Black man

En del af Stevie Wonders tekster kan virke naive. Det gælder særligt de politiske, som for en stor del handler om racisme. Det skal siges, at vældig mange antiracistiske tekster fra den tid var naive. Tænk blot på 'Jeg har set en rigtig negermand' med Lille Bo og familien Andersen fra 1970, hvor voksne har spekuleret i, hvordan et fireårigt barn mon ville opleve at møde mænd af forskellig farve, for så at slutte med at lade Lille Bo synge, at det var nemmere og sjovere, hvis vi alle sammen var blå.
    Den sang tror jeg ikke, Wonder ville have sunget med på, men han sang med på Paul McCartneys iørefaldende, men fjollede duet 'Ebony and Ivory', fra Tug of War. Den havde alle kvaliteter til at blive et hit, og det blev den, men det er ikke en af de firsersange, der står tilbage som mindeværdige. Sangen spørger om, at når de sorte og de hvide tangenter lever side om side i fuld harmoni på klaveret, hvorfor kan menneskene så ikke bare gøre det samme. Ud over det banale i at se menneskelivet som lige så enkelt som samklangen mellem halve og hele toner så virker det vel heller ikke antiracistisk gennemtænkt at tildele de hvide mennesker den absolutte hovedrolle, som de hele toner har i musikken, og efterlade de sorte med rollen som undtagelsen, det skæve, den blå tone i en blues.
    Flere af Wonders egne tekster er omtrent lige så naive, men nogle af dem har til gengæld en aggressiv energi, som alligevel gør dem værd at høre. Det gælder udpræget den socialrealistiske 'Living for the City' fra 1973.
    Jeg synes slet ikke, teksten til 'Black Man' fra Songs in the Key of Life, udsendt i 1976, er dårlig. Størstedelen af teksten i den 8.34 minutter lange sang er opremsning af, hvad mænd (og to kvinder) af forskellig farve har bidraget med til civilisationens fremskridt og udviklingen af USA som nation. Sangen var en del af Black pride-bevægelsen. Teksten skal naturligvis ses i lyset af, hvordan USA's historie op til det tidspunkt i skolebøgerne, i film, litteratur og sangtekster var beskrevet som den hvide mands succesfulde fremmarch i den nye verden.

Hør Black Man

Teksten

First man to die

For the flag we now hold high (Crispus Attucks)

Was a black man

The ground were we stand

With the flag held in our hand

Was first the redman's

Guide of a ship

On the first Columbus trip (Pedro Alonzo Nino)

Was a brown man

The railroads for trains

Came on tracking that was laid

By the yellow man

We pledge allegiance

All our lives

To the magic colors

Red, blue and white

But we all must be given

The liberty that we defend

For with justice not for all men

History will repeat again

It's time we learned

This World Was Made For All Men

Heart surgery

Was first done successfully

By a black man (Dr Daniel Hale Williams)

Friendly man who died

But helped the pilgrims to survive (Squanto)

Was a redman

Farm workers rights

Were lifted to new heights (Caesar Chavez)

By a brown man

Incandescent light

Was invented to give sight (Thomas Edison)

By the white man

We pledge allegiance

All our lives

To the magic colors

Red, blue and white

But we all must be given

The liberty that we defend

For with justice not for all men

History will repeat again

It's time we learned

This World Was Made For All Men

Here me out...

Now I know the birthday of a nation

Is a time when a country celebrates

But as your hand touches your heart

Remember we all played a part in America

To help that banner wave

First clock to be made

In America was created

By a black man (Benjamin Banneker)

Scout who used no chart

Helped lead Lewis and Clark

Was a redman (Sacagawea)

Use of martial arts

In our country got its start

By a yellow man

And the leader with a pen

Signed his name to free all men

Was a white man (Abraham Lincoln)

We pledge allegiance

All our lives

To the magic colors

Red, blue and white

But we all must be given

The liberty that we defend

For with justice not for all men

History will repeat again

It's time we learned

This World Was Made For All Men

This world was made for all men

This world was made for all men

This world was made for all men

God saved His world for all men

All people

All babies

All children

All colors

All races

This world's for you

and me

This world

My world

Your world

Everybody's world

This world

Their world

Our world

This world was made for all men

Here me out...

Who was the first man to set foot on the North Pole?

Mattew Henson – a black man

Who was the first american to show the Pilgrims at Plymouth the secrets

of survival in the new world?

Squanto – a redman

Who was the soldier of Company G who won high honors for his courage

and heroism in World War 1?

