Her er en artikel fra april 2004, hvor Thomas Heine, Jyllands-Postens daværende korrespondent i Amman, konstaterede, at Israel dengang allerede i 40 år i det skjulte havde haft atomvåben:
“Med sidste uges løsladelse af den israelske atomtekniker Mordechai Vanunu, efter mere end 17 års fængsel, er der igen fokus på Israels atomvåben. Vanunu var manden, der i 1986 lækkede oplysninger til den britiske avis Sunday Times - inklusive fotografier og skitser fra det tophemmelige reaktoranlæg ved byen Dimona i Negev-ørkenen - og dermed gav verden, hvad der endnu i dag er det mest konkrete og detaljerede indblik i det israelske atomvåbenprogram.
Baseret på Vanunus afsløringer og diverse satellit-fotos af de israelske installationer vurderer eksperter, at Israel i dag råder over mellem 70 og 400 atomvåben - med de fleste skøn i spektret 100-200. De fremstilles i Dimona-komplekset, der bl.a. rummer en produktionsreaktor for plutonium og en underjordisk separationsfabrik.”
Dette er mere end 20 år siden. Alt tyder altså på, at Israel i mere end 60 år selv har haft atomvåben, men i det skjulte. Gennem mere end 30 år har Netanyahu påstået, at Iran nu var på nippet til at kunne producere atomvåben. Denne påstand har han brugt som røgslør for at dække over sit regimes forbrydelser inden og uden for landets grænser og over sin egen korruption og nedbrydning af det israelske demokrati.
Han har også brugt det som påskud for at angribe Iran militært. Nu med en større voldsomhed end før. Det sker netop idét, USA og Iran skulle til at indgå en ny aftale, der skulle sikre, at Iran ikke udviklede eller producerede atomvåben, mens USA til gengæld skulle opgive nogle af deres økonomiske og diplomatiske sanktioner mod Iran. USA havde i 2018, under Trumps første regeringsperiode, ensidigt trukket sig ud af JCPOA-aftalen, der var en aftale mellem Iran, EU og FN's sikkerhedsråds permanente medlemmer, som havde et tilsvarende indhold. Netanyahu ønskede ikke nogen sådan ny aftale mellem USA og Iran, selvom den vel netop ville give USA mulighed for at kontrollere Irans atomenergianlæg og give den bedst mulige sikkerhed mod udvikling af iranske atomvåben – formodentlig fordi den ville styrke Iran økonomisk.
Så de bombede Iran og fik som planlagt også USA's forhandlinger med Iran til at eksplodere. Det måtte Israel gerne, hævdede Netanyahu, for Israels sikkerhed krævede det. Et argument, som ingen mening giver, når man ser på de faktiske omstændigheder. Uanset, om det nu faktisk er rigtigt, at Iran var på nippet til at udvikle atomvåben. Den risiko var Irans planlagte aftale med USA et bedre forsvar mod.
Nu skal USA og resten af Vesten desuden acceptere, at Irans potentielle evne til at udvikle atomvåben er farligere, end at Israel efter alt at dømme selv har haft atomvåben i mere end 60 år og har et avanceret u-bådsbaseret atomvåbenprogram. Det Israel, som er den stat i regionen, som oftest og med størst effekt angriber nabolandene militært.
Hvordan Israels etniske rydning af det palæstinensiske Gaza og bid for bid-okkupation af Vestbredden skrider stadig hastigere frem i ly af krigen mod Iran, er en anden og grum historie om formålet med den seneste krig, Israel har startet.
Der er ikke mange, som kan lide præstestyret i Teheran, og det er med virkelig god grund. Men at Israel udgør en langt større militær trussel mod alle andre i Mellemøsten, end Iran gør, er evident.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar