1937)
Lévinas, Emmanuel (1906-1995)
Lewis, David Kellogg (1941-2001) 
Lindø, Anna Vibeke (f. 1949) 
Llambías, Pablo (f. 1964)
Lucas, Maja (f. 1978)
Lukács, György (1885-1971)
Lundbye, Vagn (1933-2016)
Luther, Martin (1483-1546)
Luxemburg, Rosa (1871-1919)
Lynch, David Keith (f. 1946)
Løgstrup, Knud Ejler Christian (1905-1981) 
Løvring, Kai (1931-2002)

Mackail, John William (1859-1945) 
Madsen, Svend Åge (f. 1939)
Madsen, Vilhelm Thorvald Charles Svejstrup (1883-1946) 
Mann, Thomas (1875-1955)
Martin, Mary Patricia (
Marx, Karl Heinrich (1818-1883)
McTaggart, John McTaggart Ellis (1866-1925) 
Mendel, Gregor Johann (1822-1884)
Menved, Erik (1274-1319)
Miller, J. Hillis (f. 1928)
Mitterrand, François (1916-1996)
Molina, Antonio Muñoz (f. 1956) 
Moliner, María (1900-1981)
Monet, Claude (1849-1926) 
Monteiro, Adolfo Casais (1908-1972)
Munch, Birgit (f. 1964) 
Murakami, Haruki (f. 1949)
Musil, Robert (1880-1942) 
Müller, Herta (f. 1953) 

Nabokov, Vladimir (1899-1977)
Nagel, Thomas (f. 1937) 
Nesbø, Jo (f. 1960) 
Neurath, Otto (1882-1945)
Newman, Francis William (1805-1897) 
Newton, Isaac (1643-1727)
Nexø, Tue Andersen, (f. 1974) 
Nielsen, Anders Vægter (f. 1963) 
Nielsen, Bent Vinn (f. 1951)
Nielsen, Ellen Wilhelmine (1888-1967) 
Nielsen, Henrik Skov (f. 1972)
Nielsen, Klaus (f. 1977) 
Nielsen, Knud Steffen (f. 1947) 
Nielsen, Madame (f. 1963) 
Nielsen, Morten (1922-1944) 
Nielsen, Søster (f. 1963)
Nietzsche, Friedrich Wilhelm (1844-1900) 
Norbrandt, Henrik (f. 1945-2023)
Nordenhof, Asta Olivia (f. 1988)
Nors, Dorthe (f. 1970)
Nowottny, Winifred (1935-1975) 
Nussbaum, Martha (f. 1947)
Nyhavn, Ejler (Allan Hansen) (f. 1963)
Næss, Arne (1912-2009) 
Nøjgaard, Morten (f. 1934) 
Nørgaard, Lars Bo (1981-2021) 

Obioma, Chigozie (f. 1986) 
Ohmann, Richard (f. 1931) 
Olsen, Ursula Andkjær (f. 1970)
Orwell, George (Eric Arthur Blair) (1903-1950) 

Palahniuk, Charles Michael ‘Chuck’ (f. 1962) 
Palau, Joaquín Xirau (1895-1946)
Pappé, Ilan (f. 1954) 
Parmenides (515-470 f.v.t.)
Pastior, Oskar (1927-2006) 
Paulus (omkr. 10-67 eft. kr.) 
Pavel, Thomas G. (f. 1941)
Paz, Octavio (1914-1998)
Pedersen, Christian Bank (f. 1969) 
Perec, Georges (1936-1982)
Pessoa, Fernando (1888-1935) 
Petersen, Arne Herløv (f. 1943)
Phelan, James (f. 1951)
Pierce, Charles Sanders (1839-1914) 
Platon (omkr. 428-347 f.v.t.)
Poe, Edgar Allan (1809-1849)
Pontoppidan, Henrik (1857-1943)
Popper, Sir Karl Raimond (1902-1994) 
Potebnja, Aleksander Afanasjevitsj (1835-1891) 
Pound, Ezra (1895-1972)
Povlsen, Karen Klitgaard (f. 1952) 
Pratt, Mary Louise (f. 1948)
Priest, Graham (f. 1948)
Prior, Arthur Norman (1914-1969) 
Protagoras (omkr. 481-411 f.v.t.) 
Proust, Marcel (1871-1922)
Puskás, Ferenc (1927-2006) 

Rankine, Claudia (f. 1968)
Rask, Rasmus (1787-1832)
Rasmussen, Bjørn (f. 1983) 
Rasmussen, Halfdan (1915-2002) 
Reich, Ebbe Kløvedal (1940-2006) 
Reichenbach, Hans (1891-1953) 
Reitan, Rolf (f. 1941)
Richardson, Brian (f. 1953)
Ricœur, Paul (1913-2005)
Rimbaud, Jean Nicholas Arthur (1854-1891) 
Robbe-Grillet, Alain (1922-2008)
Romberg, Bertil (1925-2005)
Ronen, Ruth (f. 1958)
Rosenkranz, Karl (1805-1879)
Russell, Bertrand Arthur William (1872-1970) 
Ryan, Marie-Laure (f. 1946)
Ryle, Gilbert (1900-1976)

Sá-Carneiro, Mário de  (1890-1916)
Sade, Donatien Alphonse François – Marquis de (1740-1814)
Sarris, Andrew (1928-2012)
Sartre, Jean-Paul (1905-1980)
Schlick, Moritz (1882-1936) 
Schmidt, Rigmor Kappel (f. 1953) 
Schnack, Asger (f. 1949)
Scholes, Robert (1929-2016) 
Scorsese, Martin (f. 1942)
Searle, John Roger (f. 1932) 
Seeberg, Kenan (f. 1959)
Serge, Victor (1890-1947) 
Serup, Martin Glaz (f. 1978)
Shakespeare, William (1564-1616) 
Sidney, Sir Philip (1554-1586) 
Simões João, Gaspar (1903-1987)
Simonsen, Karen-Margrethe (f. 1962) 
Simonsen, Peter (f. 1972)
Simonsen, Simon Sjørup (f. 1970) 
Sjklovskij, Viktor B. (1893-1984) 
Skovmand, Keld (f. 1963)
Sofokles (omkr. 496-406 f.v.t.) 
Sonnergaard, Jan (1963-2016)
Spenser, Edmund (1552-1599) 
Spivak, Gayatri Chakravorty (f. 1942)
Stanzel, Franz Karl (f. 1923)
Stecker, Robert (f. 1948) 
Steinbeck, John Ernst (1902-1968)
Sterne, Laurence (1713-1768) 
Storr-Hansen, Nanna (f. 1991)
Suvin, Darko Ronald (f. 1930) 
Søkilde, Morten (f. 1974) 
Søndergaard, Leif (f. 1946) 

Tanggaard, Lene (f. 1973)
Tempier, Étienne (1210-1279)
Thomas, Dylan (1914-1953) 
Thomsen, Hans Jørgen (1950-2005) 
Thoreau, Henry David (1817-1862)
Thurah, Thomas (f. 1963)
Todorov, Tzvetan (1939-2017) 
Togeby, Ole (f. 1947)
Tolstoj, Lev (1828-1910) 
Trap-Jensen, Lars (f. 1960)
Turgenev, Ivan (1818-1883) 
Twain, Mark (Samuel Langhorne Clemens) (1835-1910)

Ulfeldt, Leonora Christina (1621-1698)
Utzon, Jørn (1918-2008) 

van Eyck, Jan (1390-1441) 
Viemose, Hanne Højgaard (f. 1977) 
Voetmann, Harald (f. 1978)
Voltaire (François-Marie Arouet) (1694-1778) 
von Trier, Lars (f. 1956)

Walsh, Richard (f. 1964)
Whitehead, Alfred North (1861-1947) 
Wiinblad, Christel (f. 1980)
Wilde, Oscar Fingal O’Flaherty Wills (1854-1900) 
Williams, Serena (f. 1981)
Wittgenstein, Ludwig Josef Johann (1889-1951) 
Wolf, Jakob (f. 1952)
Woolf, Virginia (1882-1941)
Wordsworth, William (1770-1850)