Stefan Zweigs Skaknovelle fra 1941, som blev genudgivet af Bechs Forlag – Viatone i 2017 i Harald Engbergs oprindelige danske oversættelse fra 1948, blev filmatiseret i 2021 med Philipp Stölzl som instruktør. Nu kan den ses på DR.TV.
Philipp Stölzl har valgt at reducere novellens jegfortæller helt ud af fortællingen. Det synes jeg er et rimeligt valg, for han er en ret ligegyldig figur og ville vel kun være filmisk interessant som en slags voice-over. I Stefan Zweigs novelle tjener jegfortælleren den funktion, at protagonisten Dr. B. fortæller ham sin historie. Men det er næppe en funktion, som udnytter filmmediets muligheder optimalt.
Verdensmesteren Mirko Czentovic' historie, som trods alt fylder nogle sider i bogen, gøres der også meget lidt ud af i filmen. Dr. B er endnu tydeligere valgt som historiens protagonist i filmen end i bogen. Hans udvikling (eller afvikling) er også den mest interessante at kigge på.
Stölzl lægger stor vægt på den tortur, Gestapo udsætter Dr. B. for, ligesom hans mentale nedbrydelse skildres i gode billeder og stærke scener.
Til gengæld lægges der ikke så stor vægt på, hvordan Dr. B forsøger at håndtere sin ord-, inventar- og begivenhedsløse isolering under indespærringen ved at udspalte to forskellige personligheder, en sort og en hvid, som ikke kender hinandens tanker, og derfor kan spille blindskak mod hinanden, ærgerrigt og hævnlystent bekrige hinanden, selv når han sover. Også denne indre, mentale overlevelseskrig må være lettere at skildre effektivt i skrift end i billeder.
I det hele taget synes jeg, at Philipp Stölzls tolkning af novellen tjener kameraet godt.
Det er en rigtig god film, og det er en fremragende lille bog. Se den. Læs den.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar