Bibliotekerne igen

En af de bøger, jeg var mest ked af at miste, da 60-70 % af min beskedne bogsamling blev ødelagt under en vandskade i 2020, var ‘Portrætter af dansk fiskeri’, som var festskriftet for Dansk Fiskeriforening i anledning af hundredeårsjubilæet i 1987. Bogen leverer 14 portrætter, og min far, som dengang fiskede i Tissø, repræsenterede det danske ferskvandsfiskeri i et ottesiders interview.

Når jeg var særligt ked af at miste netop den bog, var det naturligvis, fordi den rummede et fint portræt af min far og hans virke i et nærmest uddødt og savnet erhverv, men også fordi den allerede gamle bog forbandet nok ikke kunne genanskaffes.

Til gengæld kan den heldigvis stadig findes på vores fantastiske folkebiblioteker. Det faldt mig ikke ind at lede efter den der, før jeg fornylig blev stamgæst på Faaborg Bibliotek. Folkebibliotekerne har alt (nej, slet ikke; bøger kasseres hele tiden, men): gamle universitetsspecialer, magasiner, tidsskrifter, avisartikler, kronikker og reportager; også fra udgivelser, som du ikke ville forvente at finde.

Hurrah for vores folkebiblioteker og bibliotekarer! Pas godt på dem. De forvalter en forbløffende mængde af vores kulturarv.

Uddrag nummer 3 af ANSIGT UDEN SKYGGER

 En mand slynger en fodbold højt op i luften.
    Så læner han sig en anelse forover og griber bolden på flad hånd bag sin ryg.
    Han gør det igen.
    Hans bevægelser er stive, men præcise. Tøjet er lurvet, og hans hud er skadet af sol.
    Nu tager han masken for øjnene og gør det samme.
    Han står foran kirken i Calle Embajadores, men der ligger ingen pengehat på fortovet foran ham.
    Hvorfor gør han det?
    Han slynger bolden op igen og drejer 360 grader om sin akse, stadig med masken for øjnene.
    Pludselig vakler han, det er kun et øjeblik, men nok.
    – Han skubbede mig! siger han forpint og river masken af.
    Bolden triller ud på kørebanen og forsvinder mellem bilerne. Den gamle kan ikke få øje på den.
    – Han ... han skubbede, hvisker han og synker sammen.
    Men ingen har skubbet, han står alene foran kirken.
Hans bryst begynder at ryste under den lydløse hulken. Bolden er trillet ind under en parkeret varevogn længere nede ad gaden, men ikke trillet længere ind, end at Niels kan rage den ud med benet. Den gamle kigger på ham. Niels prøver at række ham bolden. Forsøger så at lægge den ved hans fødder. 
    Men manden vil ikke have den tilbage. Som spurven ikke vil tage imod den unge, man finder på jorden og løfter tilbage i reden. 
    – Det var ham! Det var ham, der skubbede! råber manden og løber væk. Bolden overhaler, mens han løber ned ad bakken.

Er det graffiti?

 

Kan man overhovedet kalde det en graffiti? Denne kinesiske drage (eller er det en selvovervurderende reje?) er ikke malet med spraydåse, men med pensel, og den hersker ret beset ikke på en facade, men i ankelhøjde indendøre i en offentlig bygning i Danmark.

VIND EN BOG (konkurrencen er afsluttet)

Den første, der skriver i kommentarfeltet herunder, hvor det originale kunstværk kan beskues, vinder efter eget valg en af de to bøger, jeg udgav i november, nemlig enten

Hvad er skønlitteratur? (litteraturfilosofi)

eller

Ansigt uden skygger (roman)