Sing Lee – a yellow man

Who was the leader of united farm workers and helped farm workers

maintain dignity and respect?

Caesar Chavez – a brown man

Who was the founder of blood plasma and the director of the Red Cross

blood bank?

Dr. Charles Drew – a black man

Who was the first American heroine who aided the Lewis and Clark

expedition?

Sacajewa – a red woman

Who was the famous educator and semanticist who made outstanding

contributions to education in America?

Hayakawa – a yellow man

Who invented the world's first stop light and the gas mask?

– a black man

Who was the American surgeon who was one of the founders of

neurosurgery?

Harvey William Cushing – a white man

Who was the man who helped design the nation's capitol, made the first

clock to give time in America and wrote the first almanac?

Benjamin Banneker – a black man

Who was the legendary hero who helped establish the League of Iroquois?

Hiawatha – a red man

Who was the leader of the first microbiotic center in America?

– a yellow man

Who was the founder of the city of Chicago in 1772?

Jean Baptiste – a black man

Who was one of the organizers of the American Indian Movement?

Denis Banks – a red man

Who was the Jewish financier who raised founds to sponsor Cristopher

Columbus' voyage to America?

Lewis D. Santangol – a white man

Who was the woman who led countless slaves to freedom on the

underground rairoad?

Harriel Tubman – a black woman

Den daglige stoiker

Jeg kan se, at denne bog, som jeg har oversat fra engelsk til dansk, udkommer i både lydbogs- og papirformat den første august.

    Forfatterne har udvalgt 366 citater fortrinsvis fra oldgamle græske og romerske stoikere, altså et for hver dag i et skudår, og har sat dem ind i en konkret nutidig sammenhæng og spurgt sig selv, hvilke praktiske leveregler, man kan uddrage af de gamle sætninger i dag. 

    Jeg er ikke selv stoiker, vel egentlig langt fra, men jeg må sige, at der er kommet en rigtig god og praktisk anvendelig håndbog ud af den filosofiske øvelse. Samtidig giver bogen en indsigt i problemstillinger, tænkemåder og levevis fra en helt anden tid, og du vil flere gange blive overrasket over ligheden mellem den tids og vor tids problemer og derfor også relevansen af de gamle tænkeres ord.

    Læs mere hos forlaget her.

Forudbestilling af 'Hvad er skønlitteratur?'

Jeg har skrevet en bog om, hvad skønlitteratur er, og hvad der adskiller den fra faglitteratur, og hvornår de er vanskelige at skelne fra hinanden. Det er en tyk filosofibog, som handler om skønlitteratur. Den udkommer på Syddansk Universitetsforlag den 25. oktober.

    Bogens titel er Hvad er skønlitteratur?, og hvis du forudbestiller, får du den tilsendt, straks den kommer fra tryk. Det vil være cirka tre uger før den officielle udgivelse, hvor den altså bliver tilgængelig i boghandlen. 

    Der er også rabat. Du får den for 275 kr. inkl. moms, hvis du køber den i forsalg på forlagets hjemmeside inden 1. september. Derefter vil prisen være 348 kr.
    Hvad er skønlitteratur? har været mange år undervejs. Nu er den snart parat til udgivelse. Du kan forudbestille den her. 

Bogen er til alle med interesse for skønlitteratur, filosofi og sprogteori. Den henvender sig til dig, der studerer litteraturvidenskab eller filosofi, og til dig, der underviser i de samme fag. Den er også til dig, der underviser i dansk i udskolingen eller filosofi eller dansk eller andre sprogfag i gymnasiet. Bogen kombinerer formidling og teoriudvikling og er velegnet til undervisningsbrug. Den er til dig på læreruddannelsen. Til dig, der går på Forfatterskolen eller et af de andre kurser i kreativ skrivning. Er du forfatter, redaktør, bibliotekar, litteraturforsker, anmelder eller på anden vis kulturarbejder, så er bogen også til dig.
    Hvad er skønlitteratur? giver en definition af det danske begreb om skønlitteratur. Definitionen afgrænser skønlitteratur over for faglitteratur og beskæftiger sig derfor også indgående med grænseområder mellem de to. Definitionen operationaliseres på en konkret måde, sådan at man kan se, hvordan definitionen kan bruges i praksis, og den afprøves herefter på ti forskellige værker. Hele vejen gennem manuskriptet arbejdes der med eksempler fra skønlitterære værker og med inddragelse og diskussion af filosofisk, litteraturvidenskabelig og lingvistisk teori.
    Ifølge fagfællebedømmelsen er bogen både pædagogisk og nytænkende og derfor både relevant i undervisning og forskning. 
    “Boggenren er sådan set heller ikke så usædvanlig endda, om end der i dag beklageligvis sjældnere skrives bøger af denne typer. Det var tidligere almindeligt for dansksprogede filosofibøger (og vel dansksprogede akademiske bøger generelt) at kombinere indføring og oplysning med originale forskningsbidrag. Den foreliggende bog er dog mere grundig og på nogle punkter mere akademisk solid end de ældre bidrag til genren ... Overordnet er den usædvanligt meget vellykket”
    Du kan læse mere om bogen her.

Slid

 

– Nej, far. Det er overhovedet ikke sejt.
– Det er sejt med huller i tøjet, det ved jeg.
– Ikke på den måde.
– Det har været sejt i snart fyrre år. Det er en af de mest sejlivede sejheder overhovedet.
– Det skal ikke se sådan ud.
– Hvordan så?
– Det skal se slidt ud, ikke mølædt.
– Det her er slid.
– Ja, men det skal ligne slid, ikke være slid.
– Intet ligner vel slid mere end slid.
– Far! Man skal kunne se, at hullerne er klippet, ellers ser man bare ussel ud.
– Men så ligner det jo ikke slid. Jeg forstår det ikke.
– Man skal kunne se, at hullerne er klippet på en måde, så det ligner slid, men uden at være det.
– Hvad så, hvis jeg klipper lidt omkrig hullerne, så man kan se, at det er med vilje?
– Det hjælper ikke. Det skal være bukserne. På tværs over knæene.
– Men det er min yndlings T-shirt. Skal jeg så bare smide den ud?
– Ja, far. Du skal bare smide den ud.
– Men.
– Og du skal ikke begynde at klippe i dine bukser. Det er alligevel ikke sejt, når man er 59.

Den nærmer sig

Udgivelsesdato: 25. oktober

Køb den i forsalg her. 

Hvad er skønlitteratur? er en undersøgelse af, hvad vi mener, når vi på dansk bruger ordet ‘skønlitteratur’. Målet er at etablere en intensionel definition af vores almindelige begreb om skønlitteratur, en begrundelse af definitionen og en efterprøvelse af dens holdbarhed.
    Tekstens metode er filosofisk, og der refereres løbende til filosofisk, men også litteraturvidenskabelig og lingvistisk teori. Både dansk og udenlandsk skønlitteratur inddrages og citeres gennem hele teksten som illustration, både nye og ældre og både klassiske og mindre kendte værker. 
    Bogen giver en indføring i den filosofiske og litteraturvidenskabelige teori, som der diskuteres med, og hvor det er relevant, tilbydes der en dybtgående og kritisk diskussion og perspektivering af disse teorier.
    

Bogens operationalisering af definitionen af skønlitteratur gør det muligt at teste dens holdbarhed og er samtidig en pædagogisk gennemgang af særtræk ved skønlitterær tekst. Den er også en praksisorienteret øvelse, som den studerende kan bruge i sit arbejde med tekster og til at afdække deres genredefinerende virkemidler.

Shetland og Jyske Lov

Jeg så krimiserien ‘Shetland’ og fik pludselig øje på en velkendt sætning over døren ind til Shetland Island Council:

Með lögum skal land byggja

Jo jo, det er naturligvis indledningen til Jyske Lov fra 1241. Hvis jeg ikke husker meget galt, kan man se den samme sætning på Københavns Byret, blot på moderne dansk.

Jeg burde ikke være blevet overrasket. Shetlandsøerne, som i dag er en del af Skotland, var jo norsk gennem flere århundreder (og en overgang under dansk fruedømme), og identifikationen med det gamle Norge lever vist stadig på øerne. Hvis tv-seriens beskrivelse af øerne ellers svarer nogenlunde til virkeligheden, kan man ovenikøbet stadig se ofringer til Odin. Det høres også i sproget, hvor der er lidt flere norrøne rester, end der ellers er i engelsk. Så sent som i det tyvende århundrede har der åbenbart været en aktiv bevægelse på øerne for løsrivelse fra Storbritanien og genforening med Norge – eller alternativt Danmark.

Jeg spekulerede over, hvilket sprog sætningen er skrevet på. Det måtte vel næsten være norn, som det vist hedder, det gamle norrøne sprog, som taltes på Hebriderne, Orkney- og Shetlandsøerne frem til midten af det 18. århundrede, tænkte jeg, men det er islandsk. Jeg aner ikke hvorfor.

