Jødedom er ikke en nationalitet, men en religion. Bygger man en nationalstat med det formål at betrygge tilværelsen for alle tilhængere af en bestemt religion, vil man uvilkårligt komme til at begå overgreb på de borgere, som bor inden for statens grænser, men ikke er tilhængere af denne religion. De vil blive opfattet som statens fjende og blive tildelt mere begrænsede rettigheder og muligheder af staten end tilhængere af statsreligionen, præcis som det fra begyndelsen har været tilfældet for de ikke-jødiske borgere i Israel.
Ydermere: Når staten ikke er defineret som et organ for den befolkning, som bor inden for dens grænser, men som et organ for alle de tilhængere af statsreligionen, som bor i hele verden, vil staten uvilkårligt få behov for at udvide sit territorium for at kunne rumme alle de tilflyttere, den ønsker at tiltrække. Statens repræsentanter vil derfor uvilkårligt tænke som og ultimativt optræde som en imperialistisk magt, præcis som Israel fra begyndelsen har gjort.
Ideelt set fandtes der ikke statsreligioner (som fx den danske) og slet ikke religiøse stater (som fx Israel, Iran og Italien). Ideelt set ville Israel og Palæstina være ét land fra floden til havet, hverken jødisk eller muslimsk, men fælles med lige ret og værdighed for alle landets indbyggere. hvordan man kan nå dertil, eller om det nogensinde vil være muligt, er en anden sag. Det er klart, at det perspektiv er blevet sværere, ja, nærmest umuligt, at få i fokus nu, hvor Israels regering og militær har gjort enhver palæstinenser til sin fjende, har smadret det lidt, der var tilbage af Palæstina, til ugenkendelighed og ydmyget, udsultet, fordrevet, traumatiseret, lemlæstet og myrdet palæstinensere i et ubegribeligt og utilgiveligt omfang.
Hvordan kan man kræve, at palæstinensere efter den historiske skændsel skal kunne opfattere de israelere, der har tilladt eller ligefrem opildnet til denne katastrofe, som deres landsmænd? Hvordan kan man forvente det?
Og Israel, den eneste mellemøstlige atommagt, det største mellemøstlige militærmagt, vil aldrig tillade, at Israel og Palæstina bliver til ét, og at muslimer får de samme rettigheder og vilkår som jøderne. Hvem skulle gennemtrumfe sådan en forandring mod det israelske militærs og dettes ledelses vilje? Hvem vil og hvem kan løse den opgave? Det ville blive den blodigste krig i Mellemøstens moderne historie.
En tostatsløsning forekommer lige så urealistisk, for hvor skulle den ligge? Israel har taget næsten det hele og har smadret resten. Hvor er det land, som kan rumme alle de palæstinensiske flygtninge, og hvem vil og kan garantere deres sikkerhed?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar