En mand slynger en fodbold højt op i luften.
Så læner han sig en anelse forover og griber bolden på flad hånd bag sin ryg.
Han gør det igen.
Hans bevægelser er stive, men præcise. Tøjet er lurvet, og hans hud er skadet af sol.
Nu tager han masken for øjnene og gør det samme.
Han står foran kirken i Calle Embajadores, men der ligger ingen pengehat på fortovet foran ham.
Hvorfor gør han det?
Han slynger bolden op igen og drejer 360 grader om sin akse, stadig med masken for øjnene.
Pludselig vakler han, det er kun et øjeblik, men nok.
– Han skubbede mig! siger han forpint og river masken af.
Bolden triller ud på kørebanen og forsvinder mellem bilerne. Den gamle kan ikke få øje på den.
– Han ... han skubbede, hvisker han og synker sammen.
Men ingen har skubbet, han står alene foran kirken.
Hans bryst begynder at ryste under den lydløse hulken. Bolden er trillet ind under en parkeret varevogn længere nede ad gaden, men ikke trillet længere ind, end at Niels kan rage den ud med benet. Den gamle kigger på ham. Niels prøver at række ham bolden. Forsøger så at lægge den ved hans fødder.
Men manden vil ikke have den tilbage. Som spurven ikke vil tage imod den unge, man finder på jorden og løfter tilbage i reden.
– Det var ham! Det var ham, der skubbede! råber manden og løber væk. Bolden overhaler, mens han løber ned ad bakken.
Så læner han sig en anelse forover og griber bolden på flad hånd bag sin ryg.
Han gør det igen.
Hans bevægelser er stive, men præcise. Tøjet er lurvet, og hans hud er skadet af sol.
Nu tager han masken for øjnene og gør det samme.
Han står foran kirken i Calle Embajadores, men der ligger ingen pengehat på fortovet foran ham.
Hvorfor gør han det?
Han slynger bolden op igen og drejer 360 grader om sin akse, stadig med masken for øjnene.
Pludselig vakler han, det er kun et øjeblik, men nok.
– Han skubbede mig! siger han forpint og river masken af.
Bolden triller ud på kørebanen og forsvinder mellem bilerne. Den gamle kan ikke få øje på den.
– Han ... han skubbede, hvisker han og synker sammen.
Men ingen har skubbet, han står alene foran kirken.
Hans bryst begynder at ryste under den lydløse hulken. Bolden er trillet ind under en parkeret varevogn længere nede ad gaden, men ikke trillet længere ind, end at Niels kan rage den ud med benet. Den gamle kigger på ham. Niels prøver at række ham bolden. Forsøger så at lægge den ved hans fødder.
Men manden vil ikke have den tilbage. Som spurven ikke vil tage imod den unge, man finder på jorden og løfter tilbage i reden.
– Det var ham! Det var ham, der skubbede! råber manden og løber væk. Bolden overhaler, mens han løber ned ad bakken.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar