mandag den 1. december 2025

KAPITEL 9: Hvad er en forfatter? (fjerde klip)


Forfatterne og deres heteronymer

Vi kender til ‘ordinære’ pseudonymer som Karen Blixens, da hun i 1934 udgav Syv fantastiske fortællinger under navnet Isak Dinesen. Her er et forfatternavn blot skiftet ud med et andet. Mere komplekst bliver det, hvis forfatteren opdigter en særlig forfatteridentitet, som er værkets angivelige forfatter. Den portugisiske digter Fernando Pessoa benyttede begrebet heteronym som betegnelse for denne litterære praksis, hvor en fiktiv forfatterfigur udstyres med sit eget selvstændige forfatterskab. Heteronymet er altså ligesom pseudonymet et opdigtet navn, men heteronymet adskiller sig fra pseudonymet ved at have sin egen identitet i form af sær- lige karaktertræk, en personlig historie, et særligt udseende og en egen genkendelig litterære praksis. Fernando Pessoa benyttede sig selv af en række forskellige heteronymer, bl.a. Álvaro de Campos og Alberto Caeiro. 
    I en dansk sammenhæng havde den unge digter Mikkel Fossmo i en årerække et selvstændigt liv på Facebook, hvor han i knap form fortalte om sit liv i Latinamerika. Han udgav digte i Hvedekorn og Øverste Kirurgiske, udgav digtsamlinger og blev præmieret af Statens Kunstfond. På sin 75-års fødselsdag afslørede forfatteren Arne Herløv Petersen imidlertid, at Fossmo var hans heteronym. 
    Vi kender til to værker af den galiciske digter Emilio Alvarez, udgivet på forlaget Basilisk i den danske digter Peter Højrups oversættelse. I oversætterens forord til Rejsen til Asturien (2020) hedder det: 

"Emilio Alvarez (1892-1952) levede hele sit liv i området omkring Ourense i Galicien i det nordvestlige hjørne af Spanien. Han voksede op i et hus på Arnoiaflodens højre bred ikke langt fra den lille by Alleriz. Han boede alene sammen med sin mor, som han havde et had/kærlighedsforhold til. Allerede som 11-årig flyttede han ud i laden, hvor han boede sammen med en ubrudt række af æsler (der alle hed Sebastián), frem til moderens død i 1935" [Emilio Alvarez: Rejsen til Asturien, side 5]. 

Og sådan fortsætter den detaljerede beskrivelse af den galiciske digters liv, og hans kunstneriske virke sættes i sammenhæng med den galiciske digter Rosalía de Castro fra den såkaldte rexurdimento-digtning i det nittende århundrede, hvor galicisk sprog og kultur fik nyt liv efter århundreders spansk undertrykkelse. På kolofonsiden ser man den galiciske originaltitel A viaxi a Asturias, og det anføres, at digtværket er udgivet posthumt på forlaget Editorial Toxosoutos i 2007. Det er et galicisk forlag, der har en hjemmeside, som man kan besøge. Men når man søger på Emilio Alvarez blandt deres forfattere, dukker der ikke noget op. Det samme sker, hvis man søger på titlen A viaxi a Asturias. Og så kan man jo få den tanke, at nogen har spillet én et puds. At digteren Emilio Alvarez med hele to titler i dansk oversættelse måske i virkeligheden er et heteronym for en anden digter, måske endda en dansk. Hvem er i virkeligheden forfatteren? 
    Man kan gætte rigtigt, men man kan naturligvis også ramme ved siden af. I de første Facebook-år var den danske version fyldt med litterære eksperimenter. Der opstod løbende nye måder at bruge mediet på. 
    Fiktive figurer fik oprettet profiler, som skrev hyppige opdateringer med hver deres karakteristiske fiktive stemme, og i kommentarsporene udviklede sig lange dialoger mellem disse figurer og virkelige personer i et frodigt virvar. I forfattermiljøer blev der ivrigt gisnet om, hvem Facebook-profilen Ejler Nyhavn i virkeligheden var. Altså i virkeligheden uden for Facebook. Mange gættede på, at han måtte være Peter Adolphsens alter ego, fordi der gik frasagn om versromanen Katalognien, som Adolphsen og denne Nyhavn havde undervejs. Nyhavn var en af de flittigste skribenter i den danske Facebook-forfatteroffentlighed. Man husker fx hans oneliner-opdateringer om, hvad han i det pågældende øjeblik angiveligt foretog sig. De dukkede op flere gange dagligt med minuttallet påtegnet og blev læst som en kritik af Facebooks selvudstillinger, men omvendt også som en hyldest til denne nye offentligheds muligheder. Og så kunne man ikke finde Ejler Nyhavn på Krak. Spekulationerne om forfatteren bag figuren Ejler Nyhavn er i skrivende stund (januar 2023) registreret i Wikipedia-opslaget om ham. Nyhavn er imidlertid ikke Adolphsen, men tværtimod kunstnernavnet for en selvstændig eksistens med egen kunstnerisk praksis. 
    Forfatteren Claus Beck-Nielsen bekendtgjorde i 2001 sin egen død, som lykkeligvis var en konstrueret (eller en begrebslig/teoretisk) begivenhed. Siden har han udgivet værker under forskellige pseudo- og heteronymer. I 2014 debuterede således en Madame Nielsen med romanen Den endeløse sommer, og denne Madame har sin helt egen identitet og offentlige fremtræden. Hun har sin egen Facebook-profil, hvor hun dog hedder Søster Nielsen. Det betyder, at Madame Nielsen er Claus Beck-Nielsens fortæller af historien om udgivelsen af Den endeløse sommer (og senere af Invasionen og Det højeste væsen). Udgivelsen af værket bliver således i sig selv til fiktion, fordi begivenheden er en fiktion med en fortæller, som ikke er identisk med forfatteren Claus Beck-Nielsen. Derudover har selve ro- manen sin egen fortæller, som er en tredje instans. Det kompliceres yderligere af, at Den endeløse sommer er en førstepersonsfortælling, hvor Madame Nielsen altså gør krav på at være romanens fortæller. Eller dette kan faktisk heller ikke afgøres med sikkerhed, skriver Solveig Daugaard: 

"Perspektivet ligger hos en spinkel, ung dreng, ‘som måske er en pige, men endnu ikke ved det,’ det er ham, som siden skal blive til fortællersken, forstår man umiddelbart ..." [Solveig Daugaard: anmeldelse på LitteraturNu.dk].

Dette er kompliceret også af grunde, som ikke kun har med værket at gøre, for kan vi overhovedet tillade os at antage, at Madame Nielsen er en fiktiv person? Måske var Claus Beck-Nielsens iscenesættelse af sin egen død ikke blot en kunstnerisk happening. Måske var det forberedelsen af et virkeligt identitetsskifte. Måske findes Claus Beck-Nielsen faktisk ikke længere, men er blevet afløst af transpersonen Madame Nielsen? Denne mulighed kan vi ikke uden videre udelukke. Er dette tilfældet, må vi sige, at Madame Nielsen er forfatteren til Den endeløse sommer. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Sidevisninger den seneste måned