Truslen fra USA

Vores nære allierede, USA’s præsident, truer igen med at annektere Cuba, Jamaica, Mexico, Canada, Island og Grønland. 

Havde truslen kun været indirekte og bestået i præsidentens offentliggørelsen af et verdenskort, hvor det amerikanske flag er tværet ud over de nævnte lande, ville det stadig i sig selv være en voldsom og uacceptabel provokation, men truslen er som bekendt bakket op af Trumps hyppigt gentagne krav om Grønlands territorium og et bevidst og aktivt arbejde på at vinde indflydelse i Grønland. Den er også bakket op af gentagne udtalelser om, at både Canada og Mexico burde være en del af USA og af den voldsomme handelskrig, som Donald Trump har indledt mod Canada. 

Columbia blev udsat for gentagne trusler om invasion, indtil de i august erstattede den venstreorienterede regering med en ultra højreorienteret og mere USA-venlig regering.

I Europa har den amerikanske regering aktivt og offensivt blandet sig i valgkampe i flere lande, herunder Ungarn, hvor de gjorde, hvad de kunne for at få den højrenationale og USA og Rusland-venlige Orban genvalgt. Det mislykkedes. I Tyskland har de støttet det højreekstremistiske AFD, som lige har haft en voldsom fremgang ved delstatsvalget i Sachsen-Anhalt. Og så er der toldkrigen og de utilslørede forhånelser og gentagne løgnehistorier.

Donald Trump er den øverstbefalende for hæren, flåden og luftvåbnet, og han gav ordren til at afsætte og tilfangetage den selvstændige nation Venezuelas præsident og indsætte en USA-venlig marionetregering og påtvinge dem en såkaldt ‘aftale’ om at lade USA få adgang til at udvinde og aftage landets olie. Trump har ikke lagt skjul på, at det var Venezuelas olie, han ville have.

Iran har også olie, som USA gerne vil have fingrene i, men ligesom Venezuelas regering har Irans været modvillig. Trump beordrede Irans præsident likvideret og bomber med let hånd Iran, herunder civile mål på landjorden og senest et civilt iransk fragtskib, når han ikke får det, som han vil have det.

Trump er også interesseret i mineralerne i Grønlands undergrund, en række sjældne metaller, der bruges til avancerede magneter i elbiler, missiler og kampfly.

Det er i det lys vi skal se truslerne mod Cuba, Jamaica, Mexico, Canada, Island og Grønland. Vi skal også se dem i lyset af Donald Trumps generelle forhold til demokrati. Det er noget, man ikke behøver at være i tvivl om. 

Inden Trump tabte præsidentvalget i 2020, havde han åbent erklæret, at han ikke ville acceptere et eventuelt valgnederlag, fordi han angiveligt kun kunne tabe, hvis der var tale om valgsvindel. 

Efter sit valgnederlag ringede Trump den 2. januar 2021 til delstaten Georgias republikanske indenrigsminister Brad Raffensperger og forsøgte at presse ham til at ‘finde’ 11.780 stemmesedler med et kryds ud for Trumps navn, sådan at vinderen Joe Bidens valgsejr kunne omgøres. 

Da det mislykkedes, kørte Trump et offensiv mediekampagne, hvor han påstod, at der havde været tale om valgsvindel (sådan som han allerede inden valget havde fortalt, at han ville, hvis han ikke vandt). Valgresultatet blev herefter kontrolleret grundigere end noget tidligere valg i USA, og det ændrede ikke ved udfaldet.

Trump forsøgte herefter ved private møder, aggressive telefonsamtaler og trusler om offentlig udhængning og politisk gengældelse at presse sin vicepræsident Mike Pence til at bruge sin position som formand for Senatet til at afvise valgmandsstemmer fra svingstater, sådan at overdragelsen af magten til den nyvalgte præsident Biden den 6. januar kunne forhindres. Men Pence modstod presset.

Senere samme dag opfordrede Trump sine tilhængere til at marchere mod Kongressen, og de gjorde de. Selv da bevæbnede Trump-tilhængere voldeligt brød igennem sikkerhedsstyrkernes barriere og trængte ind i bygningen, undlod Donald Trump at opfordre dem til at gå hjem igen eller nedlægge våbnene. Det lykkedes de indtrængende at afbryde godkendelsen af valgresultatet, men Kongressens eget politi fik forstærkning udefra og fik til sidst ryddet bygningen for indtrængere og færdiggjort magtoverdragelsesproceduren.

Men Trump anerkendte aldrig Bidens valgsejr, og da han siden vandt valget i 2024, benådede har straks, trods lange fængselsdomme, alle sine tilhængere, som havde deltaget i statskupforsøget den 6. januar 2021.

Derefter gik han i gang med at regere per dekret, sådan at han kunne slippe for de besværlige processer med at få lovforslag igennem Kongressen, hvor han ellers har flertallet i begge kamre. Store dele af de dekreter, han har underskrevet i al hast, har vist sig ulovlige, ligesom det uprovokerede angreb på Iran var ulovligt i henhold til den amerikanske forfatning. Det skulle være godkendt i Kongressen.

Nu taler Trump om mulighederne for at omgå konstitutionens bestemmelser om, at en amerikansk præsident kun kan sidde i to perioder, sådan at han kan blive ved magten efter næste præsidentvalg.

Det er for sent med Venezuela, men vi kan stadig vise, at vi står sammen med Cuba, Jamaica, Mexico, Canada, Island og Grønland og støtter deres ret til selvstændighed.