Forresten kunne jeg godt lide tv-serien. Krimier skal foregå i Northumberland, Skotland, på Shetlandsøerne eller til nød i Wales eller Liverpool. De sydengelske er hyggelige at se, men bliver i længden for uvedkommende i deres velnærede pænhed.

Den fantastiske litteratur

Tzvetan Todorov indkredser den fantastiske litteratur som den, der hos læseren fremkalder en sand og vedvarende tvivl og således udvirker en tøven i læsningen, som opstår, når hun tvinges til at overveje, om teksten fremviser en illusion hos protagonisten eller fortælleren, eller om det umiddelbart uforklarlige (en engel viser sig ved en slotsruin, eller en indsø forvandler sig pludselig til et ildhav) skal tages for pålydende som en virkelig bestanddel af det fortalte univers.

Netanyahus atomvåben og røgslør

Her er en artikel fra april 2004, hvor Thomas Heine, Jyllands-Postens daværende korrespondent i Amman, konstaterede, at Israel dengang allerede i 40 år i det skjulte havde haft atomvåben:

“Med sidste uges løsladelse af den israelske atomtekniker Mordechai Vanunu, efter mere end 17 års fængsel, er der igen fokus på Israels atomvåben. Vanunu var manden, der i 1986 lækkede oplysninger til den britiske avis Sunday Times - inklusive fotografier og skitser fra det tophemmelige reaktoranlæg ved byen Dimona i Negev-ørkenen - og dermed gav verden, hvad der endnu i dag er det mest konkrete og detaljerede indblik i det israelske atomvåbenprogram.
    Baseret på Vanunus afsløringer og diverse satellit-fotos af de israelske installationer vurderer eksperter, at Israel i dag råder over mellem 70 og 400 atomvåben - med de fleste skøn i spektret 100-200. De fremstilles i Dimona-komplekset, der bl.a. rummer en produktionsreaktor for plutonium og en underjordisk separationsfabrik.”

Dette er mere end 20 år siden. Alt tyder altså på, at Israel i mere end 60 år selv har haft atomvåben, men i det skjulte. Gennem mere end 30 år har Netanyahu påstået, at Iran nu var på nippet til at kunne producere atomvåben. Denne påstand har han brugt som røgslør for at dække over sit regimes forbrydelser inden og uden for landets grænser og over sin egen korruption og nedbrydning af det israelske demokrati.

Han har også brugt det som påskud for at angribe Iran militært. Nu med en større voldsomhed end før. Det sker netop idét, USA og Iran skulle til at indgå en ny aftale, der skulle sikre, at Iran ikke udviklede eller producerede atomvåben, mens USA til gengæld skulle opgive nogle af deres økonomiske og diplomatiske sanktioner mod Iran. USA havde i 2018, under Trumps første regeringsperiode, ensidigt trukket sig ud af JCPOA-aftalen, der var en aftale mellem Iran, EU og FN's sikkerhedsråds permanente medlemmer, som havde et tilsvarende indhold. Netanyahu ønskede ikke nogen sådan ny aftale mellem USA og Iran, selvom den vel netop ville give USA mulighed for at kontrollere Irans atomenergianlæg og give den bedst mulige sikkerhed mod udvikling af iranske atomvåben – formodentlig fordi den ville styrke Iran økonomisk.

Så de bombede Iran og fik som planlagt også USA's forhandlinger med Iran til at eksplodere. Det måtte Israel gerne, hævdede Netanyahu, for Israels sikkerhed krævede det. Et argument, som ingen mening giver, når man ser på de faktiske omstændigheder. Uanset, om det nu faktisk er rigtigt, at Iran var på nippet til at udvikle atomvåben. Den risiko var Irans planlagte aftale med USA et bedre forsvar mod.

Nu skal USA og resten af Vesten desuden acceptere, at Irans potentielle evne til at udvikle atomvåben er farligere, end at Israel efter alt at dømme selv har haft atomvåben i mere end 60 år og har et avanceret u-bådsbaseret atomvåbenprogram. Det Israel, som er den stat i regionen, som oftest og med størst effekt angriber nabolandene militært.

Hvordan Israels etniske rydning af det palæstinensiske Gaza og bid for bid-okkupation af Vestbredden skrider stadig hastigere frem i ly af krigen mod Iran, er en anden og grum historie om formålet med den seneste krig, Israel har startet.

Der er ikke mange, som kan lide præstestyret i Teheran, og det er med virkelig god grund. Men at Israel udgør en langt større militær trussel mod alle andre i Mellemøsten, end Iran gør, er evident.