tirsdag den 11. august 2026

En mageløst magelig palæontologisk sommerferiefortælling










Megatherium er et sydamerikansk dovendyr. Den vejer 3-4 tons, altså omtrent det samme som en indisk hanelefant, vil jeg tro. Hvem gider egentlig tjekke den slags? Når den undtagelsesvis bekvemmer sig til at rejse sig på bagbenene, fx for at strække sig efter en middagslur eller hyggesnacke lidt i den allernærmeste trætop inden det er tid til at hænge sig op for natten, rækker den mageligt 4 meter op i luften. Det er temmelig meget højere oppe, end du har taget dig sammen til at gemme din ellers så hemmelige småkagedåse. Den kan blive op til 6 meter langt fra halespids til snude. Det er længere end dit soveværelse. Det skal man lige tænke over, før man inviterer sådan en sovetryne med hjem.

Nuvel, vi er alligevel lidt sent på den, hvad det angår. Den uddøde for 10-11.000 år siden – formodentlig spist af mennesker, der ikke orkede at fange fisk – men jeg fik ikke lige tid til at fortælle historien før nu.

Det første fossilerede skellet af Megatherium americanum blev ved et ubelejligt tilfælde opdaget i 1787 på bredden af ​​Luján-floden i det nuværende Argentina. Eksemplaret blev før eller siden fragtet til Spanien, hvor den franske palæontolog Georges Cuviers i et sjældent vågent øjeblik fik øje på den dovne slambert og navngav den i 1796, hvor ingen ellers endnu havde gidet at give sådanne forhistoriske kræ sådanne fine videnskabelige navne. Det var også Cuviers, der fastslog, at Megatherium var et dovendyr. Det kunne han lige overkomme at konstatere ved sammenligning med andre kendte dovendyr. Ingen nævnt, ingen glemt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Sidevisninger den seneste måned