Jeg anmelder ikke bøger, men her er en roman, jeg gerne vil anbefale. Peter H. Olesen: De sortklædte
Jeg tænker, her er noget, man vil kunne genkende, hvis man er ung i provinsen, ikke kommer fra et kunstnerhjem, men har en stærk æstetisk bevidsthed, ved at man tilhører en subkultur, der er så meget sub, at den ikke hedder noget, og som ingen af dem udenfor rigtig forstår. De andre er også for gamle og hænger fast i noget, som allerede var forældet for to-tre år siden, hvilket næsten er et liv siden. Man skriver digte og ser op til digtere, som også skriver sortklædt. Man er liderlig hele tiden, og utålmodig efter at komme videre. Fester opstår spontant, digte kommer som automatskrift, man ryger og drikker, finder på seje navne til de andre i det sortklædte slæng, skifter frisure, skifter navn igen. Man improviserer noget musik med de forhåndenværende remedier og har absolut nogle musikgenrer, som er de rigtige, men har også den åbenhed, at man pludselig begejstres af noget reggae. Vennerne betyder det hele. Gruppen. Måske er man vokset fra sin hjemby og ud af gymnasiet. Er man pludselig forelsket uden at vide det?
Det kunne foregå i Newcastle eller Kiel, men foregår nok i Århus i 1980.
Man kan bestille den hos forlaget Melodika.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar